Snak

Mere indhold efter annoncen
Engang blev han faktisk solgt for den astronomiske sum; 1 x Mars, 1 x Raider, 1 x Bounty og 1 x Cola.

Huskede du den obligatoriske videresalgsklausul på 25%?

Tintin er i sagens natur nok mere til andre belgiske tegneserier end smølfer. Hvis eksempelvis Kaptajn Haddock gæsteoptrådte i en smølfehistorie, kunne jeg også godt frygte, at den gode kaptajn snarere ville teame op med Gargamel imod de små blå fyre.

Jeg har allerede rystet teenagesønnen med det morsomme perspektiv, at City køber TAA ind som afløser for Walker. Sønnike synes ikke det var sjovt. Jeg foreslog så at de kunne få Kalvin Phillips i bytte. Så gik han´op på værelset og smækkede døren i.
Nu begynder du simpelthen at inddrage din egen søn i forsøget på at komme af med Kalvin Philips...det er lidt usselt;-)

Men du kan hilse din søn fra mig og oplyse, at TJAA er på sit sidste kontraktår, og nogen byttehandel derfor slet ikke er aktuel - Kalvin Philips derimod er langtfra på sit sidste kontraktår.

Min tese er dog, at Kimmich er mest sandsynlig i Man. City, mens TJAA skifter til Spanien, eftersom han på den måde ikke skifter til en direkte konkurrent til sin barndomskub; han skulle også have Barca som sin favoritklub, men skulle omvendt være meget tæt på Bellingham.

Det er vel 48/48, mens City kan få de sidste 4.

Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Jeg kan såmænde sagtens leve med Kimmich frem for A-A.

han skulle også have Barca som sin favoritklub

Men er der reelt nogen fodboldspiller, der ikke har det..?
Og nu er det altså slet ikke fordi både Haaland og De Bruyne har scoret på straffe siden sidste opgørelse, men her er den opdaterede version af straffesparkseffektivitetshitlisten:

Palmer 14 mål på 14 forsøg (100%) 🏆
Amadei 13 mål på 13 forsøg (100%)
Butragueño 9 mål på 9 forsøg (100%)
Pelé 7 mål på 7 forsøg (100%)
Platini 25 mål på 26 forsøg (96,2%)
Fabinho 24 mål på 25 forsøg (96,0%) (frem til og med juni 2023)
Mølby 40 mål på 42 forsøg (95,2%)
Koeman 109 mål på 116 forsøg (94,0%)
Toney 30 mål på 32 forsøg (93,8%) (frem til og med august 2024)
Shearer 72 mål på 77 forsøg (93,5%)
Benrahma 14 mål på 15 forsøg (93,3%)
Van Basten 51 mål på 55 forsøg (92,7%)
Mac Allister 12 mål på 13 forsøg (92,3%)
Stoichkov 34 mål på 37 forsøg (91,9%)
J. Ceulemans 11 mål på 12 forsøg (91,7%)
Maradona 53 mål på 58 forsøg (91,4%)
Romario 30 mål på 33 forsøg (90,9%)
A. Simonsen 20 mål på 22 forsøg (90,9%)
Lars Højer Nielsen 19 mål på 21 forsøg (90,5%)
P. Mortensen 28 mål på 31 forsøg (90,3%) ⬇
Haaland 46 mål på 51 forsøg (90,2%) ⬆
Lewandowski 82 mål på 91 forsøg (90,1%) ⬆
M. Laudrup 9 mål på 10 forsøg (90,0%)
Best 9 mål på 10 forsøg (90,0%)
Paredes 9 mål på 10 forsøg (90,0%) ⬇
Leighton Baines 26 mål på 29 forsøg (89,7%)
Giroud 33 mål på 37 forsøg (89,2%)
Dybala 39 mål ud af 44 forsøg (88,6%) ⬆
Di Bartolomei 31 mål på 35 forsøg (88,6%)
Kane 76 mål på 87 forsøg (87,4%) ⬆
Hazard 51 mål på 59 forsøg (86,4%)
Lukaku 37 mål på 43 forsøg (86,1%)
Lampard 60 mål på 70 forsøg (85,7%)
Pruzzo 36 mål på 42 forsøg (85,7%)
Milner 30 mål på 35 forsøg (85,7%)
Guirassy 17 mål på 20 forsøg (85,0%)
J.D. Tomasson 21 mål på 25 forsøg (84,0%)
Ibrahimovic 87 mål på 104 forsøg (83,7%)
Gerrard 46 mål på 55 forsøg (83,6%)
C. Ronaldo 146 mål på 175 forsøg (83,4%) (frem til og med 2022)
Gerd Müller 70 mål på 84 forsøg (83,3%)
De Bruyne 10 mål på 12 forsøg (83,3%) ⬆
Immobile 79 mål på 95 forsøg (83,2%) ⬆
Benzema 39 mål på 47 forsøg (83,0%) (frem til og med juni 2023)
Dovbyk 22 mål på 27 forsøg (81,5%)
F. Lee 19 mål på 23 forsøg (82,6%)
Dovbyk 22 mål på 27 forsøg (81,5%)
Totti 86 mål på 106 forsøg (81,1%)
Gündogan 17 mål på 21 forsøg (81,0%)
Mbappé 43 mål på 53 forsøg (81,1%) ⬆
Ronaldinho 70 mål på 87 forsøg (80,5%)
Salah 41 mål på 51 forsøg (80,4%)
Ronaldo Nazario 8 mål på 10 forsøg (80,0%)
Elkjær 8 mål på 10 forsøg (80,0%)

