Snak

Mere indhold efter annoncen
Tillykke med fyringen JG? Eller hvad man nu siger..
Det er Roma fans vel ikke helt utilfreds med? :)

Jo tak. Jeg er på ingen måder anti-Mourinho, men det var på høje tid med et brud mellem ham og Roma nu. Blandt romanisti uden for Rom tror jeg den hedder 80-20 der ønskede Mou væk. Inden for Roms mure var forholdet nok det omvendte. Han har nydt voldsom popularitet blandt fansene på Olimpico og især de hardcore på Curva Sud. De elsker ham for hans kompromisløse og udadreagerende tilgang, og lapper hans "hele-verden-er-imod-os"-approach i sig.

Det er yderst taktisk klogt af ledelsen at vælge lige præcis De Rossi som hans interim-afløser, da ingen romanista vil vove at brokke alt for voldsomt imod denne klublegendes indsættelse. Blandt inderkredsen af Roma-ultras er De Rossi nok et endnu større navn end Totti, idet DDR står som "krigeren", hvor Totti i højere grad var "kunstneren".
(No) City Transfer News
Det er ikke kun fordi at den lyseblå pølsevogn fra City-torvet er blevet kørt til ophug, og pølsemanden selv er rejst til Abu Dhabi for at forestå barbecuen i Sheik Mansours baghave under City-truppens vinterferiebesøg, at der er stille på transfer-rygtebørsen for Man City. Der er vitterligt ingenting sket siden pølsemandens sidste opdatering den 8. januar.

Om noget ser det ud til, at Kalvin Phillips’ forventede vinterexit fra City nu bliver mere og mere tvivlsom. Juventus har forladt bordet og Newcastle har vendt vrangen ud på de tomme lommer som svar på City-ledelsens krav om en loan fee på £5m for forårssæonen fulgt af en købsobligation på £40-42m til sommer. Og for øjeblikket er der ingen af de øvrige nævnte mulige bejlere, der for alvor ligner et seriøst bud på en ny arbejdsadresse for Phillips.

Ikke engang 17-årige Claudio Echeverri fra River Plate er blevet signet endnu, selvom aftalen blev forkyndt af Fabrizio Romano allerede nytårsdag. Årsagen til sendrægtigheden her skulle dog være, at det argentinske transfervindue formelt først åbner den 22. januar, og så snart det sker, ventes papirgangen afsluttet. Ifølge Sky Sports er aftalen landet på en transfer på £12m/€15m, men det diskuteres faktisk fortsat, hvor længe Echeverri efterfølgende skal blive på lån i River Plate; hidtil har alle meldinger lydt på, at han skulle forblive der den argentinske sæson ud, hvilket vil sige fra medio maj til medio december.
Netop som jeg har proklameret, at der ikke sker en skid på januars transfermarked for City, annoncerer klubben så vinterens anden officielle transfer: 18-årige Alex Alcalá tilgår med øjeblikkelig virkning Citys akademihold fra LA Galaxy for et uoplyst transferbeløb på en 5-årig kontrakt; City Football Group har haft en option på ham siden 2020, som flagskibsklubben i foretagendet nu gør brug af. Den amerikanskfødte mexikaner er venstrefodet og at betegne som en yderst talentfuld offensiv midtbanespiller. Har han i sæsonens 22 kampe for Los Angeles-klubben lavet 3 mål og 4 assists. ”The Mexican Messi”, som medierne allerede har døbt ham (utroligt så mange Messi’er der tilsyneladende render rundt ovre på den del af kloden), betegnes som et af de største fodboldtalenter i Nordamerika. Han er blot 170 cm høj og berømmes især for sine dribleevner. Selv er knægten vældig glad for sit klubskifte og har i den anledning skrevet på sin instagram-profil: »There are no words that can do justice to how I feel right now. I have dreamed of this moment for as long as I can remember.«

Welcome to the City, Alex!
For sadden, Tintin: Tillykke!!! Jeg turde sgu ikke skrive noget før kampen var slut for ikke at jinxe noget. Sådan dér; Wembley venter! Kunne desværre ikke se kampen selv, men nu klasker I dem også ind på frispark, forstår jeg? Go Gomes! 🍺👍🔵
James Milner bliver i dag behørigt hyldet af Premier League for i sine 632 PL-kampe at have mødt 2.277 af de sammenlagt 4.776 spillere, der siden PL’s oprettelse har spillet i ligaen. Milner er sgu en engelsk fodboldlegionær i ordets bedste mening og forstand: Leeds, Swindon, Newcastle, Aston Villa, Man City, Liverpool og Brighton. Efter 147 kampe for de lyseblå havde jeg sgu lidt svært ved ikke også at holde af ham, da han spillede for de røde fra Beatlesbyen. Håber han finder en ny PL-klub, så han kan få de yderligere 21 kampe til tage rekorden fra Gareth Barry. Cheers, Mr. Reliable! 🍺
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Håber han finder en ny PL-klub, så han kan få de yderligere 21 kampe til tage rekorden fra Gareth Barry. Cheers, Mr. Reliable! 🍺

Han kan spille alle pladser, så mon ikke der er nogen der samler ham op 🤞
Håber det. Men 38 år er trods alt også en alder. Har han prøvet at spille målmand endnu..?

Pis med Salah til AFCON. Men mon ikke en baglårsskade passer meget godt med, at han er disponibel igen for LFC, når AFCON alligevel slutter om en lille måneds tid? Så det dermed ikke gør den store forskel for jer, klub-egoistisk set...
Milner kan spille til han er 40.
Og ellers må Liverpool eller City lige samle ham op, så rekorden kommer i hus. Mon ikke der fra tid til anden kan findes plads til ham på bænken, og så må han lige få nogle minutter når kampen alligevel er afgjort ♿

Salah har efter aftale med Klopp faket en skade, så han kan komme tidligt hjem 👌
Salah har efter aftale med Klopp faket en skade, så han kan komme tidligt hjem

Så har Salah da i det mindste pakket den bedre ind end ham fyren fra Nigeria.
https://bold.dk/fodbold/klubber/nigeria/nyheder/spillede-onsdag-trods-afcon-afbud-forvirret-landstraener-forstar-intet

Og ellers må Liverpool eller City lige samle ham op, så rekorden kommer i hus. Mon ikke der fra tid til anden kan findes plads til ham på bænken, og så må han lige få nogle minutter når kampen alligevel er afgjort

Det må være jeres! I City indlader vi os ikke på kreative indgreb, der måske nok producerer resultater, men er på kant med ånden i spillet og reglerne. Det tenderer jo snyd! 😝
Det tenderer jo snyd! 😝

Det ville være et af de få tilfælde, hvor folk ville være overbærende ift jeres ´snyderi´ 🙂
Annonce