Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja, Van der Poel må betegnes som gigantfavorit.

Den manglende La Liga skyldes, at der er spillet Copa del Rey-finale i aftes...Bilbao vandt.

Og nej, altså ikke pga. Paris - Roubaix, i hvilket løb spanske ryttere er lige så bovlamme som engelske spillere i La Liga.

Til gengæld lader det til, at Carlos Rodríguez er ved at komme i form, og han og Ayuso fik da også skovlen under Skjeldmose i går.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Tak for La Liga-forklaring. Alligevel lidt vildt at de rydder kalenderen en hel weekend "blot" for en pokalfinale.

Det ser ud til at din Van der Poel-prognose holder.
Ja, det er lidt vildt, men også smart, da f.eks. Barca og Madrid får en kæmpe fordel i CHL hen i ugen.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Van der Poel fik sin brosten. Og Mads P. på podiet. Ikke dårligt!
Jeg tror de benytter det gode vejr til at holde havefest inde hos naboen. Synes der er en masse larm, det er næsten ikke til at høre analyserne efter dagens cykelløb. Nu spiller de såmænd også den med den knaldrøde gummibåd. Nå, men god fest, Scholes, hvis du er med derinde... 🍺👍
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så er det imorgen at City tørner ud i det første af to CL-kvartfinaleopgør mod den europæiske arvefjende Real Madrid, hvilket foregår på Bernabeu.

Trupmæssigt er der fortsat ingen afklaring om hvor vidt Kyle Walker og Nathan Aké endnu er skadet eller ej. Det ligger ligeledes hen i det uvisse om Ederson er klar (var med på bænken mod Palace) og om Gvardiol blev taget ud i pausen af Palace-kampen pga. en skade eller bare fordi han var dårlig?

Ortega fremstår så god, at det strengt taget er mindre afgørende, om det er ham eller Ederson i målet. Af de tre tvivlsomme fullbacks er det i mine øjne så klart Walker, der er den mest afgørende. Min fornemmelse siger mig at han ikke bliver klar, og så er vi ude i en situation, hvor Pep bør overveje hele den defensive formation. Unge Rico Lewis har mange offensive kvaliteter, men han magter ganske enkelt ikke rollen som inverteret højreback. Stones er for langsom, mens Akanji til nød godt kan spille pladsen, men det efterlader blot en tom plads på venstrebacken – en plads der reelt har stået tom siden man lod Cancelo rejse, men det er en anden snak. Hvis både Aké og Gvardiol er skadet, er Sergio Gomez den på papiret eneste nødløsning, og selv Pep har vel efterhånden indsat, at spanieren ikke er nogen fullback – og i hvert fald ikke med niveau til den forestående kamp. Bernardo har også engang været brugt dernede, hvilket mildest talt ikke var nogen succes.

I kampen mod Crystal Palace spillede Pep Guardiola med et tremandsforsvar, og med de forhåndenværende søm og kursen sat mod en af Europas sværeste udebaner, vil jeg mene, at det også ligner den bedste løsning imorgen:

Ortega/Ederson
Stones - Dias - Akanji
Rodri - Kovacic
Bernardo - De Bruyne - Foden - Grealish
Haaland

Hvis Walker er klar, forventer jeg i stedet en firebackkæde bestående af Walker - Stones - Dias - Akanji (sidstnævnte fungerede fint på venstrebacken i anden halvleg mod Palace) på bekostning af Kovacic.

Jeg vil endvidere sætte Doku ind i anden halvleg (belgieren er for mig at se klart bedre som indskifter end som starter) på højrewing (og altså beholde Grealish inde på venstre), samt også Alvarez for enten KDB, Bernardo eller Haaland i de sidste tyve minutter.

There you have it, Pep. ¡De nada!
For hvem det måtte interessere er en opdateret straffesparks-effektivitets-hitliste pr. dags dato hermed sat på barens opslagstavle.

Der gælder de sædvanlige regler om, at optællingen låses for spillere, der tager til SPL eller tilsvarende showligaer. Pilene indikerer, om spilleren har forbedret eller forringet sin score siden sidste opgørelse (3. marts).

Tillykke med ny plads i tronstolen til straffe-monsteret Cole Palmer!

