Snak

Mere indhold efter annoncen
BELÈ !!! 😄 ⚽

Og nu Nkunku-time på Broen. The lost boy is home! 💙

Æv, pis ogs´, Tintin! Troede sgu ellers I ville tage den hjem på straffesparkene. ☹️
Nå, Wise, så er det jeres tur! Come on, Blues!
Sådan noget pis🤬

Kom så, Chelsea!
Wow! Jeg tror ikke at Trippiers yndlingsfarve er blå...

Sådan! Tillykke Wise og øvrige storbysmølfer! 💙🍻
Ja, tillykke til Chelsea.
For ringe, at Everton ikke også er videre. Elendig kamp!

Og tillykke til City med finalepladsen.
Tak Tintin. Så kun for alvor det sidste kvarter af Everton-kampen, hvor det da så ok godt ud. Pickford er måske nok lidt for meget spradebasse ved straffesparkene efter min smag, men han var dælme tæt på at tage en del af dem. Still, lige ved og næsten. Nu kan I koncentrere jer om ligaen (og de europæiske pladser, når appellen går igennem).
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Bare nu ikke momentum og selvtilliden forsvinder fulstændig, med dette dumme nederlag og de to kommende kampe mod Spurs og City.

Det går op og ned i showbusiness og vi er nok tilbage under stregen, når vi går ind i 2024.

Det var en sjov uge som Everton-fan, hvor man pludselig fik en smule mod på det🤬🤷‍♂️
Takker JGGJ … ÆRGERLIGT det ikke blev revanche mod everton. Så krydser fingre for en West ham sejr i morgen - så ser det mere overskueligt ud.

Og tillykke med World cup finalen JGGJ … det er et lækkert trofæ
Ja, ærgerligt at det ikke blev en ren blå finale. Men så er det da nemmere for Blå Stue at finde ud af hvem vi skal holde med...

Og tillykke med World cup finalen JGGJ … det er et lækkert trofæ

Ja, det kommer til at se godt ud på hylden i fængselscellen. Lige ved siden af Tøftings bog "No regrets" og Jønkes samlede værker... 😆
Nyt fra pølsevognen
Sushipølse! Uanset hvor meget han prøvede og hvor godt han talte for sagen, så lykkedes det ikke pølsemanden at sælge mig hans nye ”Fifa-menu”-koncept i anledning af Citys semifinalesejr i aftes over Urawa Red Diamonds. Heller ikke selvom den angiveligt delikate pølse var akkompagneret på paptallerkenen af lidt lunke nudler og et krus risbrændevin. For nu ikke at virke helt afvisende over for temakonceptet foreslog jeg ham, at han da kunne servere mig en Asahi-øl til min ristede hotdog, men det endte nu blot ud i den sædvanlige ananasvand. Ikke desto mindre var stemningen god ved pølsevognen på City-torvet, hvor den farverige lysguirlande henover vinduet blinkede lystigt i takt til juleudgaven af ”Hey Jude” udsat for klokkespil, mens pølsemanden i sjældent godt humør betjente kunderne iført sin lyseblå nissehue.

Årsagen til al denne letsindige løssluppenhed var selvfølgelig, at Man City i aftes rent faktisk prøvede at vinde en fodboldkamp, og vi nu kun er yderligere én sejr fra at kunne kalde os verdensmestre. Men bedre endnu var det, at holdet faktisk spillede rigtig godt. Stones er tilbage på den defensive midtbane ved siden af Rodri; både Nunes og Kovacic begynder nu faktisk at ligne reelle forstærkninger; og Kevin De Bruynes snarlige tilbagekomst begynder så småt at synes realistisk. Så måske bliver det alligevel jul..?

