Jeg troede først du mente Arne Slot! ;D Jeg ved ikke rigtig med Enrique, men det er da et bud. Personligt håber jeg faktisk lidt på Mitchel fra Girona, hvis det ikke kan blive Xabi. Men Xavi har jo også lige lagt billet ind på pladsen med udtalelsen om et års sabbat fulgt af en PL-klub. Bortset fra at rygterne siger vi spiller i League Two til den tid...
Snak
man 10. jun 2024
Det er blot ærgerligt, at de hedder Real Sociedad, og ikke FC San Sebastian.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
man 10. jun 2024
Hvorfor tror du, at jeg tænkte på Arne Slot ?
Jeg har da ellers ferie.
Jeg har da ellers ferie.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
man 10. jun 2024
"Verdens bedste" og det dér. ;D
Jeg er som bekendt også på ferie sommeren ud. Jeg tænker at tage Gysse med ud på stranden og smøre hende godt ind i solcreme, inden hun begynder at lugte af flæskesvær. God ferie!

tirs 11. jun 2024
Ifølge Diario AS er repræsentanter fra Real Sociedad mandag aften fløjet til Manchester, og der er udsigt til en hurtig afgørelse i transferforhandlingerne om Sergio Gomez.
tirs 11. jun 2024
Ifølge TBRFootball melder Everton sig nu ind i koret af PL-klubber med interesse for Tammy Abraham fra Roma. Det kan jo ende med at blive en af de hersens skumle flerklubejerskabs-transfere. Den må myndighederne hellere holde et ekstra vågent øje med... ;)
tirs 11. jun 2024
Sæsonstatus for udlejede spillere og U21-holdet 23/24 (7: O–R)
Justin OBOAVWODUO (17 år) er også en af de knægte på City-akademiet, som man så småt skal til at holde øje med. Han er født i Manchester med nigerianske rødder, og har altid spillet i City. Han kan spille alle angrebspladser og på det meste af midtbanen, men fungerer især som højrewing. Oboavwoduo var blandt de ungdomsspillere, som Pep inviterede med til klub-vm i Saudiarabien i december. Han har i de første to tredjedele af sæsonen primært været brugt på U21-holdet, men siden marts været allokeret tilbage til U18, som han bl.a. var med til at føre til sejr i FA Youth Cup med et mål i 4-0-finalesejren over Leeds. I alt er det i den forgangne sæson blevet til 7 mål og 5 assists i 30 kampe. Forventningen må være, at han fortsætter på akademiholdene, måske med enkelte førsteholdsudtagelser i den kommende sæson.
Nico O’REILLY (19 år) er endnu en lokal Manchester-knægt, der har været lyseblå siden han var 8 år. Selvom han er noget af en kleppert på 193 cm, spiller han offensiv midtbane og har den ledende 10’er-rolle på U21-holdet; han kan også spille centreforward. Det er imidlertid kun blevet til 9 kampe i denne sæson (med 2 mål) pga. en alvorlig ankelskade fra før sæsonstarten, hvilket heller ikke just har hjulpet på U21-holdets præstationsniveau. Inden skaden i fjor nåede han at få en enkelt førsteholdsudtagelse i en kamp mod Brighton, da mesterskabet var vundet, dog uden at komme på banen. Hypen omkring O’Reilly er relativt stor, også på de engelske ungdomslandshold, så selvom hans kontrakt med City udløber med månedens udgang, vil det være en gedigen overraskelse, hvis ikke han snart indgår en ny. Om det så står på et udlån, fortsat tjeneste på U21-holdet eller en gradvis introduktion til førsteholdet i den kommende sæson, må tiden vise.
Maximo PERRONE (21 år) blev forrige januar hentet til City fra Buenos Aires-klubben Vélez Sarsfeld for €11m. Den unge argentiner er defensiv midtbanespiller og faktisk udset til intet mindre end Rodris potentielle afløser på sigt. I foråret 23 blev det dog kun til to indhop og sammenlagt 20 minutter på førsteholdet, hvorfor Perrone i sommerens vindue blev udlånt til La Liga-oprykkerne UD Las Palmas. Her er det ikke gået helt tovligt, med 1.692 spilleminutter fordelt på 30 kampe, og eftersom Las Palmas overlevede forholdsvis komfortabelt i La Liga, må det uvægerligt også være et skulderklap for holdets 6’er. Perrone ligner således et talent, som City fortsat ser potentiale i, men der er ingen rygter om, hvad der kommer til at ske med ham i den kommende sæson.
Alex ROBERTSON (21 år) er født i Skotland, har engelsk statsborgerskab og har valgt at blive nationaliseret til det australske landshold. Han kom til City-akademiet som 14-årig. I sæsonen 22/23 var han som central midtbanespiller en af de bærende kræfter på Citys mesterskabsvindende U21-hold, selvom han også sad på bænken i en håndfuld kampe for førsteholdet, uden at komme på banen. Sidste sommer blev Robertson udlånt til Portsmouth i League One, hvor han da også fik godt med spilletid (27 kampe) frem til starten af januar, hvor han så uheldigvis blev ramt af en alvorlig lårskade, der har holdt ham ude resten af sæsonen. Det har selvsagt ikke været den bedste måde at banke på til førsteholdet på, og da hans kontrakt udløber om en halv måned, er det hans alder med i betragtning nok ved at være tvivlsomt, om han har nogen fremtid på City-holdet. Forretningsmæssigt ville det smarteste dog nok være at give ham et par år mere, sende ham på udlejning og så prøve at få ham godt solgt om et år.