Palmer 12 mål på 12 forsøg (100%) ⬆ 🏆
Butragueño 9 mål på 9 forsøg (100%)
Pelé 7 mål på 7 forsøg (100%)
Paredes 7 mål på 7 forsøg (100%)
Platini 25 mål på 26 forsøg (96,2%)
Fabinho 24 mål på 25 forsøg (96,0%) (frem til og med juni 2023)
Mølby 40 mål på 42 forsøg (95,2%)
Koeman 109 mål på 116 forsøg (94,0%)
Toney 30 mål på 32 forsøg (93,8%)
Shearer 72 mål på 77 forsøg (93,5%)
Benrahma 14 mål på 15 forsøg (93,3%)
P. Mortensen 27 mål på 29 forsøg (93,1%) ⬇
Mac Allister 12 mål på 13 forsøg (92,3%)
Maradona 53 mål på 58 forsøg (91,4%)
A. Simonsen 20 mål på 22 forsøg (90,9%)
Lars Højer Nielsen 19 mål på 21 forsøg (90,5%)
M. Laudrup 9 mål på 10 forsøg (90,0%)
Best 9 mål på 10 forsøg (90,0%)
Lewandowski 78 mål på 87 forsøg (89,7%)
Leighton Baines 26 mål på 29 forsøg (89,7%)
Giroud 33 mål på 37 forsøg (89,2%)
Haaland 41 mål på 46 forsøg (89,1%) ⬇
Dybala 38 mål ud af 43 forsøg (88,4%)
Kane 70 mål på 81 forsøg (86,4%)
Lampard 60 mål på 70 forsøg (85,7%)
Lukaku 36 mål på 42 forsøg (85,7%)
Milner 30 mål på 35 forsøg (85,7%)
Guirassy 17 mål på 20 forsøg (85,0%)
J.D. Tomasson 21 mål på 25 forsøg (84,0%)
Gerrard 46 mål på 55 forsøg (83,6%)
C. Ronaldo 146 mål på 175 forsøg (83,4%) (frem til og med 2022)
Ibrahimovic 85 mål på 102 forsøg (83,3%)
Gerd Müller 70 mål på 84 forsøg (83,3%)
Benzema 39 mål på 47 forsøg (83,0%) (frem til og med juni 2023)
Immobile 77 mål på 93 forsøg (82,8%)
F. Lee 19 mål på 23 forsøg (82,6%)
De Bruyne 9 mål på 11 forsøg (81,8%)
Totti 86 mål på 106 forsøg (81,1%)
Gündogan 17 mål på 21 forsøg (81,0%) ⬇
Mbappé 40 mål på 50 forsøg (80,0%) ⬇
Salah 40 mål på 50 forsøg (80,0%) ⬆
Ronaldo Nazario 8 mål på 10 forsøg (80,0%)
Elkjær 8 mål på 10 forsøg (80,0%)
Det er sådanne indlæg, som du ikke skal skrive, hvis du vil undgå at gå i din egen fælde i at bruge for meget tid på forummet ;-)

Hverken Walker eller Aké blev klar, men det ændrer ikke på, at man aldrig må spille med et 3 mands-forsvar mod en modstander, som råder over Vinicius - giver man ham plads ude i siden, vil han flå ethvert forsvar sønder og sammen.

I morgen må Guardiola først og fremmest sørge for at stille sit hold op i forh. til modstanderen.

Måske man kan anvende Gvardiol som reel mandsopdækker, selvom det er modsatte side af, hvor han plejer at spille. Hvor vigtigt det med siden er, vil jeg stille spørgsmålstegn ved, når Gvardiols nærmest eneste opgave vil være at prøve at holde Vinicius nede.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Haaland skulle i øvrigt have bedt piloterne i flyet, som fløj truppen til Madrid, om at holde langt mod venstre inde over Den Iberiske Halvø, eftersom han gerne ville se Barcelona fra oven.

Chefpiloten var imidlertid Madrid-fan, og blev pissesur over Haalands forespørgsel. I stedet lod han flyet cirkle flere gange rundt om Madrid.

Det leder til det måske aldrig nogensinde før stillede spørgsmål : Må en pilot flyve det fly, som skal fragte en modstander til hans yndlingshold frem til en kamp de to hold imellem ?
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Tak for opdateret strafferegister, JGGJ !
Det er jo næsten lige så nådesløst i toppen som i en førende liga nær os…

Prøv bare lige at se, hvad der sker, hvis Palmer brænder den næste! Det gør han jo næppe, men hvis det skulle smutte, ender han jo helt nede på niveau med en verdensmester i en flot rød trøje…

@Nick
Interessant take på det med piloter.
Det ville jo åbne for helt nye perspektiver for kamikaze-piloter, hvis de simpelthen kan tage et helt modstanderhold ud !
Gud forbyde, men det var altså dig, der gav dem ideen - hvis PET skulle spørge.
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Annonce