Selv Kalvin Phillips fik omkring et kvarters spilletid i går, hvilket dog nok primært er for at overbevise eventuelle købere om, at han faktisk både kan trække vejret og løbe ved egen kraft endnu. Ifølge Daily Mail ligner Juventus lige nu favoritterne til at løbe af med ham i januarvinduet, og der arbejdes angiveligt på en lånaftale med en købsobligation til sommer. Eddie Howe meldes at have trukket Newcastles følehorn tilbage, omend inews hævder, at The Magpies fortsat har Phillips stående højt på ønskesedlen. Dertil mener Calciomercato at vide, at Jürgen Klopp nu er begyndt at gøre sine hoser grønne for Phillips. City formodes fortsat at foretrække en transfer ud af England for ikke at risikere at styrke rivalerne. Ved pølsevognen ser vi nu ellers meget gerne ”The Yorkshire Pirlo” i nobelrødt.

Et nyt bud på en afløser for Phillips allerede i januarvinduet er ifølge The Daily Star Joao Palhinha fra Fulham, der blev berømt i sommers for lige præcis IKKE at komme afsted til Bayern München. Den 28-årige portugiser meldes at ville koste i omegnen af £50m. Bayern meldes dog også fortsat interesserede.

Der begynder ifølge Football Transfers nu at være mere håndfaste tegn på en kommende januartilgang til City af Valentin Barco fra Boca Juniors, hvis agenter er blevet set på Man Citys træningsanlæg i slutningen af sidste uge. Pep Guardiola har angiveligt set sig varm på den 19-årige argentiner som Citys fremtidige venstreback, hvor han ifølge kendere skulle minde en del om Zinchenko hvad angår evnen til at trække ind på midtbanen. Der har været nævnt forskellige priser, men den seneste melding går på, at han kan frikøbes for €10m. Tidligere har The Sun vurderet, at hvis Barco kommer til Europa i januar, så kan han i første omgang blive sendt på et akklimatiserende udlån hos Leicester i Championship, hvor den unge argentiner vil kunne blive lært op af Peps tidligere assistent Enzo Maresca.

Apropos venstreback-pladsen, så melder tyrkiske A Haber, at Galatasaray overvejer at tage Sergio Gomez ind på lån i januar, og gerne helt frem til udgangen af 24/25-sæsonen.

Ifølge The Mirror har Man City sagt dips for 17-årige Claudio Echeverri fra River Plate. Det argentinske stortalent spiller offensiv midtbane og betegnes som ”den nye Messi”. Han har en frikøbsklausul på godt £21m, der vil stige til £25m sidst i januar. Også Chelsea og Barcelona har ham på observationslisten, og knægten selv drømmer angiveligt om at følge Messis fodspor til Barça.

Og så lad os da bare runde årets sidste pølsevognsbesøg af med den transferhistorie, der formentlig kommer til at præge menuen det næste halve års tid. Ifølge AS er der uenighed i Real Madrids ledelse om hvad der egentlig er den perfekte vej fremad for kongeklubbens angreb. Nogle ser stadig Kylian Mbappe som den foretrukne forstærkning, mens andre hæfter sig ved, at han primært fungerer som venstrewing, hvor man jo i forvejen har Vinicius Junior, og derfor vil det være mere oplagt med en decideret 9’er som Erling Haaland. Og ifølge spanske mediers vidende, så er der en frikøbsklausul i nordmandens kontrakt, der træder i kraft til sommer, lydende på €200m. Mens den historie har floreret længe, så er det nyt for mig, at beløbet angiveligt falder trinvis i de følgende sommertransfervinduer i 2025 og 2026, indtil det helt bortfalder ved kontraktudløbet i 2027. Hvad Erling selv mener om et skifte væk fra City, er der fortsat ingen uden for familien Haaland, der reelt ved noget om.

Velbekomme - og god jul! 🌭🎅
Nå, Nick. Så er der dækket op med tapas-buffet på bardisken i The Blue Moon Saloon, og der er fyldt Estrella Damm på fadølsanlægget. Så nu forventer vi i Blå Stue altså en VI SMADRER DEM-sejr over Almeria! Der er ikke plads til to Madrid-hold på podiet, når Girona ligger øverst. Visca El Barça! 💙❤️

For fanden, Barça. Kom nu!!!
Annonce