Snak

Mere indhold efter annoncen
JG, dine tekster er satme uforlignelige. Selv om jeg bilder mig ind, at jeg med sindsro modtager ørefigener på Liverpools-vegne, uden at gå i hønserøvsmund-modus, så er det alligevel sjældent, at jeg bryder ud i latter, når favoritklubben får en kindhest. Det gjorde jeg så nu.

God weekend!
@Tue, tak-tak. Og tillykke med at det heldigvis ikke blev nødvendigt at cementere sejren med et salg af Salah også. 😃
Mjah, ikke nødvendigt siger du... Jeg ser det som en misset mulighed for at vinde kvalitetspokalen også.
Vi har en vinder: Liverpool FC er klubben der har sendt flest spillere (inkl. tidligere spillere) til Saudi Pro League i sommeren 2023! Tillykke! 🏆

Vi tager alle de pokaler vi kan få 👌
Og så tror jeg Tintin ville sætte pris på, at du lige får nævnt Demarai Gray fra Everton, som lige akkurat nåede at komme afsted til SA også 💰
OB / Liverpool / Bayern siden start 80erne
@badazz, du har ret, jeg er som vanligt alt for elitær i min tilgang og tænker kun på toppen af listen. I den nedre halvdel af PL-to-SPL-tabellen finder vi Everton (Gray), Newcastle (St. Maximin) og Fulham (Mitrovic) på en tredelt fjerdeplads med hver ét spillersalg. Økonomisk opgjort fordeler de sig med Everton på sjettepladsen med £8m for Gray og med Newcastle som femmer med £23m for St. Maximin. Imponerende nok skubber Fulham faktisk Chelsea væk fra de finansielle podieplaceringer, idet den lille London-klubs enlige salg af Mitrovic indbragte hele £45m (mod Chelseas £36m for to spillere). Tsk-tsk, Boehly...

Det hører vel også hjemme her i fredagsbaren behørigt at takke Carrasco for at mane den udbredte misforståelse i jorden (eller sandet), at der skulle være problemer med menneskerettighederne i Saudiarabien. Efter hans iagttagelser behandles selv fremmedarbejdere som Cristiano Ronaldo og Neymar på en anstændig måde i ørkenstaten. Ingen problemer dér. Så skulle den sag vist være på plads, ja.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ha ha. Ja, det var sgu en komisk udtalelse af Carrasco 😆
OB / Liverpool / Bayern siden start 80erne
Ifølge Football Insider har Man City indført et internt forbud imod at sælge flere spillere til Arsenal, hvilket også gælder periferi-spillere. Motivationen herfor skulle være, at man ikke ønsker at hjælpe Arsenals muligheder for at tage titlen fra City, således som det var tæt på at ske sidste sæson.
Så var det i går at tidligere City-træner Roberto Mancini fik debut som træner for det saudiarabiske landshold i en venskabskamp mod Costa Rica på "hjemmebanen" St. James´ Park i Newcastle. Her i bulen sætter vi en ære i ikke at blande sport og politik sammen, ligesom vi naturligvis ærer og hædrer den træner, der bragte os tilbage helt op på toppen af engelsk fodbold i 2011/12. Men derfor kan man jo godt glæde sig over Costa Ricas 3-1-sejr og udbryde et "Vamos Ticos!",✊ mens der langes gratis Imperial-øl over disken til bargæsterne. 🍺

Viceværten noterer sig desuden, at der inden kampen var demonstration foran stadion, hvor fremmødte Newcastle-fans protesterede over det saudiarabiske fodboldforbunds brug af St. James´ Park. Well done, Toons! 👍 Saudierne spiller ikke desto mindre endnu en "hjemmekamp" sammesteds på tirsdag mod Sydkorea.
Så har endnu en madrillensk notabilitet været ude og forsvare Saudi Pro League-projektet, og de spillere, der søger dertil. Dani Carvajal fra Real Madrid mener i modsætning til sin holdkammerat Toni Kroos ikke at der er noget "pinligt" ved at 21-årige Gabri Veiga fra Celta Vigo er skiftet til Al-Ahli. »Da jeg skrev en femårig kontrakt i Tyskland, købte jeg som det første et hus til mine forældre. Jeg har opvokset i ydmyge kår, så jeg forstår det,« udtaler Carvajal til AS (jf. bold.dk).

Det var da godt at stakkels Gabri slap for at blive underbetalt i Napoli - eller i andre lønnærige klubber som Barcelona, Arsenal, Tottenham, Chelsea, Liverpool og Man City, som også har været på tale. Nu kan han både få smør på brødet og købe sine forældre ud af slummen i O Porriño i det evigt regnvåde Galicien. Gudskelov! 😝

Angiveligt var det nogle ekstra og ret ublu lønkrav fra det selvbevidste 21-årige midtbanetalent, der i sidste ende fik kontraktforhandlingerne med Napoli til at vælte, efter at alt meldtes på plads og Fabrizio endda havde givet sit "Here we go!" Tiden må vise om talentet matcher hans ego. Man begynder at få sin tvivl...
Tiden må vise om talentet matcher hans ego. Man begynder at få sin tvivl...

Det er jo som om han gir opp karrieren for penger.. jeg så btw Celta vs Al-Nassr i sommer, hvor spanierne fullstendig maltrakterte saudi 5-0.. det var som å se FCK mot Dalum.. Menn mot juniorer.. eller bedre menn mot kvinner:)
#Bodø/Glimt #ManUnited #Weareinlove
Annonce