Snak

Mere indhold efter annoncen
Ok, godt ord igen. Jeg kan godt selv se det, JGGJ.

-----

Det lader i øvrigt til, at RFEF, det spanske fodboldforbund, slipper for at betale 30.000 euro i bøde for ulovlig brug af Lamine Yamal.

Sagen er, at Yamal er under 18 år, og derfor er omfattet af en arbejdsmarkedsregel om, at mindreårige ikke må arbejde efter kl. 23.00.

Da Spanien slog Italien forleden, vurderede man, at med kampstart kl. 21.00 var Yamal - med det efterspil en sådan kamp altid har; presse o.s.v. - på arbejde efter kl. 23.00. Og på den baggrund skulle bøden falde.

Nu har piben imidlertid fået en anden lyd, og man slipper.

Jeg sidder tilbage med spørgsmålet, hvad ville det koste RFEF, hvis Spanien i en 21.00-kamp røg ud i forlænget spilletid med efterfølgende straffespark ?

Eller ville man slippe for en bøde, hvis man tog ham ud efter 1. halvleg ?
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
No worries, Nick. Det kan smutte for os alle. 👍

Ha-ha, for vildt med Yamal. Er historien for real? (Altså ikke for de dysfunktionelle, men det rigtige "real"...). Sjovt uanset. Sætter jo unægteligt nogle tanker igang. Og ja, forlænget spilletid må være udelukket i de sene kampe. Der er også noget med at ungarbejdere ikke må foretage tunge løft, så det kan være han også skal holde sig fra indkast. På sigt skulle han måske overveje et skifte til LFC pga. deres altid tidlige lørdagskampe, så han kan være hjemme i ordentlig tid til aftensmad, lektier og nattesøvn. (Undskyld Nick, denne gang var det mig der gik over stregen...!) Allervigtigst er, at hvis Spanien går hele vejen og vinder EM-finalen, bør sejren udelukkende fejres med børnechampagne. 🍾
Jeg synes, at man skal lukke den klub, og så fordele dens fans ud på andre klubber.


Er det ikke at overdrive sagen?
https://www.youtube.com/watch?v=vFLHZSQfW7A "Mr. Speaker, when even the opponent failed to score, Maguire would score for them" He became the biggest threat at the centre of Man Utd defence. Tackling Man Utd players and giving assist to opponents
Jo, det kan man sige. Især det med fordelingen af fansene bliver nok lidt voldsomt. Der bliver det noget mere overkommeligt at fordele mig og de 40 andre City-fans worldwide, når den lyseblå klubs tid snart kommer. 😆
Jo, JGGJ, den er god nok.

https://barcafans.dk/nyheder/spanien-risikerer-at-bryde-tysk-lov-pa-grund-af-lamine-yamal

@ PlaystationMessi

Jeg vil ikke være efter Liverpool i dag, eftersom der er risiko for, at TAA skal i kamp.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Mere indhold efter annoncen
Annonce
(I virkeligheden ikke ret meget) Nyt fra pølsevognen
Natten mellem mandag og tirsdag udløb den nok så medie-hypede frikøbsklausul på Bruno Guimaraes fra Newcastle. Til det sidste var der sølvpapirsrygter på internettet om, at City ville overføre en £100m-oliekilde til saudierne, men det skete selvfølgelig ikke. Bevares, Guimaraes er da en fin spiller, men den slags penge smider vi altså kun efter alkoholiserede venstrewings og kroatiske centrebacks som det kunne være sjovt at omskole til venstrebacks.

I det hele taget virker hovedparten af tidens City-transferrygter til at være nogle umanerligt tynde agurker, nærmest af den type, som agurkeborebillen havde suget al næring ud af i min barndoms Anders And-blade. Ifølge Daily Star vil Vincent Kompany og Bayern München prøve at udløse £50m-frikøbsklausulen på Bernardo Silva. Ifølge FootballTransfers agter Barcelona at benytte deres nyvundne rigdom fra Nike-sponsoratet til at hente Erling Haaland til klubben. Og ifølge Sport er sandsynligheden for et salg af Joao Cancelo til Barcelona faldet yderligere et par grader efter at Hansi Flick i stedet har forelsket sig i Frimpong fra Bayer Leverkusen. Og så gider vi end ikke nævne TeamTalks absurde spekulationer om, at City arbejder på en byttehandel med Kevin De Bruyne (eller Braune?) og Julian Alvarez for Rodrygo – hva’ fa’en ryger de på det medie?

Der er desværre nok heller ikke meget kød i pølsen fra Daily Mail om, at Romas nye lillesøster Everton overvejer at signe Kalvin Phillips. Nok også godt det samme, da jeg egentlig gerne vil bevare et venskabeligt forhold til Tintin...

Så er vi ved pølsevognen lidt mere i tvivl om, hvor meget man skal lægge i historien fra Football365 om, at Frenkie de Jong er interesseret i et skifte fra Barcelona til Man City. Den 27-årige hollænder, der har hjemme på den central-defensive midtbane, kunne i givet fald supplere Rodri. Han trækker angiveligt en temmelig høj løn, som catalanerne gerne vil slippe for, men har samtidig en absurd høj frikøbsklausul på vanvittige €400m. Meldingen bringes dog sammen med et interview til de spanske medier, hvor hollænderen beder journalisterne om at holde op med at sprede så mange løgne om ham.

