Xabi Alonso-historien kan selvfølgelig synes lidt træls for Liverpool, der kommer til at stå lidt fravalgt ud i billedet efterfølgende, men det må fa´me også være svært at forhøre sig på nogen (spillere eller trænere) for klubber som LFC og City, uden at medierne opsnapper noget og kører det helt op, allerede inden nogen i klubben har nået at ringe til vedkommende.
Jeg tænker dog næsten at det må gøre mere ondt i Bayern Münchens selvforståelse. Først tager han eftertrykkeligt et skab fra rekordmestrene (fair nok, den slags sker), men så ydmyger han dem oveni ved at foretrække at blive hos opkomlingene i stedet for at skifte til Bayern. "Uh, that´s gotta hurt", som de sagde i min ungdoms wrestlingtransmissioner.
En empatisk påskebrygskål går derfor ud herfra til mine sydtyske venner, med en mild irettesættende hovedrysten om at man for pokker heller ikke ansætter Harry Kane, hvis man vil vinde titler; samt en musikhilsen fra jukeboksen i form af Münchener Freiheit og deres 80´er-kultklassiker "Ohne Dich!" (
https://www.youtube.com/watch?v=SoZ8naG0sj0) 🍺