(Og apropos:) Dagen derpå
I går hentede City endnu en ikke-sejr mod Tottenham. Endnu en småkaotisk kamp, med en rystende svag Spurs-defensiv i især 1. halvleg, hvor vi burde have ført 5-1 ved pausen. Det er jo fuldstændig absurd så mange 100%-chancer vi misser! xG-statistikken må da være hamret ned gennem gulvet i parkeringskældrene efterhånden. Jeg kan ikke finde på flere fjollede ordspil omkring Haalands ineffektivitet, blot konstatere, at med en tilsvarende målufarlighed var enhver anden centreforward på ethvert andet hold røget helt ud af truppen. Problemet er selvfølgelig, at vi ikke har andre angribere at sætte ind. Ham vi havde (Carlos), solgte vi i sommers til Ajax, hvor han nu render rundt og scorer ingen mål. Tidligere har problemet været at omsætte stort spilovertag til åbne chancer. Et meget gæstfrit Spurs-forsvar serverede i går et væld af store chancer, som vi så bare ikke kunne omsætte til mål – eller i hvert fald ikke mere end tre.
I en ideel verden burde tre mål også være nok, men det virkelig store problem for City denne sæson er, at vi ikke kan afholde modstanderne fra at score. Indtil nu er der gået 1,14 mål ind pr. kamp i PL-sammenhæng mod 0,86 i hele sidste sæson. Helt galt har det været i de seneste fire kampe, hvor gennemsnittet hedder 2,5 indgående mål pr. kamp. Selv jeg vil ikke lægge hele skylden på Akanji, men må også konstatere, at den dyrt købte tilgang af Gvardiol foreløbig ikke har båret defensiv frugt, og at savnet af skadesramte John Stones synes voldsomt. Man kan også spekulere over, om det er Gündogans og selv KDB’s defensive indgreb på den centrale midtbane der mangler? Skidt ser det i hvert fald ud! Og i næste kamp på onsdag mod Aston Villa står vi endda uden en karantæneramt Rodri. Hmm..🤔
Vi ligger nu 3 point efter Arsenal og sågar under Liverpool. Skamfuldt, men ikke i sig selv en katastrofe. Men de vedvarende problemer med rent faktisk at kunne besejre de andre tophold begynder at blive bekymrende. Og i denne sæson er der ikke kun én anden rival at bide sig fast i haserne på og indhente til sidst. Der er en hel del der skal ændre sig i Citys spil, førend jeg igen for alvor kan tro på endnu et mesterskab. Og det er for mit vedkommende slut med at forhåndsforkynde at vi smadrer dem, indtil vi rent faktisk lykkes med at smadre nogen.