Pilene (⬆ ⬇) indikerer, om spilleren har forbedret eller forværret sin statistik siden sidste opgørelse (i slutningen af juni).
Arh forpokkerdaos!! Netop som man var ved at ånde lettet op over en landskampspause uden skader, så udgår Aké med noget der ligner en rigtig grimmer en af slagsen. Gid fanden havde de landskampe!

Nå, men når City næste sæson spiller i League Two, bliver vi vel fri for den slags ærgrelser...
Mere indhold efter annoncen
Annonce
The City Weekly
Og næppe er sommerens transfervindue haspet til, førend rygtemøllen så småt begynder at snurre for, hvad der vil ske i januar. Ifølge CBS Sports planlægger saudiske Al-Nassr et seriøst forsøg på at signe Mateo Kovacic. Initiativet udspringer angiveligt fra selveste CR7, og faktisk meldtes klubben tæt på at gøre forsøget allerede i sommervinduet, hvor man efter sigende havde gjort en ugentlig løncheck på vanvittige £840.000 klar til den 30-årige kroat. Hvilket er omtrent det seksdobbelte af, hvad han nu tjener hos City! Men til undertegnedes overraskelse eksisterer der åbenbart trods alt visse bemandingsregler i Saudi Pro League mht. antal spilleberettigede udlændige, hvilket i dette tilfælde betyder, at Al-Nassr skulle skille sig af med enten Mané eller Anderson Talisca inden de kunne indskrive en ny udlænding – og dét lykkedes ikke. Men der kommer jo altid et nyt vindue. Indtil videre ser det nu ellers ud til, at Kovacic er Peps foretrukne vikarløsning for Rodri, og Citys nr. 8 har kontrakt med klubben frem til 2027, så et januar-skifte vil givetvis komme til at koste saudierne noget mere i transfer end de rørende £25m, som Txiki hentede ham for i London i fjor.

