Snak

Mere indhold efter annoncen
“ hvordan gik det med ham Speedy Burnham? “

Tror han har glemt det?
Har i hvert fald ikke set mere.
Måske han i mellemtiden er blevet United-fan... 😉
Durham har skrevet et længere brev til PL, med en masse nedslagspunkter. To af punkterne er følgende:

“ No sanction policy existed before the allegations were made. It was created during the process and therefore unfair. “

Så kan ingen vide sig sikre!

“ The EFL has this rule and structure, but the Premier League does not, therefore why are Everton being hit with a sanction for a rule that doesn’t/didn’t exist. “

Han tordner også i The Guardian, kan jeg se💪🏻

“ This
@premierleague
response is very confusing. “

Skriver han nu på X.
@Tintin
Tja, det kan vel lægge noget pres på PL til appelsagen. Politikernes rolle skal næppe undervurderes, idet der jo netop var et større lovforslag på bordet i parlamentet om øget statslig kontrol med sportsforbundenes håndtering af sager om regelbrud tilbage i foråret - den gang hvor PL pudsigt nok præcis dagen før førstebehandlingen valgte at fyre et i første omgang noget halvfærdigt udseende anklageskrift af imod Man City.
Sidste (det lover jeg) opfølgende kommentar på lørdagskampen. I kampen blev Jeremy Doku ifølge statistikerne noteret for 11 gennemførte driblinger, hvad det så end betyder mere præcist, men det skulle angiveligt være det højeste antal for nogen spiller i en PL-kamp gennem de seneste to år.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Selvom John Stones til manges (og i hvert fald min) overraskelse sad på bænken i lørdags, skal man nok ikke forvente sig, at det nødvendigvis betyder, at han nu er spilleklar igen. Pep og trænerstaben vil ikke risikere, at den samme skade bryder op endnu engang, så det kan meget vel være at Akanji også må vikariere i de nærmestkommende PL-kampe mod Tottenham og Aston Villa.

I tirsdagens CL-gruppefinale mod RB Leipzig har Pep allerede meldt ud, at Rico Lewis kommer til at spille, uden at det står klart præcist hvor. Men formentlig på Etihad...
Ved mandagens træning var Jack Grealish og Mateo Kovacic tilbage i fællestræningen. Stones var også med, men forventes ikke at komme på banen imorgen mod RB Leipzig. Dermed synes kun De Bruyne og Nunes helt ude af truppen. Om belgieren er der i de seneste dage kommet nye bekræftende meldinger på, at vi ikke skal vente at se ham i kamp på denne side af nytår, men måske relativt kort efter.
Så er det atter kampdag på Etihad! I aften kl. 21:00 tager Manchester City imod RB Leipzig i 5. runde af Champion Leagues gruppespil. City har allerede kvalificeret sig til slutspillet, men vil med en sejr eller uafgjort i aften også være sikre på gruppesejren og dermed en seedning til 1/8-finalerne.

De Bruyne og formentlig også Nunes meldes på forhånd ude af truppen pga. skader. Stones sad på bænken mod Liverpool, men synes fortsat ikke helt klar. Kovacic og Grealish er vendt tilbage efter henholdsvis skade og sygdom.

Det er en af de sværere kampe at forudse Peps manøvrer i. Så da anything goes, er her mit personlige bud på en startopstilling, som formentlig ikke holder:

Ortega/Ederson
Lewis - Akanji - Dias - Gvardiol
Rodri - Silva
Doku - Foden - Grealish
Haaland

Ederson står normalt i alle betydende CL-kampe, men man kan jo diskutere HVOR betydende denne her er, så hvis Ortega skal have nogen kampe på højt niveau kunne dette være en mulighed. Dertil kommer, at Ederson fortsat kan være mærket af sin fodskade fra Chelsea-kampen, ligesom tyske Ortega vil kunne forstå hvad modstanderholdet snakker om.

Pep Guardiola har på forhånd meldt ud, at Rico Lewis spiller i aften. Det skal man ikke nødvendigvis lade sig narre af, men det ville nu give god nok mening at lade Walker få en pause inden Spurs-kampen søndag. Lewis vil så kunne spille den inverterede højreback, og Akanji trække ud på højre flanke, med Dias som bageste skanse når vi selv er i boldbesiddelse. Gvardiol sad over mod Liverpool, men jeg forventer helt klart at han er med mod sine gamle holdkammerater.

Med Stones ude er kampen trods alt vigtig nok til, at der ikke er råd til at spare Rodri, så han må tage endnu en på holdet i dag; hvis vi fører 3-0 efter en time, kan Kovacic eller sågar Phillips måske komme ind i stedet. Bernardo Silva skal have fripas på den centrale midtbane til at trække hvorhen han ønsker, men også han kunne gives et hvil i slutningen af kampen, hvis det ser komfortabelt ud; også her er Kova en mulighed.

I forreste linje bør Julian Alvarez gives en pause, da han godt nok så slatten ud imod LFC i lørdags, og i stedet bør Foden få chancen på sin yndlingsposition på 10’eren. På wingerne foreslår jeg at starte med Grealish i venstre og Doku i højre. Den sygdomstilbagevendte Jack kan komme ud i anden halvleg, hvorpå Doku flyttes over i venstre og Oscar Bobb sættes ind på højrewing. Man får næsten helt ondt af leipzigerne bare ved tanken...

Yetien skal bare høvle dem ind oppe foran. Er det ikke ved at være på tide med et nyt hattrick?

Der har du den, Pep. De nada!
I dag blev en ny statue indviet på pladsen uden for Etihad Stadium. Monumentet er en hyldest til Manchester Citys gamle helte fra storhedstiden 1967-1972, hvor klubben vandt mesterskabet (67/68), FA-cup (68/69), EFL-cup (69/70), Charity Shield (68+72) og pokalvindernes Europa Cup (69/70). Statuen forestiller tre af heltene fra denne tid: Colin Bell, Francis Lee og Mike Summerbee. Dertil er navnene på de 29 spillere, der var med til at vinde ovennævnte titler, indgraveret på en bronzeplade på statuens sokkel. Den tredelte statue, der er udført i bronze af billedhuggeren David William-Ellis, er 4½ m høj og 4 m bred, og den vejer 2 tons.

Colin Bell (1946-2021) spillede for Man City i perioden 1966-1979, hvor han blev noteret for 394 kampe og 117 mål. Francis Lee (1944-2023) spillede for City i perioden 1967-1974, hvor han opnåede 249 kampe og 112 mål. Mike Summerbee (f. 1942) spillede for klubben i årene 1965-1975, fik 357 kampe og scorede 47 mål.

Honour your great ones! 🍺👍
Én uafgjort kamp og det hedder ikke længere vi smadrer dem!!!


Altid fedt, når gamle legender og koryfæer hyldes på den måde.
Annonce