Snak

Mere indhold efter annoncen
@Tintin
Jeg tror på at der findes god karma også i det, der umiddelbart fremstår som noget lort. Så jeg tænker at fodboldguderne med de blå klubbers usle sæson prøver at gøre det lettere for os at opsige åger-abonnementet hos Viaplay, så vi i stedet kan bruge de mange penge og timer på at drikke rødvin og nyde solnedgangen sammen med vores livs udkårne kærlighed (altså den anden end klubben...), lege med børnebørnene og måske endelig få gennemlæst kassen med de gamle Anders And-blade. Altså noget der giver mere mening end at se på det frustrerende skodbold uge efter uge, og betale dyrt for det. Skål! 🍷
@NickRomano, min ven. Jeg må endnu engang konstatere, at du har bedre styr på catalanerens tankesæt end jeg. Derfor overlader jeg nu trygt og roligt nøglerne til City-baren i dine hænder.

Desværre, muligheden for at omvende den vildfarne søn kræver vist mere end en gammel City-trøje, og jeg frygter at det løb er kørt. Jeg skulle have givet ham flere kærlige kindheste da han rakte ud efter Salah-trøjen på tøjstativet i sportshoppen for år tilbage, men pga. Salahs fortid i Roma har jeg et beklageligt soft spot for den charmerende krøltop.

Og i øvrigt tillykke med Barcas fortjente, men hårdt tilkæmpede sejr over kanariefuglene i aftes. Den gode Raphinha forstod da at komme i centrum. Jeg så ikke det første (annullerede) mål, som jeg forstår nok burde have stået, men det andet var da godt nok fint. Til gengæld synes jeg ikke hans teknik og spilforståelse så videre overbevisende ud i resten af 2. halvleg, men det skal nok komme. Nydelig kamp af Gündogan, der jo nærmest lignede sig selv fra sine bedre sæsoner i City.
Og uden noget indtænkt jinx ligner det også et tillykke med mesterskabet til en af de røde horder

He - nice try, men der er stadig mange akter at spille, før den fede dame synger.
Sæt roligt dine penge på, at intet er afgjort før en af de allersidste runder...

Men udover et spændende forår i vente - winter is coming.
Everton skal sgu nok overleve, men hvad sker der med fodbolden - og med PL?
Jeg er da heller ikke sikker på, at jeg overlever Viaplays rocker-sugarmetoder - bare af princip, selvom jeg er godt gift. There´s something rotten i hele systemet.

Og ja, der må være andet derude - selvom kvinder og gamle motorcykler er endnu dyrere i drift, så kunne man jo overveje bruge lidt tid på andre sider af livet.
Tror sgu, jeg tager en pause fra fodbold - i hvert fald indtil på torsdag.
Skål !🍷🍷🍷

PS: Og den norske Nunez kommer nok i gang igen, men må gerne vente lidt...😘
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Hmmm, ved nu ikke, hvor godt mit påståede kendskab til Guardiola afspejlede sig i min startopstilling; Gvardiol spillede backen, og Grealish var ikke med fra start; dog ikke til fordel for Doku, men for Kovacic, der i øvrigt er et pænt niveau under de øvrige Man. City-spillere.

Guardiola & co. skal nok relancere sig selv i mesterskabskampen, men det er måske også et hold, der skal findes på noget nyt til.

Raphinha er vist ved at finde ud af, at han er presset. Til gengæld var der ikke tvivl om det røde kort, som han trak til målmanden.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
@Nick
Nu forudsagde du vel ret beset ikke at Doku ville starte inde, kun at Grealish ikke ville. Og i det fik du jo ret. :) Og det med Aké og Gvardiol, well, de roterer jo alligevel rundt hele tiden, så hvem ved egentlig hvad de spiller? Ingen af dem er tydeligvis videre bevendte som venstreback.

Nu er det jo altid lettest at kritisere set gennem bakspejlet, så det er noget sofa-trænere som jeg gør med største fornøjelse. Jeg synes faktisk lidt at vi så en gammel klassisk Pep-svaghed i dag i de store topkampe, nemlig at han i for høj grad tilpassede holdet af frygt/respekt for modstanderen. Og dét mindes jeg aldrig at have set ham slippe videre heldigt fra. At have både Lewis, Rodri og Kovacic på den defensiv-centrale midtbane var imo alt for defensivt/kontrollerende i en hjemmekamp som denne, hvor City behøvede en sejr. Uanset at det var mod en klassemodstander som Arsenal, så burde vi have holdt det sædvanlige koncept. Dertil kommer, som du også antyder, at Kovacic efterhånden mange gange har bevist, at han bare ikke har niveauet til City. Nunes havde været et bedre bud, men endnu bedre havde det været at lade Bernardo dække den centrale midtbane med carte blanche til at flyve hvorhen han vil, og så - for pokker, fat det nu snart Pep - bruge Phil Foden der hvor han er bedst, nemlig ved siden af KDB i en delt 10´er-rolle. Foden bliver SPILDT ude på de wingpladser, hvor vi både har Grealish, Doku og Bobb at sætte ind - eller Alvarez, for den sags skyld.

