Snak

Man City-Huddersfield 5-0 (1-0 Foden (ass. Alvarez); 2-0 Alvarez (ass. Lewis); 3-0 Bobb (ass. Nunes); 4-0 Foden; 5-0 Doku (ass. De Bruyne))
Ortega
Akanji - Dias - Gvardiol - Gomez
Lewis - Kovacic
Bobb - Alvarez - Foden - Grealish

Subs: Ederson, Walker, Aké, Rodri, Wright, De Bruyne, Nunes, Doku, Hamilton

18. Nunes > Akanji (skade) (Lewis-Dias-Gvardiol-Gomez; Nunes-Kovacic)
57. De Bruyne > Alvarez; Doku > Grealish
75. Wright > Kovacic; Hamilton > Foden

Dagen derpå
Som 2-0 så venligt og korrekt bemærkede, så SMADREDE VI DEM! Bevares, det var måske også at forvente af de regerende treble-mestre mod et bundhold fra Championship, men stadigvæk. Sejre kommer ikke af sig selv og målene skal jo trods alt scores. Og det blev de. Selv uden Haaland.

Kampen vil nok især blive husket for belgierens tilbagekomst. Efter en halv sæsons fravær var der endelig gensyn med Kevin De Bruyne. Der endda kom ind i en ”belgisk kombo”-udskiftning sammen med Doku. Og det gjorde det tydeligvis ikke sjovere for de allerede da halvslagne Huddersfield-tropper, der næsten kan have følt sig hensat til den brutale krigsskueplads i de sidste år af Belgisk Congo. Der var dårligt gået et minut efter KDB’s indskiftning, førend han var centimeter fra at kunne lave et tap-in på et indlæg fra Oscar Bobb, som imidlertid ramte en forsvarsspiller og gik i mål af sig selv. Det havde ellers været legende-stof! Nu måtte han så nøjes med en enkelt assist til sin landsmand Doku. Still, bortset fra det dejlige ved at se ham på banen igen, så var det nærmest overraskende opløftende at se hans spillehumør, målsøgning og tekniske formåen, der vækker minder om gamle dage, og faktisk var af et højere niveau end hvad man så i hovedparten af sæsonen 22/23. Det lover sgu godt!

Mindre godt var det, at Akanji måtte udgå efter et kvarter med en skade. Omfanget af den kendes endnu ikke. Selv med både ham og Stones ude er der dog stadig ingen panik på i forsvarsrækkerne, hvor Dias, Aké og Gvardiol fortsat er til rådighed. Rodri kan sågar også trækkes ned i midterforsvaret om nødvendigt, hvor han har spillet på det spanske landshold.

Faktisk gav kampen i går debut til en potentiel afløser eller vikar for Rodri ud i fremtiden: Jacob Wright, der er en 18-årig Manchester-knægt, der har spillet i City siden han var 8 år. Selvom nogen direkte sammenligning selvfølgelig er urimelig, så minder Wright i sin spillestil faktisk en del af Rodri, idet han både er god til at rydde op defensivt og til at starte offensive opspil. Wright var med på Citys arabiske eventyr til FIFA’s klub-vm i Jeddah, dog uden at få spilletid, hvilket så til gengæld kom i går. Og det gik helt uden problemer.

Ellers er at bemærke, at Pep stillede op i den aktuelt sædvanlige 4-2-4-formation. Firebackkæden havde Dias og Gvardiol som de to centrale midterforsvarere, hvilket reelt var en af de første gange kroaten har fået lov at spille den position, hvor han hører hjemme. Og han præsterede da også klart bedre end hvad han ellers har gjort i sæsonen indtil nu på venstrebacken. Så mon selv Pep nu har indset det? I wish...!

Venstreback-pladsen var i går tildelt reserven Sergio Gomez. Akkurat som Gvardiol (og Aké), er Gomez ikke af natur venstreback, men derimod en venstrewing. Det er da normalt også de defensive pligter ved positionen, der giver ham problemer, mens han offensiv faktisk er ganske god. Det var han også i går, hvor han nok havde en af sine bedste kampe i City-trøjen indtil nu. Men nu gav The Terriers ham heller ikke mange defensive udfordringer.
Højrebacken var som udgangspunkt givet til schweizerkniven Akanji, men da han måtte udgå tidligt i kampen, blev Rico Lewis trukket ned på pladsen fra hans startposition på midtbanen. Lewis spillede på ingen måde dårligt i går, men han overraskede mig negativt med usædvanligt mange fejl. Hans makker på den centrale midtbane var Kovacic, der også begik en del fejl, men til gengæld også næsten hver gang selv formåede at rydde op efter dem, og sammenlagt var helhedsindtrykket godt. Da Akanji gik ud, kom Matheus Nunes ind i stedet, og overtog i praksis Lewis’ plads. Han gjorde det ok, men langt fra i stil med det vi så fra ham i Jeddah.

