Man City-Sheffield U 2-0 (1-0 Rodri; 2-0 Alvarez (ass. Foden))
Ederson
Walker (c) - Akanji - Aké - Gvardiol
Rodri - Kovacic
Silva - Alvarez - Foden - Grealish
Subs: Ortega, Dias, Phillips, Lewis, Gomez, De Bruyne, Nunes, Bobb, Hamilton
52. Bobb > Grealish
68. Lewis > Walker; Dias > Kovacic (Lewis - Dias - Aké - Gvardiol; Rodri - Akanji)
Dagen derpå
Det var nok sådan en kamp, vi i de forgangne sæsoner ville have vundet 6-0. Den slags bruger vi ikke så meget mere. Men så er en rimelig sikker 2-0-skovtur i parken da heller ikke at fornægte, sådan en lillenytårsaftensdag.
Bortset fra de sidste 10 minutter før pausen, var der jo rimelig styr på sættet. Og med det vanlige gear op efter pausen, blev den kørt sikkert i garagen. Grafikeren og kommentatorerne ville endnu engang have, at Alvarez spillede 9’er foran en offensiv kæde bestående af Silva, Foden og Grealish, mens jeg lige så stædigt vil hævde, at argentineren indgår i en firemandskæde i offensiven, uden nogen decideret 9’er. Og det fungerer fortsat rigtig fint med ham og Foden på en delt 10’er, hvor både vores ’Spiderman’ og ’Stockport Iniesta’ bare bliver bedre og bedre.
Grealish var ikke helt på toppen efter indbruddet i hans privathjem under forrige kamp, hvilket var årsagen til at han blev taget ud efter en lille time. Oscar Bobb overtog hans plads på venstrewingen, hvor jeg ikke har set ham før, men det klarede han fint. Stikningen til Foden op til 2-0-målet var høj klasse. Dagens triste nyhed for U21-holdet er, at de nok ikke skal vente at se ret meget mere til Bobb resten af sæsonen.
En anden pudsig formationsmæssig detalje i Peps indskiftninger var da Dias kom ind i stedet for Kovacic. Det betød i praksis, at Dias overtog Akanjis plads i midterforsvaret, mens Akanji rykkede fast frem ved siden af Rodri på midtbanen. Det lignede endnu et af Peps eksperimenter på hvordan man kan styrke den defensive midtbane med de forhåndenværende søm, og schweizeren dumpede ingenlunde – men nu var det så heller ikke just den hårdeste eksaminator.
Det var ikke nogen god dag for Citys kroater. Gvardiol fór forvirret frem og tilbage på venstrekanten og lykkedes hverken rigtigt med noget offensivt eller defensivt. Det begynder så småt at ligne et problem, og vi kunne virkelig godt trænge til en rigtig venstreback! Hvis ikke det kan skaffes, så er Aké p.t. den bedste mand til pladsen. Efter en svær start hos City gjorde Kovacic det godt til klub-vm og forstærkede senest den centrale midtbane ved sit indhop mod Everton, men i går lignede han igen en hovedløs balkanhane, der bidrog med meget lidt positivt. Jeg forstår nu heller ikke rigtigt at Pep havde ham med i start11’eren. På hjemmebane mod rækkens absolutte bundhold behøvede vi vel ikke en ekstra defensiv skanse på den centrale midtbane ved siden af Rodri? Her havde jeg foretrukket Bernardo eller Nunes i en mere fri og offensiv rolle, som supplement til de fire forreste.
At Rodri er en nøglespiller hos City er vel klart for de fleste. Efter en usædvanlig fejlfyldt kamp mod Everton bouncede han smukt tilbage i går og blev fuldt fortjent kåret på Etihad som MOTM. Kaptajn Walker rejste sig efter en serie svage kampe og gjorde det vældig godt mod Everton, og han fortsatte de gode takter i går mod sin gamle klub, hvilket lover godt.
Og til sidst, men ikke mindst: Næsten bedre end sejren var det at se KDB på bænken og i opvarmning på sidelinjen. Ooooh, Kevin De Bruuuuyne! Ooooh, Kevin De Bruuuyne!