Nyt fra pølsevognen
Der er fordele og ulemper ved alt. For eksempel er det ikke helt dumt, at der med den genåbnede, nedlagte pølsevogns placering på skrotpladsen følger en del fine siddepladser med foran vognen, hvor områdets faste beboere har opstillet kasserede havestole af typen, som jeg husker fra min barndoms campingferier. Det er så til gengæld et spørgsmål om smag og behag, om man ynder sammenblandingen af den sædvanlige grill-os med den sødlige duft fra beboernes røgsystemer. Men City-transferrygterne er som altid næsten helt legitime, i hvert fald så længe de kun anvendes til eget forbrug.
Siden sidste pølsevognsbesøg er det blevet en kendsgerning, at Stefan Ortega har forlænget sin kontrakt med Manchester City, så den nu går frem til 2026. Det har selvfølgelig straks fået bl.a. de kloge hoveder på Football Insider til at spekulere i, om det så betyder et farvel til Ederson i den kommende sommer? I givet fald foreslår mediet en transferpris på omkring £40m, hvor de så end måtte have det beløb fra. Samtidig udpeges Mike Maignan fra Milan som en foretrukken afløser. Jamen helt sikkert, han vil da uden tvivl hygge sig fint som andenmålmand efter Ortega...
Man Citys svar på Spiderman har været en del i transferprojektørernes søgelys den seneste uge, hvor der angiveligt er bud efter ham fra nogle af Europas største adresser. Ifølge Marca regner Atletico Madrid med at kunne lokke Julian Alvarez med på et skifte til klubben denne sommer, og ifølge Caught Offside har PSG meddelt Man City, at man vil gøre Alvarez til en ’priority signing’ i sommervinduet. Fint nok, herfra henledes opmærksomheden blot på sidste uges pølsenyhed om, at argentineren hos CIES Football Observatories er vurderet til €168m, så vi må håbe de har lagt lidt til side på opsparingskontiene i Madrid og Paris. Senest har Atleti-præsidenten Cerezo dog udtalt til UnoTV, at han ikke rigtig tror på det: »Julian Alvarez is a Manchester City player, and I don’t think he’s going to move from there.«
Så er der nok mere kød på rygtet om, at 23-årige Sergio Gomez kan være på vej væk fra City. Fabrizio Romano kunne i søndags melde om interesse fra Real Sociedad, og ifølge Diario AS fløj repræsentanter fra den baskiske klub mandag aften til Manchester for at forhandle om en transfer, og der er tilsyneladende udsigt til en hurtig afgørelse.
En City-spiller, der med sikkerhed ikke er på vej væk, er Phil Foden. Og der er godt salg i ekstra-polstrede siddepuder i disse dage til alle dem, der får i ondt i nummeren over den lønforhøjelse, som City-ledelsen ifølge The Sun tilbyder Foden i en ny kontrakt: £375.000 om ugen i de kommende seks år. Og ja, det er også helt fjollet mange penge. Men eftersom vi alligevel er oppe på den hylde, hvor tal ikke længere rigtigt giver mening, så vil undertegnede nøjes med at konstatere, at det er en betryggende udmelding om, at vores ’Stockport Iniesta’ er tiltænkt en central rolle i Citys offensiv mange år fremover. Den 24-årige englænder blev i sæsonen 23/24 noteret for 27 mål og 13 assists i sammenlagt 53 kampe, hvortil han blev kåret som Premier League’s Player of the Season. Hans nuværende kontrakt med City blev indgået i efteråret 2022 og varer til 2027. Forhandlingerne om den nye kontrakt ventes at falde på plads umiddelbart efter EM.
Tiden må vise, hvem der bliver hans makker på Citys offensive midtbane. Her er City ifølge Marca ved at blive hægtet af i kampen om Florian Wirtz fra Bayer Leverkusen. Den offensive midtbanespiller, der også kan fungere på begge winger, har angiveligt indgået en aftale med de tyske mestre om at forblive i klubben i den kommende sæson, hvorpå et skifte menes aftalt til Real Madrid, til en pris op imod €150m. Nogle medier havde ellers udset ham som potentiel afløser for De Bruyne i City. Den blot 21-årige tysker er i den forgangne sæson registreret for 18 mål og 20 assists i 49 kampe. Sæsonen forinden blev ødelagt af en korsbåndsskade.
Apropos skader, så er denne uges vigtigste melding fra EM-lejren den, at John Stones tilsyneladende og heldigvis alligevel ikke er så medtaget af den skade, som han pådrog sig i venskabskampen mod Island, og han skulle atter være med i truppens fællestræning.
Vi slutter af med den altid fornøjelige historie om udsigt til lettjente penge. Ifølge The Athletic fik City indsat en videresalgsklausul i aftalen, da klubben i 2019 solgte Douglas Luiz til Aston Villa for €15m. Hvor stor en %-del den lyder på, vides ikke, men eftersom Villa angiveligt nu pønser på at sælge Luiz videre for €50m, kan der da nok godt gå hen og blive til en ny kasse cigarer til Peps næste mesterskabsfejring. Alternativt kan vi sikkert låne et af røgsystemerne fra lejren ved pølsevognen.
Velbekomme! 🌭