Pre-season status (3/3)
Manchester Citys angreb er den del af pre-season-holdet, der har fremstået mest ”normal”. Faktisk kunne den gennemgående konstellation af Bobb – Haaland – Grealish udmærket blive aktuel, selvom alle stamspillerne er tilbage, og det er da slet ikke usandsynligt andet end at det netop bliver de tre, der kommer til at lede offensiven på lørdag mod United på Wembley.
Den stærke bemanding i Citys pre-season-angreb har betydet, at der på denne del af banen ikke har været meget plads til de helt unge. Lidt spredt spilletid sidst i kampene er dog tilgået 18-årige Joel Ndala, 22-årige Ben Knight, 20-årige Amar Fatah, 17-årige Justin Oboavwodou og 20-årige Micah Hamilton. Den eneste af disse, der for alvor har gjort væsen af sig, er venstrewingen Hamilton, der kom ind den sidste fjerdedel i alle de tre første kampe og faktisk gjorde det helt fint og sågar leverede en assist til McAtee mod Milan. Dog kan det også bemærkes, at Troyes-spilleren Fatah, der var med på prøve, gjorde det hæderligt nok til at City måske vil overveje at tage ham ind på akademiet.
Selvom Haaland lavede 5 mål i løbet af de fire kampe, er det så ubetinget 21-årige Oscar Bobb, der har taget overskrifterne på Citys pre-season-tour. Han har simpelthen været outstanding holdets bedste i alle fire kampe, hvor han konstant har givet sine direkte modstandere dårlige nerver og skabt den ene målfarlige situation efter den anden. 2 mål og 1 assist er det også blevet til, og skal man endelig sætte fingeren på noget, kan det være, at han med de skabte chancer måske burde have scoret mere. Man kan næsten ærgre sig over, at Norge ikke kvalificerede sig til EM, for dér kunne han – sammen med sin tydeligvis målskarpe landsmand i City – have lavet flotte ting, men set med City-øjne er det kun herligt, at den norske angrebsduo nu fremstår både sultne og topfitte til sæsonstarten. Oscar Bobb blev i USA langt overvejende anvendt på sin vante plads på højrewingen, hvor han som venstrebenet afslutter ofte trækker ind i feltet med sine proptrækkerdriblinger, men selvom hans mønster i sig selv er ret forudsigeligt, har forsvarene umådeligt svært ved at dække op for måden han udfører det på. Når Pep skulle eksperimentere, er han også blevet anvendt som 9’er, hvilket han også evner fint, og man kan vel sige at vi nu endelig har fået den backup for Haaland på centreforward-pladsen, som jeg har efterlyst gennem hele sidste sæson. Unge Bobb har ikke som O’Reilly og McAtee spillet sig på førsteholdet, for der var han i forvejen, han må til gengæld have spillet sig ind i startopstillingen, for det bliver dælme svært for Pep at holde ham på bænken i sæsonens indledende kampe.
Venstrewingen har på pre-season-turen tilhørt Jack Grealish. Nu er det jo svært for alvor at vurdere en spillers niveau ud fra testkampe i sommerferien, men jeg vover alligevel et øje og hævder at Grealish som minimum har fundet sit topniveau fra sæson 2 i City-tiden. Der er noget forandret ved Jack, der virket mere determineret og formstærk end længe – måske nogensinde. Det ramte ham angiveligt rigtig hårdt at blive sorteret fra til Southgates EM-trup, og dertil bliver han snart far til sit første barn, så måske er han simpelthen ved at blive voksen? Den engelske og spanske boulevardpresse har i løbet af sommeren ikke kunnet levere et eneste billede af Grealish på vej ud fra en natklub eller sovende i en brandert på gaden. Alle billeder af ham er fra træningsanlægget i Manchester eller på turen rundt i USA. Og hvordan afspejler det sig så på banen? Grealish har i alle fire kampe måske nok fremstået lidt mindre sprudlende end på sine bedste dage førhen, men han har til gengæld været bundsolid, tæt på fejlfri, afsindigt boldfast og fysisk stærk. Udover at bidrage til det offensive (bl.a. med et mål mod Barça) har han også stemplet ind i kampen om midtbanen. Senest viste det sig i Chelsea-kampen, hvor Enzo Fernandez i frustration over de mange mål imod fra de letbenede modstandere, forsøgte at kyse de unge City-knægte med et par hårde tacklinger, hvorefter Grealish gav ham svar på tiltale med en reglementeret voksentackling, som Enzo formentlig vil kunne mærke hele ugen. Udover den sædvanlige plads på højrewing, forsøgte Pep sig med Grealish som falsk 9’er og sågar 8’er, og konklusionen synes at være, at Pep er vendt hjem fra USA med en både formstærk og yderst versatil offensivspiller. Som den kommende engelske landstræner nok får svært ved ikke at udtage.
The Return of the Viking! Hvis tendenserne fra Citys pre-season-tur ellers er at fæste lid til, så kan modstanderne i Premier League godt slå korsets tegn inden mødet med Erling Braut Haaland i den kommende sæson. Fem mål i fire kampe mod på papiret så stærke modstandere som Celtic, Milan, Barcelona og Chelsea. Som faktisk burde have været seks, da et reelt mål mod Barcelona ikke blev anerkendt pga. manglende målteknologi. Der var ellers frygt for en ny skade, da Haaland måtte udgå i pausen af Barça-kampen, men den ængstelse forsvandt hurtigt i næste kamp, hvor han leverede et hattrick mod Chelsea. Og da hans første straffesparkscoring mod Chelsea blev dømt til omspark, knaldede han den bare ind igen i næste forsøg på præcis samme sted. Man kan vel bare konstatere, at EBH er skarp, kold og klar som den norske Høvding-snaps. Spørgsmålet er, om modstandernes forsvar er klar? Som undertitlen forkyndte til en af min ungdoms horror-films: ”Be afraid. Be very afraid!”