Helt fremme er jeg fortsat uenig med eksperterne om, hvorvidt Alvarez vikarierer for Haaland som en 9’er eller han deler 10’er-pladsen med Foden. Sandheden er måske midt imellem, således at Alvarez er en slags falsk 9’er, men i praksis veksler de så meget i deres indbyrdes positionering, at det nok er lidt ligegyldigt at diskutere. Foden havde endnu engang en gylden kamp, og stråler bare inde på den centrale 10’er fremfor ude på wingerne, hvor han ellers ofte er blevet brugt. Alvarez derimod var lidt mere anonym (trods assist og mål), og det var da også ham, der kom ud i stedet for De Bruyne.

På venstrewingen var Grealish bedre end i den seneste kamp mod Sheffield, men venstrekanten blev markant farligere, da han afløstes af Doku. Indtil da var tæt på halvdelen af angrebene kommet via højrekanten, hvor Oscar Bobb efterhånden bare er trådt helt ind i de voksnes rækker og har forstummet al snak om at vi behøver en afløser for Mahrez. No need, we got Bobb!

Endelig er blot at nævne, at Ortega i målet nok havde en stille dag på kontoret, men alligevel diskede op med et par fornemme redninger, da det behøvedes. En ægte ”cup-keeper”. Hans mål må i denne sæson være at holde lagnerne rene ikke blot frem til FA-cup-finalen, men denne gang også inklusive denne. Selv hos treble-mestrene er der altid plads til forbedringer.

En lille opfølgende anekdote fra gårsdagens lokalopgør. På et tidspunkt under kampen sang Huddersfields medrejsende 6.000 fans »Where were you, when you were shit?«. Hvortil City-fansene sang tilbage: »Scoring 10, when you were shit!« Svaret refererer til en kamp i 1987, hvor City smadrede Huddersfield med cifrene 10-1. Gennem resten af kampen sang de lyseblå fans vedvarende: »We want 10! We want 10!« 😂

Skål for Kaiser Franz! 🍺

Her i bulen huskes han nok bedst for sin overraskende plads i startopstillingen til VM-finalen mellem Tyskland og Grækenland...
https://www.youtube.com/watch?v=LfduUFF_i1A

Sidste nyt fra pølsevognen
Status for Manchester City efter den første uge af transfervinduet i januar 2024 er, at Zack Steffen er blevet afsat til Colorado Rapids; Claudio Echeverri fra River Plate skulle være meget tæt på at være signet; Slobodan Tedic og Kian Breckin er blevet hentet hjem fra afbrudte udlån til henholdsvis Charlton og Wycombe; og Lewis Fiorini er blevet udlånt til Charlton Athletic.

4. januar kom Citys første januartransfer på plads, idet den 28-årige amerikanske målmand Zack Steffen er tilgået Colorado Rapids på en permanent transfer for et uoplyst beløb – muligvis kvit og frit, selvom han havde kontrakt med City 1½ år endnu. Han kom til City fra Columbus Crew i 2019 for £7m. Han var udlejet i sæsonen 19/20 til Fortuna Düsseldorf, og fik i de følgende to sæsoner 21 kampe som reservemålmand for City, hvilket i april 22 endte ud i en uheldig optræden i FA-cup-semifinalen mod Liverpool, hvorefter Pep aldrig gav ham spilletid igen. I sæsonen 22/23 var han udlejet til Middlesbrough og fik en knæskade i sommers, der forhindrede et salg eller endnu en udlejning.

Selvom Fabrizio Romano allerede nytårsdag meddelte, at Claudio Echeverri var på plads i Man City, så er transferen endnu ikke blevet officielt meldt ud. Det skulle dog stadig kun være et spørgsmål om tid. Den 17-årige argentiner er offensiv midtbanespiller og minder i statur, teknik og spillestil en del om Messi. ”El Diablito” er særdeles målsøgende, og slog for alvor sit navn fast i spejdernes bevidsthed, da han i sidste års U17 VM-semifinalesejr på 3-0 over Brasilien scorede alle Argentinas mål. Transfermarkts Sydamerika-ekspert Scott Christensen vurderer, at »He is without a doubt the biggest talent in Argentina.« Der har været oplyst flere forskellige transferpriser, men den mest detaljerede og sandsynlige, som vi kender ved pølsevognen, stammer fra Daily Mail (der angiveligt har den fra Romano), og lyder på et fast fee på €14½m, hvortil kommer præstationsafhængige bonusser på op til €9m. Kontrakten vil efter sigende lyde på 6 år, hvoraf Echeverri det første år kommer til at fortsætte hjemme i River Plate.

