Snak

Mere indhold efter annoncen
Crystanbul. Fixed it.
Havde I ikke også det i Istanbul?

Bingo - du fangede spas’en, Tintin 😉

Og fremover spiller vi mod vores egen reserver i alle finaler - det giver flottere underholdning, bedre stemning og flere pokaler.
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Cool nok at I har booket hoteller til samtlige kendte finaler ti år ud i fremtiden. 😆 Har du tilfældigvis et par billetter og hotelbookinger til Fifa-finalen i Jeddah den 22/12? Eller er de solgt til Slippy G, Hendo og Firmino (Fabinho bor der vel allerede i et mansion med sine bidske franske bulldogs)?

God idé med en finale mod reserverne. Det bliver den ultimative ydmygelse af resten af fodboldverdenen, når City møder Girona i en CHL-finale i Abu Dhabi. 😍
Nyt fra pølsevognen
Jeg havde nærmest glemt smagen af ananasvand. Så længe siden er det, at City sidst har vundet en fodboldkamp og pølsemanden af den grund har givet gratis sodavand til maden ved den lyseblå pølsevogn på City-torvet. Jeg kan så også hilse og siden, at sejrstørkenen ikke har gjort noget godt for udløbsdatoerne på hans lager af tidligere kulsyreholdige læskedrikke, men man må jo tage hvad man kan få. Ligesom på Damhuskroen ud på de små timer – eller som det gælder for Man City og point i Premier League-sammenhæng.

Citys varmeste transferemne til det kommende januarvindue er fortsat Kalvin Phillips. Der er tilsyneladende stadig mest der peger på Newcastle, som den kommende arbejdsadresse for Phillips, mens det er lidt op og ned med meldingerne fra Juventus. Ifølge TuttoJuve er Den Gamle Dame lidt nølende ved at imødekomme Citys prisskilt på angiveligt £42m. Men i mandagens La Gazzetta dello Sport berettes det nu ikke desto mindre, at Juve-direktøren Cristiano Giuntoli har booket flybilletter til Manchester for at mødes med City-ledelsen, når holdet vender retur fra Saudiarabien. Phillips skulle allerede have godkendt et eventuelt skifte til Torino, hvor man håber på at kunne få en låneordning med en tilknyttet købsoption, eller muligvis -obligation hvis klubben kvalificerer sig til Champions League (hvilket p.t. ser ret sandsynligt ud). For nogle dage siden hed det sig endvidere i The Sun, at Erik Ten Hag var særdeles opsat på at hente englænderen over naboskellet til Manchester United. Et sådan skifte fremstår dog af flere årsager temmelig usandsynligt. Ikke mindst fordi Kalvin Phillips ligesom hele sin familie og hjemlige vennekreds er inkarneret Leeds-fan, og af samme grund allerede i sommers meldte klart ud, at et skifte til Man United simpelthen ikke er en mulighed pga. det belastede forhold mellem de to nordengelske United-klubber: »Going to United? No, there was never any chance of me going there. You know my loyalty to Leeds. My family as well - they´re all Leeds fans. I was honoured that United wanted me, such a big team and one of the biggest teams in the world. But no, I had to stay loyal to Leeds and choose to go to the other side of Manchester. It´s just the way I am, the way I think and the way I´ll always be. I want to be loyal to the people who´ve given me the biggest opportunity in the world.«

Ved sidste pølsevognsbesøg blev den mulighed luftet, at en afløser for Phillips kunne blive Douglas Luiz fra Aston Villa, der var ejet af City i sæsonerne 17/18 og 18/19, men udlejet til CFG-partneren Girona. Men siden da lyder meldingen i 90min, at det kan City godt glemme alt om, i hvert fald med tanke på et januarkøb. Det samme kan i øvrigt også Liverpool og Arsenal, idet Villa ingen intentioner har om at slippe brasilianeren foreløbig. Luiz har kontrakt med Birmingham-klubben frem til 2026.

En anden forventet spillerafgang fra Man City omhandler udlejede Joao Cancelo, dog først til sommer - og måske endda sommeren ´25. Ifølge Sport vil Barcelona således foreslå City en forlængelse af den aktuelle udlånsaftale med yderligere en sæson, når den nuværende lejekontrakt udløber i sommeren 24. I den nye aftale foreslår catalanerne en købsobligation på €30m med udløsning i 2025. Citys udmeldte standpunkt har indtil videre været, at der ikke kan blive tale om yderligere lejemål, og at prisen er €50m.

