Dagen derpå
Nå, det gik jo ikke så godt. Vi ligger nr. 3, hvilket jeg sgu dårligt mindes hvornår vi sidst har ligget så langt nede så langt hen i sæsonen. Men okay, det gik da heller ikke så galt som man kunne have frygtet, efter at sluserne på den defensive midtbane i Rodris fravær har stået vidt åbne imod Wolverhampton og Newcastle-reserverne. Faktisk formåede både Bernardo Silva og senere John Stones at agere vikarierende slusemestre ganske fornuftigt, og defensiven fungerede i det hele taget udmærket i går over hele linjen. Det indgående mål var jo decideret uheldigt, og med større held kunne vi vel have sneget en 0-0 hjem fra Emirates, men sejren til Arsenal var bestemt ganske fortjent. De ville det mest.
At Citys defensiv langt henad vejen kunne stå imod på udebane mod et af topholdene er ganske fortrøstningsfuldt med hensyn til den 6’er-problematik, vi ellers så ud til at være ude i. Både Silva og Stones er fuldgode vikarer for Rodri, indtil vi engang får en egentlig reserve til den defensive midtbane. Så når Rodri en anden gang overvejer at tildrage sig en udvisning, så bør han lige sikre sig, at ikke både Silva og Stones er skadet. For stakkels Kalvin Phillips må kampen i går derimod være den endelige punktering af drømmen om at slå igennem hos City, et vink med en ”Nå, men du må videre”-vognstang, der ikke er til at misforstå. Phillips kommer IKKE til at lave ”en Grealish”, og mit bud er, at han ryger videre allerede til januar.
Et sidste lyspunkt ved kampen med City-øjne var det også at se Stones på banen igen, hvilket kom lidt bag på mig, da han op til weekenden ellers fortsat var meldt ude. Dermed manglede truppen i går ”kun” Rodri og De Bruyne. Og det blev endnu engang gjort tydeligt klart, hvor ordinære vi er, når vi må undvære dem begge.
For selvom Rodris defensive fravær nok blev afhjulpet af Silva/Stones, så manglede vi i den grad hans altid farlige langskudshug udefra i svære kampe som denne. Defensiven bestod, men offensiven stank.
Kovacic bliver simpelthen dårligere for hver kamp han spiller, og han burde tildeles en måneds orlov fra førsteholdet til fordel for træningsbanen. At han ikke formår at blive udvist i går skyldes mere held end forstand, men dertil sjuskede han en mængde bolde væk i pasningsspillet. Alvarez er en gudsbenådet spillet på mange parametre, men den spilfordelende part af 10’er-rollen synes jeg ikke han mestrer. Faktisk vil jeg mene, at både Foden og Silva kan udføre denne opgave centralt bedre end Alvarez, og jeg synes generelt deres evner er håbløst spildt ude på wingerne. Ikke mindst når vi har rigtige wings som Grealish, Doku, Bobb og Gomez siddende på bænken.
Og så er der Haaland. Hvad fanden sker der med ham? 8 mål i 8 kampe ville jo være acceptabelt for de fleste, men han har blot scoret 2 mål i de seneste 6 kampe, og det kan ikke længere ignoreres, at han i øjeblikket har en scoringskrise der nærmer sig samme omfang som den jeg oplevede til festerne i 2.g. Ingen savner tilsyneladende KDB mere end EBH, og når yetien ikke er i målhumør, bliver det skræmmende tydeligt, hvor tyndt besat vi egentlig er med alternativer til ham på bænken. Hvis Alvarez ikke længere er at betragte som spidsangriber, så er sandheden, at truppen ikke tæller én eneste anden centreforward end Haaland!
Nu var det jo ikke fordi alt ved offensiven var skrald. Det var da vitterligt imponerende at se Citys overfalds-presspil i det første kvarter, der var tæt ved at mase Arsenal helt ned bag eget mål, men man må jo også konstatere, at det ikke rigtig førte frem til noget. Bortset fra at City-spillerne selv begyndte at se lidt flade ud ovenpå indsatsen halvt ind i første halvleg. Og bevares, det bør da også tages med i betragtning, at vi spillede mod Arsenal på Emirates, og at The Gunners vel generelt ser endnu stærkere ud end sidste sæson. Men det gjorde deres målmand altså ikke i går, og ret beset burde vi vel have ført 2-0 efter det første kvarter bedømt ud fra boldbesiddelse og overlegenhed. Og denne ineffektivitet er sgu lidt bekymrende, når vi efter landskampspausen går ind i et program, hvor de større hold venter. I første omgang The Seagulls. Og kun en tåbe frygter ikke Brighton-bollen...