20-årige Kian Breckin, der i sidste sidste sæson var en af hovedkræfterne bag endnu et mesterskab til Citys akademihold, blev i sommers udlejet til Wycombe Wanderers i League One. Her er det mildt sagt ikke gået alt for godt med blot to ligakampe, selvom der ikke meldes om nogen skader hos ham. Derfor har City nu afbrudt lejemålet og hentet Breckin hjem igen. Det er endnu uvist, om han skal hjælpe denne sæsons skrantende akademihold, der ligger sidst i PL2-tabellen, eller om han vil blive udlejet igen; ifølge Bucks Free Press er der rygter om et nyt udlån til Southampton.

Også den 23-årige serber Slobodan Tedic er hentet hjem fra et afbrudt lejemål i Charlton Athletic. I sine 17-kampe for League One-klubben har han scoret 2 mål, hvilket jo ikke er imponerende for en decideret centreforward. Om der venter et nyt lejemål eller en tiltrængt vikarplads på City-bænken for Haaland vides ikke.

I stedet for Tedic har City sendt 21-årige Lewis Fiorini den anden vej til Charlton Athletic. Den unge skotte er en central midtbanespiller, der efter et par lovende udlejningssæsoner i Breda og Lincoln i 20/21 og 21/22 havde et skadesplaget låneophold i Blackpool i 22/23. Han har plejet endnu en skade hjemme i Manchester i det forgangne efterår, men meldes nu klar til et nyt lejemål – i øvrigt for tredje gang under træner Michael Appleton, som også var træner i Lincoln og Blackpool, da Fiorini kom dertil.

Den fortsat største og reelt også eneste City-transferhistorie derudover i dette vindue gælder stadig Kalvin Phillips. Om hvem der egentlig ikke er noget nyt, og det kommer der måske heller ikke førend i vinduets sidste dage. Ifølge The Sun har Juventus nu trukket sig endeligt fra ”kampen” om den engelske 6’er. Dels var Juve-træner Allegri aldrig rigtig hooked på idéen, dels havde italienerne håbet på et billigt og uforpligtende lån, hvor City selv ville betale hovedparten af spillerens løn. Dén var Txiki Begiristain imidlertid ikke med på, tværtimod spiller City indtil videre rimeligt hardball mht. Phillips, idet prisen angiveligt lyder på £5m i loan fee – for en halv sæson! – fulgt af en købsobligation på £40m til sommer! Hvis nogen hopper på den, har jeg også et Eiffeltårn jeg gerne vil sælge dem. Still, med Den Gamle Dame ude af billedet, er det afventende blik nu vendt imod Newcastle. Men i den saudiarabiske klub er man nu heller ikke helt glade for det store lånegebyr, og ifølge Luke Edwards fra Daily Telegraph vil The Toons formentlig vente til sidste øjeblik i håb om at kunne presse City på prisen; dertil kommer, at det måske simpelthen også er nødvendigt for dem at sælge nogen andre spillere først.

Og så er spillerkortet med Kylian Mbappe lige rykket én ring ind på pølsemandens dartskive! For eventuelle nye læsere kan forklares, at min kittelklædte pølsekok kører et sofistikeret transferrygtesandsynlighedsbarometer, der kort fortalt går ud på, at særlig interessante potentielle indkommende City-transfers ugentligt markeres ved at rykke spillerkort med de pågældende spilleres kontrafej ind og ud på en dartskive (af den gamle klassiske målskivetype med ringe), som han har hængende på bagvæggen i pølsevognen. Årsagen til dette optimistiske indryk er, at Mbappe i et interview til Envoye har udstødt et hjertesuk over bagsiden af af at være superstjerne. »Købe brød nede ved bageren? Jeg ville betale rigtig mange penge for at kunne gøre den slags ting, som er normalt for de fleste mennesker. Jeg har mistet spontaniteten ved at være et menneske.« Og hvad har det så med City at gøre? Jo, uanset hvad haterne ellers kan have imod olieklubben i den lille nordvestengelske provinsby, så kan Manchester faktisk tilbyde noget, man som verdensfodboldstjerne hverken kan få i London, Paris, Madrid eller Barcelona – eller sågar i München. Privatliv! For selvfølgelig er der også journalister og paparazzier og påtrængende fans og folk der glor i Manchester, men bare slet ikke i samme målestok som i rigtige fodboldstorbyer. Jeg vil i øvrigt formode, at den samme fordel gælder for vores naboby mod vest. Og man skal næppe underkende den faktor, når f.eks. Pep Guardiola har valgt at blive så længe i Nordengland, på trods af byens usle tapas-udbud, eller når den generte yeti danser rundt hjemme i privaten i sine silke-boksershorts med guldbamsemotiv for åbne gardiner og growler med på Clash-klassikeren ”Should I Stay Or Should I Go?”. Små, grå, regnvåde provinsbyer kan noget!