Et nyt bud på en afløser for Cancelo er ifølge Daily Star Tajon Buchanan fra Club Brugge, og muligvis allerede fra januar. Den 24-årige canadier er overvejende højrewing, men kan også bruges som venstrewing og højreback. I denne sæson har han næsten udelukkende spillet højreback, men i sine 20 kampe stadig formået at lave 3 mål og 4 assists. Han har kontraktudløb med den belgiske klub i 2025 og ventes angiveligt at koste omkring £50m.

Og apropos højrewing, så har City fortsat ikke løst sit problem på denne position siden Mahrez forlod os i sommer. Tværtimod faktisk, idet indkøbet af Jeremy Doku gjorde, at den oplagte interne afløser, Cole Palmer, også valgte at forlade klubben. Og Doku har vist sig overhovedet ikke at være højrevinget, men kun venstre-, så i stedet har Foden eller Silva måttet operere højrewingen, når altså ikke Pep har forsøgt sig med unge Oscar Bobb. Men nu spøger et af sommerens emner igen til positionen hos City: Florian Wirtz fra Bayer Leverkusen. Ifølge 90min har Guardiola selv udpeget den 20-årige tysker som én man bør kraftigt overveje at hente til klubben. Wirtz har i sine foreløbig 20 kampe for Leverkusen i denne sæson lavet 6 mål og 10 assists, og han har trods sin unge alder spillet 20 kampe for det tyske A-landshold. Også Liverpool, Newcastle og Bayern München meldes interesserede, og angiveligt ligger startprisen på voldsomme £78m; Bayer-klubben har kontrakt på Wirtz frem til 2027.

Og sidst, men ikke mindst, så gør City ifølge Football Insider nu indledende forberedelser til at kunne hente en reserveangriber ind for Haaland med kort varsel i januarvinduet, hvis nordmandens fodskade viser sig at trække ud. Der er endnu ingen navne på hvem dette kunne blive. Jeg tænker umiddelbart Victor Osimhen, mens pølsemanden ved nyheden har rykket spillerkortet med Kylian Mbappe en ring indad på dartskiven igen. Andre spændende (og måske lidt mere realistiske) bud kunne være Borja Mayoral (Getafe), Artem Dovbyk (Girona), Serhou Guirassy (Stuttgart), Loïs Openda (Leipzig), Vangelis Pavlidis (Alkmaar), Kevin Denkey (Cercle Brugge), Aboubakary Koita (Sint-Truiden), Simon Banza (Braga) og Marcos Leonardo (Santos) – samt såmænd også Jonas Wind (Wolfsburg). Med sheikens guldkort i baghånden tænker jeg at det bare er som at sætte krydser i julekataloget fra BR...?

Velbekomme! 🌭🍍
Artenm dovbykd aka ken fagerbergv2.0 fra heden
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hæ-hæ, yes, den Dovbyk. Og nej, det var ikke meget succes han fik på Heden (eller i Sønderjylland; 3 mål i to sæsoner), men hvem får i grunden det dér? Men han har pløjet målene ind hjemme i Dnipro ad flere omgange, og gør det jo altså nu igen for topholdet i La Liga. 9 mål og 6 assists i 18 kampe; senest et mod Barca. Tilgået catalanerne i sommers for €7m, angiveligt som klubbens dyreste spiller til dato! Som CFG-spiller ligger et skifte jo lige til højrebenet - eller i hans tilfælde venstrebenet.

En sammenligning med Ken Fagerberg er dog nok at skyde over målet. At stile så højt som færøske TB Tvøroyri er trods alt nok FOR ambitiøst for ukraineren. Men mindre kan vel også gøre det. Som fx Man City.
Det er - også - snyd. Men byd lavt, for hedekrejlerne har en videresalgsklausul på hele 50 pct. !
Men det kan I jo fuske i de interne regnskaber - i det her tilfælde er det helt OK... ;-)
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Så for katten, 50%, det var en sjat. Ja, det går ikke at de får hul på oliekilden på Heden, så mon ikke det bliver noget med en 8-årig låneaftale uden transfer fee og Cancelo eller Phillips i bytte? Ellers må vi ud i nogen af de sædvanlige bonussponsorater og konsulenthonorarer. De krejlere vil garanteret også ha´ beløbet uden moms, og dét gør vi bare ikke i City. Der er sgu grænser!

(I øvrigt pudsigt at vi dér endelig har fundet noget at være enige om. Jeg fornemmer at du er Esbjerg-mand..?) 😄
Jeg er i hvert fald blevet Esbjerg-mand for snart et par årtier siden.

Og af mange andre gode grunde kan vi enes om alt dårligt, der kan siges om Herning...
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Der er intet der kan forene folk som en fælles fjende... 😁 (Som du måske ved er jeg FCK´er...)
Annonce