Snak

Mere indhold efter annoncen
Tak for update, Nick. Jeg fornemmer godt at du ikke helt har tegnet kontingent til Team Darwin endnu... 😄 I øvrigt ønsker om god kamp i Sevilla. Gi´ dem endelig bare lidt ekstra smæk for Roma.
Hermed de udskiftninger, som jeg gerne ser foretaget i truppen frem mod næste sæson ( med udgående spiller i parantes ) :

Eric García - retur fra leje
Olmo - transfer ( Raphinha )
Fort - fra B-holdet ( Marcos Alonso )
Nico Williams - transfer ( Ferran Torres )
Guido - fri transfer ( O. Romeu )
Xavi Simons - leje ( S. Roberto )
Faye - fra B-holdet ( Inigo Martínez )
Zubimendi - transfer ( AC )

Isak - transfer ( Lewandowski )

Joao Félix og Joao Cancelo fortsætter.

Isak - Lewandowski er urealistisk.

Derudover er der en lang række spillere, som ikke aktuelt figurerer i truppen, der kan sælges - som f.eks. senest med Chadi Riad.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Eric Garcia har jeg jo haft fornøjelsen af at følge hos Girona. Ligner en selvskreven mand til førsteholdstruppen. Zubimendi ser også rigtig spændende ud. Og Dani Olmo kunne jo være vildt - er han realistisk?

AC ud er forståeligt nok. Men har Raphinha ikke været rimelig ok?
Hos City håber jeg at sommeren byder på et farvel til de udlejede Kalvin Phillips og Cancelo. Det tidligere skrigende behov for en venstreback isf. Cancelo synes efterhånden løst med Gvardiol, for hvem Aké kan agere reserve. 6´eren vender jeg tilbage til.

Dertil vil det også være bedst for alle parter at sende Sergio Gomez videre, han ville gøre bedre gavn på et lidt "mindre" hold, hvor han kan få lov at spille venstrewing eller venstre offensiv midt, hvilket aldrig kommer til at ske hos os.

Matheus Nunes ligner også mere og mere en fejlcasting gjort i panik da Paqueta-transferen gik i rød alarm. Pep har tilsyneladende fortsat tålmodighed med ham, og det skulle ikke undre mig hvis Nunes bliver, men jeg foretrækker at sende ham videre og så hente James McAtee hjem som reserve til den offensiv-centrale midtbane i stedet. Med den seneste udvikling i Paqueta-sagen synes den transfer nu helt lagt i graven.

Selvom det sikkert udløser dumme-smæk fra Nick, så ser jeg også gerne Bernardo Silva sendt videre. Der er simpelthen alt for mange kampe hvor han gør alt for lidt gavn, hvilket i mine øjne ikke mindst skyldes, at han ikke hører hjemme ude på højrewingen. Alternativt, og nu lægger jeg mig for alvor ud med ypperstepræsterne, så bør man seriøst overveje om tiden er kommet til at sige farvel og tak til Kevin De Bruyne? Når pomfritten er varm, er han jo stadig fantastisk, men sandheden er, at han efter sin retur som oftest har været lunken og halvslatten. Og uret tikker, så måske bør skiftet til MLS ikke udsættes så meget længere? Hvis KDB rider vestpå mod solnedgangen, kan man godt med fordel beholde Bernardo og trække ham ind mere centralt sammen med Foden. Men jeg synes ganske enkelt ikke der er plads til at spille med Foden, KDB og Bernardo på banen samtidigt.

Derudover hviskes der en del i krogene omkring den opklodsede lyseblå pølsevogn på skrotpladsen om et nært forestående målmandsexit, idet mange synes det ser urealistisk ud med både Ederson og Ortega i en sæson mere. Men hvem der er mest oplagt for et skifte, er helt uklart, og jeg er egoistisk nok til at håbe at de begge bliver. Hvis ikke, skal der hentes en duelig andenmålmand ind, da 38-årige Scott Carson ikke er en holdbar vikarløsning, og 18-årige True Grant fra akademiholdet er liiige grøn nok.

Af indgående transfers ser den mest sandsynlige ud til at blive Savio/Savinho fra Troyes (udlejet til Girona). Han vil i så fald nok skulle bruges på højrewing, hvor han sammen med Doku på venstre kunne danne et uhyggeligt makkerpar til at servicere Haaland og Foden inde foran mål.

Mens vi nok kan få Savio til intern vennepris hos CFG-partneren Troyes, så kan sommerens anden store City-transfer godt blive en dyr affære, hvis det lykkes at lande Guimaraes fra Newcastle. Men indtil videre ligner han den mest oplagte kollega/vikar for Rodri på den defensive midtbane. Og både Savio og Guimaraes skal da iøvrigt været yderst velkomne for min skyld.

Jeg kunne også rigtig godt tænke mig en ægte centreforward i reserve for Haaland. Mit oprindelige ønske i den retning gik mod Dovbyk fra Girona, men det er nok ved at være overkill, som han har præsteret i denne sæson.

Endelig håber jeg at City enten i denne sæson eller næste henter Yan Couto hjem fra lejemålet i Girona som en fremtidens afløser for Kyle Walker.

Således er ønskekrydserne sat i mit BR-katalog til sommerens transfervindue. 😃
Dani Olmo og Raphinha er det samme svar; Olmo er realistisk, da han skal finansieres af Raphinha.

For jo, Raphinha har været udmærket - særligt i sæsonens sidste del, men han spiller samme position som Lamine Yamal.

Holdningen er, at Raphinha kan undværes, hvis han erstattes kompetent, hvilket Olmo og Nico Williams jo er.

Det er da i øvrigt lækkert for Man. City, at de har fået Girona som rugekasse; er det 4 - 5 spillere du vil hente "op" fra Katalonien !
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er da i øvrigt lækkert for Man. City, at de har fået Girona som rugekasse; er det 4 - 5 spillere du vil hente "op" fra Katalonien !

Ja, det er sgu fedt. Bare vent til jeg begynder at prædike om Míchel som Peps oplagte afløser efter næste sæson... 😄
Ja, den har jeg læst. Xabi Alonso nævnes også.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Xabi Alonso nævnes også

NEJ!!!
Xabi er stadig min foretrukne. Helt oplagt med hans og Peps samtidige kontraktudløb. Den ligger lige til det olieindsmurte højreben.

@2-0
I har jo Arne. Nu ikke gridsk...! 😜
Nick, tillykke med Der Hansi!
Men rygtet siger han ikke ser lyset i Cancelo (hvilket jeg sådan set godt forstår, men...), jeg troede vi havde en aftale...?

PS: Beklager, men jeg kommer altså fremover til at få skønne konnotationer ved omtaler af Barcas træner til Herr Flick fra fortidens kultserie Allo Allo... 😄
Annonce