Anyways. Alle gode ting kommer til en ende! Det gælder i særdeleshed også pølser. Fremsynede planer om byforskønnelse er langt om længe også nået til City-torvet, hvor stadsarkitektens til lejligheden hyrede konsulenter har fastslået, at lyseblå pølsevogne på ingen måder passer ind i fremtidens stiliserede og etisk smukke byrum. Faktisk kunne konsulenterne fremføre de første 115 punkter, hvor såvel pølsevognen som pølsemanden og hans kundekreds bryder med normer og principper i det ønskede skønmaleri. For nu slet ikke at tale om hvad Fødevarekontrollen havde af indvendinger. Så min ven pølsemanden har erkendt, at de gamle tider er forbi og nye folk skal til. Vi tog os en stille ananasvand sammen her til formiddag, inden han strøg steff-houlberg-flagene på taghjørnerne af vognen, hældte den sidste halve dunk dielsel på motoren, og tøffende trak afsted med den lyseblå torverestaurant op mod industrikvarteret og Jørgens Autoophug, hvor han havde fundet et godt hvilested til hende. Dartskiven og Mbappe var dog pakket ned i en kuffert. Pølsemanden er imidlertid ikke sådan at slå ud, og han har købt en billet til flixbussen til Hamborg, hvor han har indgået aftale med en tysk fødevarekoncern om at tilberede og sælge veganerpølser foran Millerntor Stadion til FC Sankt Paulis hjemmekampe. En del af betingelserne er dog, at han ikke længere må skilte med sine Man City-sympatier, der åbenbart ikke bliver fundet forenelige med paulinernes politiske idealer. ”Man kan ikke holde med begge klubber,” havde de sagt. ”Det er forkert!” Det kan der måske være noget om. Pølsemanden og jeg er blevet for gamle, og vores sympatier er forkerte. Vi passer ikke længere ind og vi bryder en masse etiske regler og normsæt. Mindst 115 af dem, og sikkert mange flere. Jeg stod og kiggede et stykke tid efter at den lyseblå pølsevogn fra City-torvet var forsvundet rundt om hjørnet, og tørrede en enkelt tåre væk fra kinden i den iskolde januarvind. Jeg så ned på den brugte Netto-pose, han havde givet mig i afskedsgave, der indeholdt de to sidste ananasvand og en sammenrullet plakat. Jeg fjernede elastikken om rullen og foldede plakaten ud, så meget som jeg nu kunne i vinden. ”Ich mag wurst!”, sagde den letpåklædte og skælmsk smilende Heidi ifølge taleboblen på pølsemandens gamle kødmesse-plakat, der var tilbage fra den tid, hvor der ikke var lige så meget, der var forkert. Jeg rullede hende nænsomt sammen igen, stak hende ned i posen og begav mig hjemad.

Velbekomme! 🌭

JG for pokker - det er skøn, skøn læsning. Sjovt elegante pennestrøg kan vække interesse for noget, der i udgangspunktet ikke rigtigt interesserer én, herunder Man City-rygtebørsen.

Pølsemandssnakken bliver savnet, men Heidi-plakaten kommer naturligvis til at pynte i bulen.

Smukt JG, jeg kneb også selv en lille tåre, da jeg læste ovenstående. Uanset tilhørsforhold vil jeg altid selv have en lille parkeringsplads i hjertet, hvor den lille, lyseblå pølsevogn kan stå klodset op, til der måske bliver brug for den en anden gang. Du finder den omme bag ved dyngerne med storhedsvanvid, banter og rituel modstand. Jeg kan desværre ikke have den stående på den oplyste parkeringsplads, folk kigger, jeg er sikker på, at du forstår. Men uanset set kan jeg kun sige ”Auch ich mag Wurst!”

@Tue og 2-0
Tak for pæne ord. Jeg sender hilsenen videre til pølsemanden via sms på vores gamle nokia-telefoner. 😉 Og ja, Heidi skal nok gøre lykke i hendes nye hjem. 😍

Tillykke til Tintin med den succesfulde og fuldt ud rimelige appel på DCL´s røde kort. Håber det kan vende lykkens gang lidt for jer. 👍

JG

Det kunne sgu også lige passe andet. Fuldstændig håbløs kendelse af VAR-klovnene!

Jo, selv for en engelsk VAR-kendelse var den alligevel oppe i den høje ende af bizarometeret. Krydser fingre for at I har samme held med pointstraf-appellen.