Nå, det gik jo ikke så godt. Vi ligger nr. 3, hvilket jeg sgu dårligt mindes hvornår vi sidst har ligget så langt nede så langt hen i sæsonen. Men okay, det gik da heller ikke så galt som man kunne have frygtet, efter at sluserne på den defensive midtbane i Rodris fravær har stået vidt åbne imod Wolverhampton og Newcastle-reserverne. Faktisk formåede både Bernardo Silva og senere John Stones at agere vikarierende slusemestre ganske fornuftigt, og defensiven fungerede i det hele taget udmærket i går over hele linjen. Det indgående mål var jo decideret uheldigt, og med større held kunne vi vel have sneget en 0-0 hjem fra Emirates, men sejren til Arsenal var bestemt ganske fortjent. De ville det mest.
At Citys defensiv langt henad vejen kunne stå imod på udebane mod et af topholdene er ganske fortrøstningsfuldt med hensyn til den 6’er-problematik, vi ellers så ud til at være ude i. Både Silva og Stones er fuldgode vikarer for Rodri, indtil vi engang får en egentlig reserve til den defensive midtbane. Så når Rodri en anden gang overvejer at tildrage sig en udvisning, så bør han lige sikre sig, at ikke både Silva og Stones er skadet. For stakkels Kalvin Phillips må kampen i går derimod være den endelige punktering af drømmen om at slå igennem hos City, et vink med en ”Nå, men du må videre”-vognstang, der ikke er til at misforstå. Phillips kommer IKKE til at lave ”en Grealish”, og mit bud er, at han ryger videre allerede til januar.
Et sidste lyspunkt ved kampen med City-øjne var det også at se Stones på banen igen, hvilket kom lidt bag på mig, da han op til weekenden ellers fortsat var meldt ude. Dermed manglede truppen i går ”kun” Rodri og De Bruyne. Og det blev endnu engang gjort tydeligt klart, hvor ordinære vi er, når vi må undvære dem begge.
For selvom Rodris defensive fravær nok blev afhjulpet af Silva/Stones, så manglede vi i den grad hans altid farlige langskudshug udefra i svære kampe som denne. Defensiven bestod, men offensiven stank.
Kovacic bliver simpelthen dårligere for hver kamp han spiller, og han burde tildeles en måneds orlov fra førsteholdet til fordel for træningsbanen. At han ikke formår at blive udvist i går skyldes mere held end forstand, men dertil sjuskede han en mængde bolde væk i pasningsspillet. Alvarez er en gudsbenådet spillet på mange parametre, men den spilfordelende part af 10’er-rollen synes jeg ikke han mestrer. Faktisk vil jeg mene, at både Foden og Silva kan udføre denne opgave centralt bedre end Alvarez, og jeg synes generelt deres evner er håbløst spildt ude på wingerne. Ikke mindst når vi har rigtige wings som Grealish, Doku, Bobb og Gomez siddende på bænken.
Og så er der Haaland. Hvad fanden sker der med ham? 8 mål i 8 kampe ville jo være acceptabelt for de fleste, men han har blot scoret 2 mål i de seneste 6 kampe, og det kan ikke længere ignoreres, at han i øjeblikket har en scoringskrise der nærmer sig samme omfang som den jeg oplevede til festerne i 2.g. Ingen savner tilsyneladende KDB mere end EBH, og når yetien ikke er i målhumør, bliver det skræmmende tydeligt, hvor tyndt besat vi egentlig er med alternativer til ham på bænken. Hvis Alvarez ikke længere er at betragte som spidsangriber, så er sandheden, at truppen ikke tæller én eneste anden centreforward end Haaland!
Nu var det jo ikke fordi alt ved offensiven var skrald. Det var da vitterligt imponerende at se Citys overfalds-presspil i det første kvarter, der var tæt ved at mase Arsenal helt ned bag eget mål, men man må jo også konstatere, at det ikke rigtig førte frem til noget. Bortset fra at City-spillerne selv begyndte at se lidt flade ud ovenpå indsatsen halvt ind i første halvleg. Og bevares, det bør da også tages med i betragtning, at vi spillede mod Arsenal på Emirates, og at The Gunners vel generelt ser endnu stærkere ud end sidste sæson. Men det gjorde deres målmand altså ikke i går, og ret beset burde vi vel have ført 2-0 efter det første kvarter bedømt ud fra boldbesiddelse og overlegenhed. Og denne ineffektivitet er sgu lidt bekymrende, når vi efter landskampspausen går ind i et program, hvor de større hold venter. I første omgang The Seagulls. Og kun en tåbe frygter ikke Brighton-bollen...