Du skal op på 115 forseelser, før der sker noget🤗
Snak
fre 15. dec 2023
Så blev det fredag igen!
Efter en uge, hvor man lige måtte gnide søvnen en ekstra gang ud af øjnene, når man kiggede på formbaromeretet i Premier League, hvor det umiskendeligt så ud som om Everton lå trejdebedst målt på de seneste seks kampe! The Toffees har gjort rent julebord i december og bejler snart til de europæiske pladser; stakkels Burnley & Kompany, der imorgen med rystende hænder åbner stadionporten for Braveheart McNeil, Doucouré den Drabelige og Bersærker-Belé. Der er ikke noget som en urimelig skrivebordskendelse, der kan få fyret op under kedlerne.
Måske vi skal vente at se samme trodsreaktion fra den blå lejr med base på Stamford Bridge, efter at det i denne uge blev besluttet, at man ikke længere kan afskrive transferbeløb over mere end 5 år? Øjenvidner beretter i hvert fald, hvordan Boehlys regnedrenge iført mørkeblå jakkesæt, løsnede slips og med ild i øjnene i dagene efter har valfartet frem og tilbage mellem hovedkontoret og espressovognen foran The Bridge, hvilket jo lover godt. Eller noget.
Inde hos naboen har de efter et besøg af eksperterne fra Luksusfælden besluttet sig for at holde sparejul, så karaokeanlægget på terrassen og den røde gummibåd er sat i den blå(!) avis, og alle planlagter rejser til Europa (: det britiske ord for kontinentet) i foråret er aflyst. Der er dog angiveligt sat penge af til en enkelt enkeltbillet til Amsterdam. Ifølge Englands nok mest uvederhæftige fodboldekspertpanel, talksport, overvejer naboen endda at kaste sig ud i en gang basal potte(r)træning, men lad os nu se, om det virkelig går så galt.
Saloonens normalt meget højrøstede gæster nede i Rød Bås var påfaldende stille i aftes, da deres hold ellers vandt gruppespillet i en europæisk turnering (der findes åbenbart andre end Champions League?) med en kamp i Bruxelles. Det viste sig efterfølgende, at kampen i Belgien blev spillet samtidig med at TV2 Fri viste en julespecial-edition af ”Krejlerkongen”, hvilket formentlig forklarer fraværet. Men som Jürgen Klopp tilsyneladende nu har lært sig at sige: ”Who cares!”
For min egen klubs vedkommende kan det være, at vi køber naboens karaokeanlæg for at fejre begyndelsen på en ny sejrsstime i den forgangne uge, med imponerende ”vi smadrede dem”-sejre over fodboldgiganterne fra Luton Town og Crvena Zvezda med henholdsvis 2-1 og 3-2. Sådan dér, tenniscifre! (I hvert fald så meget som cifrene i en tenniskamp højst når op på, inden jeg er faldet i søvn.) Vi kan også fejre, at der i den tretåedes fravær i Røde Stjerne-kampen var startdebut til nordmanden med verdens sejeste navn, Oscar Bobb, og Crumpsall-knægten Micah Hamilton, der begge kvitterede med et par nydelige kasser af den slags, som yetien selv efterhånden kun scorer i sine drømme (eller på vhs-båndene i papkassen under sengen). Størst sensation var det dog, at selveste Kalvin Phillips faktisk lykkedes at lave et mål for Man City. Ganske vist i en situation, hvor bolden lå stille lige foran mål, alle andre markspillere skulle love at holde sig bag ham, og målmanden skulle stå stille. Men alligevel! Hvem skulle nu have troet det? Well done, Kal! 👍
Endelig kan jeg for egen regning juble over, at Deportivo Saprissa i nat vandt den første af to finaler om det costaricanske mesterskab, med 2-1 og tilmed på udebane over Club Sport Herediano. Endnu et mesterskab venter om hjørnet. ¡Vamos Morados! Pura vida!
God weekend og gode kampe til alle trådens larmende gæster og anonyme følgere, uanset hvilke underlige farver I iklæder jer.

Tintin, jeg tror sgu du får krampe i fingeren inden du slipper af med mig på den måde... 😜
fre 15. dec 2023
Ingen anelse …
Der burde være en tæller så man kan se antallet og en top 10 - trykker 😂😂
Der burde være en tæller så man kan se antallet og en top 10 - trykker 😂😂
fre 15. dec 2023
Så er der snart storkamp på skærmene i The Blue Moon Saloon. Genboens William, der er en haj til hacking..øh...elektronik, arbejder på at få hul igennem til tv-kanalen Al-$$$, så vi kan se den spændende FIFA-kvartfinale mellem Club León fra Mexico og Urawa Red Diamonds fra Japan kl. 15:30 på Prince Abdullah Al-Faisal Stadium i Jeddah. Kampen gælder intet mindre end retten til at møde Manchester City i semifinalen den 19. december på samme stadion. Senere i dag, kl. 19:00, fortsætter løjerne med den anden kvartfinale (yes, denne kuriøse turnering tæller sammenlagt to kvartfinaler) mellem saudiarabiske Al-Ittihad (der er værter for arrangementet) og Al-Ahly fra Egypten.
Jeg må dog desværre konstatere, at teknikken driller lidt, og der er p.t. meget hyppige billedudfald i transmissionen fra Jeddah, med spontane skift over til overvågningskameraet i baggården (Klopptimist ved hvad jeg taler om, han kender nu den præcise placering af samtlige affaldscontainere og antallet af fastboende rotter i gården efter LFC-kampen i går) samt underligt nok også til Pornhub (hvor hulen så den forbindelse stammer fra?).
Går det helt galt smækker vi den nye dvd på med Peter Kjær, hvor han fortæller sjove anekdoter fra sin aktive tid som spiller, bl.a. om dengang han foretog ”det forbudte skifte” fra Vejle til Silkeborg. ”Once Red, Always Red!”, hedder den, og kan købes på velassorterede motorvejstankstationer over hele landet; ved køb inden den 24. december følger en gratis julesok med. [Den sidste del af dette indslag er sponsoreret.]