Midtvejsstatus på Citys lejemål (2/3)
[Her følger anden del af gennemgangen af Citys udlejede spillere]
Callum DOYLE (20 år) er født i Manchester og har spillet i klubben siden han var 11 år, dog ikke i de seneste 2½ sæsoner, hvor han har været udlejet: i 21/22 til Sunderland, i 22/23 til Coventry og i 23/24 til Leicester. De senere års vedvarende udlejninger til Championship-klubber skyldes, at City angiveligt ser et stort potentiale i den unge centre- og venstreback, der også har gjort det godt i den næstbedste række. I sidste sæson var han snublende tæt på at spille Coventry op i Premier League, og han blev blevet kåret til klubbens ’Young Player of the Season’. Sidste vinter forlængede City kontrakten med ham til 2027, med mulighed for yderligere et år, hvis klubben ønsker det. Og i denne sæson har unge Doyle så fået nok et lejemål, denne gang i Leicester, hvor han under den tidligere City-assistentræner Enzo Maresca var tiltænkt noget mere kvalificeret Championship-erfaring under en teknisk orienteret træner. Det er imidlertid kun blevet til 8 kampe, da Callum Doyle i slutningen af september fik en alvorlig knæskade, der har holdt ham ude af spil resten af året, men der er håb om at han kan komme på banen igen i løbet af januar.
Tommy DOYLE (22 år) er trods navnet ikke i familie med Callum Doyle. Han er til gengæld barnebarn af Mike Doyle, der i årene 1965-1978 spillede 570 kampe for Man City, og til trods for sin rolle som central forsvarsspiller formåede han at score hele 41 mål for City. Og som om det ikke var nok, er Tommy Doyle på mødrene side tillige barnebarn af Glyn Pardoe, der gennem hele sin karriere spillede for Man City, hvor han i perioden 1962-1976 opnåede 380 kampe og scorede 22 mål. Tommy selv er født i Sandbach lidt nord for Stoke, men kom i en alder af 8 år til Manchester City. I sidste sæson var han sammen med James McAtee udlejet til Sheffield United og var med til spille The Blades op i Premier League. I Sheffield havde man hellere end gerne fortsat lejemålet af dem begge, men reglerne gør det ikke muligt for en PL-klub at have mere end én spiller på leje fra den samme PL-klub, og da McAtee stadig er i Sheffield, kom Doyle i stedet til Wolverhampton, hvilket skete som en del af transferen for Matheus Nunes; i lånet indgår en købsoption på €5m (og en videresalgsbonuspå 50%). Tommy Doyle er central midtbanespiller og har fået 12 kampe for Wolves i efteråret, men kun to gange fra start, og uden overhovedet at have floppet, har dansen med PL heller ikke just været overbevisende.
Taylor HARWOOD-BELLIS (21 år) er endnu en hjemmefødt Man City-dreng, der ligesom Phil Foden stammer fra byens lidt gustne forstad Stockport. Den 188 cm høje centreback har været udlejet i de seneste tre år, i forrige sæson til Burnley med ganske stor andel i klubbens oprykning til Premier League. I sommers røg Harwood-Bellis imidlertid retur til Championship, idet han blev udlejet til Southampton, med en købsobligation på hele £20m i tilfælde af en hurtig genoprykning for The Cherries. Tilsyneladende stortrives han i sit sydengelske lejemål, hvor det er blevet tæt på fuld spilletid for Manchester-knægten – sågar med 2 mål og 1 assist til følge.
Issa KABORE (22 år) kom som 19-årig fra Mechelen til City, men har siden da været konstant udlejet til forskellige klubber. Efter forrige sæson i Olympique Marseille har højrebacken fra Burkina Fasso nu endelig fået sin debut i Premier League i denne sæson, hvor han er udlejet til Luton Town. Det er blevet til en del spilletid for The Hatters, ialt 17 kampe, men han er blevet fravalgt nogle gange på det seneste, bl.a. i Lutons decemberkamp mod City. Hans kontrakt med City udløber i 2025, og det begynder nok at lugte af et salg til sommer, hvis der ikke snart sker noget vildt. Han lavede dog en assist i Lutons 1-1-kamp mod Liverpool, så helt dum er han nu heller ikke...
KAYKY (20 år), hvis fulde navn er Kayky da Silva Chagas, kom fra Fluminense til City i sommeren 21 for €10m. Den unge brasilianske højrewing havde lidt svært ved at falde til i det engelske og derfor også ved at indfrie de høje forventninger. I sæsonen 21/22 blev det dog immervæk alligevel til 17 kampe på akademiholdet med 6 mål og 4 assists, samt sammenlagt 10 minutter på førsteholdet som indskifter i to kampe. I sommeren 22 blev Kayky udlejet i en halv sæson til portugisiske Paços Ferreira, hvorefter han blev bevilget et års ”hjemmeorlov” i Brasilien hos EC Bahia, netop som klubben meldte sig ind i CFG. Her nåede han i første halvdel af sæsonen at få 28 kampe, med 3 mål og 3 assists, men løb så ind i en korsbåndsskade i slutningen af juli, der siden hen har holdt ham ude. Lejeopholdet i Bahia endte ved årsskiftet, så i princippet er han nu tilbage i City, men han kommer næppe til at spille fodbold igen førend sidst på foråret.
Luke MBETE (20 år) stammer fra London og var tilknyttet Brentfords akademi, indtil dette lukkede i 2016, hvorefter han kom til City-akademiet. I sæsonen 22/23 var den 185 cm høje midterforsvarer først udlejet til Huddersfield, hvor han imidlertid kun fik 6 kampe med samlet 207 spilleminutter og sad på bænken det meste af efteråret, hvorfor City opsagde lejemålet og sendte ham til Bolton i League One i stedet i foråret. Her blev det til 9 kampe og sågar 1 mål, men også her røg Mbete på bænken i den sidste del af opholdet. I sommers blev han så i stedet sendt på et udenlandsk lejeophold hos FC Den Bosch i den næstbedste hollandske række, hvor det er blevet til mere kontinuerlig spilletid, 12 kampe og endnu et mål. Umiddelbart havde det nok givet bedre mening at lade Mbete spille videre med Citys U21-hold i PL2, i stedet for at spille mod Eresdivisie-reserver i Holland, og det begynder efterhånden at blive svært at se det helt store City-potentiale i knægten fra Westminster.
[Tredje og sidste del af gennemgangen følger imorgen.]