Videre til et par umiddelbart meget løse rygter fra de lidt lavere hylder. Ifølge The Guardian er City, Arsenal og Tottenham de mest potentielle bejlere til Ebereche Eze fra Crystal Palace. Den 25-årige offensive midtbanespiller skal angiveligt koste i omegnen af £60m. Han producerede 11 mål og 6 assists i 31 kampe i den forgangne sæson. Så vidt jeg husker, var han også rygtet til City sidste sommer, inden han underskrev en forlængelse med Palace. Dertil kan min romerske formiddagsavis Corriere dello Sport berette, at City har forhørt sig på Lazio-tredjemålmanden Christos Mandas. Også nabo United og Leicester meldes interesserede. Ifølge The Express overvejer Lazio dog at lade Mandas indgå i en byttehandel for naboens skarnsknægt Mason Greenwood.

Vi bliver i Rom, hvor et af de bare lidt mere seriøse City-rygter i bl.a. Relevo vil vide, at AS Roma har sendt en forespørgsel på Sergio Gomez. Den 23-årige spanier blev købt ind til City som wingback, men fungerer reelt bedre som venstrewing og offensiv midtbane. Også Real Sociedad, Real Betis og sågar Bayern München meldes interesserede i ham.

Pølsemanden kunne i sidste uge citere Marca for, at den 21-årige argentinske City-spiller Maximo Perrone, der siden sin tilgang sidste år har været udlejet til Las Palmas, selv regner med endnu et udlånsophold i La Liga i den kommende sæson. Og noget tyder på at han får ret, for i denne uge kan Cesar Luis Merles berette, at Las Palmas forhandler med City om en fornyelse af lånet af den defensive midtbanespiller, angiveligt uden nogen købsoption.

Et andet populært udlån fra Citys ungdomsafdeling er 21-årige Alex Robertson, der har tilbragt den forgangne sæson hos Portsmouth i League One, og ifølge australske FTBL vil klubben i havnebyen gerne forny lånet på ham til den kommende sæson i Championship. Angiveligt skulle Everton og flere andre engelske klubber også være interesserede, men Portsmouth-chefen forventer egentlig, at City selv kraftigt vil overveje at køre den unge centrale midtbanespiller ind i truppen.

Afslutningsvis kan vi jo ligeså godt selv påpege den seneste elefant, der i den forgangne uge har taget del i kædedansen på taget af pølsevognen. ’Football Leaks’-stifter Rui Pinto har således igen kastet sin ”kærlighed” på Manchester City. Pinto optrådte for et par dage siden ved et event i Marbella i en virtuel præsentation sendt fra et hemmeligt ’safe-house’, hvor han proklamerede, at han havde mange yderligere og hidtil ukendte filer med kriminaliserende indhold om bl.a. Man City, som nu er overdraget til franske og tyske myndigheder. For Citys vedkommende skulle det angiveligt dreje sig om indbetaling af penge til klubben, som ikke er blevet meddelt myndighederne. De hævdede afsløringer kommer således kort før den berammede høring om Premier Leagues 115 anklager imod City, som i vidt omfang bygger på samme Pintos tidligere afsløringer, solgt til den tidligere Der Spiegel-journalist Rafael Buschmann. Pinto er en selvudlært hacker og Porto-fan, der har stået under anklage for ulovlige pengeoverførsler til sig selv fra Caledonian Bank og omfattende tyveri af data til brug for pengeafpresning imod adskillige parter. Senest blev han sidste sommer anklaget for 377 lovovertrædelser, der bl.a. omfattede tyveri af emails fra Benfica, som blev videregivet til fodboldklubben Porto, hvor kommunikationschefen efterfølgende er blevet fyret for at publicere og manipulere indholdet af samme emails. Mange af sagerne er endt i forlig uden for retten, men i september 2023 blev Pinto idømt fire års betinget fængsel af den portugisiske domstol for brud på brevhemmeligheden, datatyveri og forsøg på pengeafpresning. Lad os bare konstatere, at den fyr ikke nyder meget kredit ved den lyseblå pølsevogn på skrotpladsen bag City-torvet.

Velbekomme! 🌭
Nick, kender du noget fra de spanske medier til Buba Sangaré? En 16-årig højreback fra Levante, som Roma er ved at underskrive med. Jeg er helt blank på ham, udover hvad jeg kan finde på Transfermarkt og Wikipedia, men de foreløbige indikationer peger på at han bliver købt til førsteholdet og ikke til primavera-afdelingen, så han må jo kunne noget lidt ud over det sædvanlige. Er Roma på vej til at få sin egen Lamine Yamal?
Nej, ham kender jeg ikke noget til.

"Buba" trækker dog op.

Dani Olmo sættes igen i forbindelse med Man. City i spansk presse.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Ok, tak. Og ja, jeg skal helt klart have en mig en Roma-trøje med "Buba" på ryggen! ;D

Spændende med Olmo. Der må godt snart ske noget på Citys transferfront, der er lidt kedeligt.
Uaktuelt.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Annonce