Snak

Mere indhold efter annoncen
Tillykke JG, Kurt osv.🎉🎉
Tillykke med mesterskabet. Presset til det sidste, men viste styrken. Flot👌🏻
Liverpool FC - Y.N.W.A 🕊️His name is Diogo🕊️
Tillykke.

ManC er bare det bedste hold nogensinde i PL.
Tillykke med mesterskabet! Grealish bliver første mand på pubben i aften 😂🏆
Tillykke fra en Arsenalfan. Tak for dansen, vi ses til runde 3 til august :)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
🏆🏆🏆🏆
Mange tak! Det har godt nok været en spændende sæson, tæt til det allersidste. Da West Ham kortvarigt kom på 2-3 begyndte jeg sgu at få lidt nervøse trækninger. Tak for gulddansen til både Arsenal og Liverpool. Og tillykke til Villa med en vild sæson, inkl. lammetævningen af City; sjældent har vi da været så nedspillet. Alle mesterskaber er fede, men det her kommer måske alligevel til at betyde noget specielt. Cheers, all! 🍻
Oups, we did it again! Det fjerde engelske mesterskab i streg. Så er barren ligesom sat for Arne Slot; det er såmænd blot dét scouserne forventer af dig.

Et lidt vemodigt farvel til træneren med det mest blændende smil siden...nogensinde. Det kræver vel nærmest en Jim Carrey at mønstre et tilsvarende tandsæt. Selv Pep var på grådens rand og mere end antydede at nu gider han snart heller ikke mere så. Faktisk lyder rygtet ved fish’n’chips-boderne i Manchester her 2. pinsedag rimeligt vedholdende, at señor Guardiola stopper i City når den aktuelle kontrakt løber ud efter 24/25-sæsonen. Seriously. Og lad da bare Banjøs Likørstue være den første til at proklamere hvem der bliver hans efterfølger: Xabi Alonso! Read it’n’weep, Pool Boys & Soft Gunners.

Det kommer direkte fra sheikens førstekamels mund. Og apropos, ferien i Abu Dhabi forløb fint, tak fordi I spørger. Vejret var super og maden ok. Konen havde det dog lidt anstrengt med det generelle kvindesyn i samfundet dernede, og selv synes jeg der var vel langt mellem værtshusene uden for resortet, så vi har droppet overvejelserne om at flytte residensen, uanset hvad 115-dommen bliver. Jeg nøjes i stedet med at lure-minere ligusterhækken og opgradere sprinkleranlægget til ’anti-fakkel’-level, og så må vi tage det som det kommer.

Fruen har desuden pålagt mig at afslutte sommerferien fra City-tråden på bold.dk. Hun er ved at få spat af min indblanding i hvordan haven skal indrettes, herunder mine aktuelle planer om at omdanne hendes georgine-bed på skråningen ned mod fjorden til en udvidelse af vinmarken. Så for husfredens skyld kommer jeg nok stille og roligt til at skrue lidt op for blusset igen her i den kommende tid. You be hereby warned.

Jeg vil starte med at lufte godt ud i The Blue Moon Saloon, hvor rodeogrisen Gysse da godt nok har sat sit præg på odeur’en! Der var simpelthen ingen af jer genier der tænkte på at åbne bare et enkelt vindue inden I lukkede grisen ind i bulen og efterlod den i forsommervarmen...?!?
Gode transfernews, ikke blot går vi fra Klopp til Slot, men JG melder sig tilbage fra otiummet, hvor han åbenbart har drevet fruen til vanvid. Rygtet går på, at han i hemmelighed har eksperimenteret nede i skuret bagerst i haven med at fremavle himmelblåt græs tillige med roser i samme farve. Resultatet skulle efter sigende nu ligne en blind mands forsøg på at male i alle regnbuens farver.

For mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg synes, at det er hyggeligt at have Gysse tøffende omkring og både i syn og lugt blive mindet om hedengangne klienter, der frekventerede saloonen, altimens jeg sidder og spytter i min Røde Tuborg og allerede savner at blive blændet af Colgates poster boy #1. Tabet er stort, men som jeg har tatoveret hen over ryggen: "Der er altid næste sæson". Glæder mig allerede til næste sæson, hvor vi skal samles i hhv. de blå og røde båse og kaste ubehageligheder og måske et afgnavet ribben (ikke Gysses) efter hinanden <3
Tak, 2-0. Pudsigt nok synes Gysse især at have foretrukket at sove henne i den røde bås, hvilket man jo kun kan gisne om årsagen til. Efter et døgns udluftning kombineret med intens cigarrygning er lugten i bageriet nu ved være næsten "normal" igen. Jeg har ledt forgæves efter en rød udgave af Slots Pilsner (og "Slots Guld" sælges indtil videre kun på det hollandske marked), så indtil videre må vi nøjes med at tilbyde Rød Tuborg på fad, hvilket jo heller ikke er værst.

Dertil åbner bulen op med sommerens første væddemål: Bliver Jack Grealish i stand til at spille på Wembley på lørdag efter fejringen af mesterskabet? Hvis nej, kommer han så overhovedet med i truppen? Hvis ja, hvor mange minutter får han på banen? Og som ekstra bonus, hvor mange gange brækker han sig ude ved hjørneflaget? (uanset om han kommer ind i kampen eller ej...)
Man siger jo, at grisen er et klogt dyr, så Gysse lægger sig nok bare, hvor der lugter bedst 😉 Jeg er klar på et væddemål, hvis det også inkluderer odds på, om Grealish overhovedet dukker op på dagen eller om han bliver hjemme…og brækker sig. Sandt nok, der er endnu ikke en rød version af Slotspilsner, men det må være et spørgsmål om tid, Carlsberg køber nok mærket og får fremstillet en rød version - kan også være, den kan sælge i Rusland. Overvejer dog at skifte til Heineken, det er også en dejlig let pilsner her i varmen.

Jeg foreslår også et væddemål på Darwin Nunez’ conversion rate i næste sæson; kan den komme over 20%? Eller om han på noget tidspunkt rammer begge stolper og overligger i samme kamp? Det bliver spændende, gør det så!
Annonce