Der er utvivlsomt mange grunde til at City ikke bliver mestre i år - ikke mindst rivalernes kvalitet - men en af de største sorte pile peger efter min mening på Pep Guardiola, der med udsparket af Palmer og sine taktiske dispositioner (især mht Foden) synes at have fået langt mindre ud af holdet end hvad potentialet har været til.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
"Nemlig at han i for høj grad tilpassede holdet af frygt/respekt for modstanderen."

Han gjorde det samme mod Liverpool for nylig.

Og jeg blev også irriteret, da Guardiola pillede Foden af græsset, i stedet for at hjælpe ham mere i spil ved hjælp af de 2 udskiftninger.

Arsenals tilgang dikterede kampen i dag. Jeg tror, at Guardiola fandt, at risikoen ved at prøve at spille Arsenal af banen var for stor. Omvendt synes jeg også, at man investerede nok, og fik lagt så meget vægt i offensiven, at det var overvejende sandsynligt, at den ene gyldne mulighed, som ville kunne føre til scoring, ville dukke op undervejs. Det gjorde den så ikke rigtigt alligevel.

Jeg kan godt følge ideen i, at man ikke risikerer for meget ved at bruge Kovacic, men ikke undervejs i kampen at forsøge at få Foden mere i spil, var at ofre for meget til kampens præmisser.

Man må ikke glemme, at Guardiola-manøvren med inverted backs ikke kunne bruges i dag, idet hverken Gvardiol eller Akanji magter rollen - det kom nok til at betyde, at Bernardo Silva- selvom han var banens mest iøjnefaldende offensive spiller - blev for stationær.

Man kunne godt se, at prisen for hver af de manglende spillere, hver for sig kostede på konceptet.

Jeg tror stadig, at Man. City vinder PRL, men Barca i CHL-finalen bliver nok en for stor mundfuld i denne omgang.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
I øvrigt ser man ikke gennem bakspejlet, men i det; så man igennem det, ville man jo se fremad.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Nu har Cancelo været i Barca i snart én sæson. Han har været aldeles fremragende, og spiller lige godt i højre og venstre side - han bruges endda på midtbanen.

Det må også for en del lægges Guardiola til last, hvordan Cancelo blev ledt ud på et sidespor på Etihad. Barca skal nok tage røven på City og få Cancelo for en slik, og således bliver Cancelo både en sporslig og økonomisk bet på Guardiolas forfængelighedsalter.

Det minder meget om behandlingen af Zlatan i Barca i sin tid.

-----

Jeg så i øvrigt Liverpool - Brighton i går.

Det var bemærkelsesværdigt, hvor effektivt Flaskesamleren blev holdt nede.

Måske City skulle kigge på spilleren bag afmonteringen.

Dunk...det siger næsten sig selv.

-----

Omsætningen i baren til den store kamp i går blev i øvrigt 87,- kr.

-----

Hvorfor er det i øvrigt, at man sættes i forb. med Brantwaite ?

Man har Stones, Dias, Gvardiol, Akanji og Aké til centerforsvaret, men er efterhånden ved at løbe tør for backs.

Kovacic burde man erstatte med Paqueta, og Kalvin Philips med eks. Bruno Guimaraes, hvormed man for alvor kun mangler 1 eller 2 backs til næste sæson.

Palmer kunne man godt have brugt, ja, og ikke en gang i stedet for Doku. Der ville have været plads til dem begge.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
jeg blev også irriteret, da Guardiola pillede Foden af græsset, i stedet for at hjælpe ham mere i spil ved hjælp af de 2 udskiftninger.

Foden har ganske enkelt været Citys vigtigste spiller i denne sæson. Ikke De Bruyne eller Haaland - eller Rodri, for den sags skyld. Om nogen er det ham spillet og formationen bør bygges op omkring. Men Pep behandler ham vedvarende som en erstatningsspiller hvor han nu synes der er behov for det. Hvis det fortsætter, risikerer vi vel at Foden søger væk.

Mht. inverterede backs kan man vel sige, at Lewis havde tjansen i går, han lå bare fremme mere eller mindre permanent, så vi reelt kørte med et tremandsforsvar, hvor Rodri ind imellem trak tilbage.

Jeg tror stadig, at Man. City vinder PRL, men Barca i CHL-finalen bliver nok en for stor mundfuld i denne omgang.

Ha! Yeah, right! 😆 Njarh, jeg tror nu PL er kørt for denne gang. Selv badazz´s bookmakere begynder vist nu at give mig ret. Med lidt held klarer vi den måske frem til en af Wembley-finalerne, og så må vi se om det kan blive til lidt mere sølvtøj ad den vej. Og ellers er det bare at pakket resten af pokalerne ned i tre containere med destinationen fordelt på Argentina, Schweiz og Cayman Islands inden 115-retssagen finder sin afgørelse.
I øvrigt ser man ikke gennem bakspejlet, men i det; så man igennem det, ville man jo se fremad.

I grunden meget filosofisk. Som en mere jordnær tilføjelse kan jeg supplere med, at jeg som ung havde en Ford Taunus, hvor man vitterligt godt kunne se igennem bakspejlet. Det gjorde ikke så meget, jeg så mig alligevel aldrig tilbage den gang...
Annonce