Apropos lønchecks så store, at man må bruge begge hænder for at holde dem, så er der i følge Marca gang i forhandlingerne mellem Man City og Erling Haaland om en ny kontrakt i stedet for den nuværende, der løber til 2027. Den nye aftale menes at indeholde en gedigen lønforhøjelse, men samtidig også en realistisk frikøbsklausul; beløbet oplyses ikke, men det skulle angiveligt ligge inden for de største potentielle køberes råderum. Umiddelbart er der dog intet der tyder på, at Haaland ønsker at forlade City – eller vice versa. Hvad lønforhøjelsen angår, så mener Daily Mail at vide, at nordmandens fremtidige ugeløn inklusive bonusser kan vokse til £850.000, mod hans nuværende £375.000 om ugen.

Det er jo nok lønudbetalinger på et lidt mere moderat niveau, der udgår fra Norwich City til Man City-spilleren Callum Doyle, som denne sæson er udlånt til Championship-klubben fra Norfolk. 20-årige Doyle er en vaskeægte Manchester-knægt, der har været tilknyttet City siden altid, men han er alligevel gået sine egne veje, idet han allerede som 17-årig forlod de trygge rammer på City-akademiet (vel og mærke dengang hvor U18- og U21-holdene bare høvlede mesterskaber hjem) for i stedet at gå fra det ene udlån til det andet i Championship: Coventry, Sunderland, Leicester og nu senest Norwich. Og det er tilsyneladende helt efter eget valg, for at hærde sig selv bedst muligt til en fremtidig plads på Citys førstehold. Unge Doyle er midterforsvarer, især med evner i forsvarskædens venstreside, hvor han også kan trække ud på venstreback-pladsen, hvis der f.eks. spilles med en inverteret fullback. Doyle gjorde det rigtig på Citys preseason-tour til USA, hvor Pep må have set en fuldgod backup til førsteholdstruppen allerede nu, men alligevel fastholdt Doyle selv planen om endnu et udlånsophold i stedet for udsigten til at tilbringe det meste af sæsonen på City-bænken. Dét har de været glade for i Norwich. Næsten for glade. Selvom han pga. USA-turen ikke havde mulighed for at indgå i Norwichs preseason, er han allerede faldet så godt ind, at han blev valgt som Månedens Spiller i august, hvilket fik følgende officielle udmelding med på vejen fra Carrow Road: »[He is] nothing short of sensational since his exciting summer switch, already capturing the hearts of Norwich City fans with a series of dazzlingly dynamic displays. ”Never fall in love with a loan player”, as the old saying goes. Well, the way Callum Doyle is going, it looks as though many of us are in danger of rapidly falling into that trap.«

Fra avisens rets-sektion er denne uge at melde, at der ifølge The Athletic snart ventes at falde dom i den af City rejste sag imod PL angående ligaens håndhævede ’Associated Partners Transaction’ (APT)-regler. Denne formodning baseres på et udsagn fra bestyrelsesformanden i Brighton, Tony Bloom: »I don’t want to talk too much about that because it has gone to arbitration and we are going to get a ruling on that soon. [...] We have to see how the legal process develops. I don’t think it will be helpful for the Premier League to lose the case, but we are going to find out the outcome soon.« Det vides faktisk ikke hvad det helt præcist er, som City-ledelsen har klaget over mht. APT, og havde det ikke været for The Times’ afsløring af sagen tidligere på året, var det slet ikke meningen, at den skulle have været offentligt kendt.

Vi slutter af med en anekdote om en af klubbens gamle kæmper, Francis Lee (1944-2023), der spillede for City i perioden 1967-1974, hvor han opnåede 249 kampe og 112 mål, og var med til at sikre klubben det engelske mesterskab (67/68), en FA-cup (68/69), EFL-cup (69/70), to gange Charity Shield (68 + 72) og pokalvindernes Europa Cup (69/70). Hvis man spurgte ham, hvad han selv anså som sin største bedrift i City-tiden, så var det imidlertid, da han lavede hattrick i en kamp mod United tilbage i 1970. Ligesom Haaland kunne Lee godt lide hattricks, især mod United, og det var derfor med særlig stor fornøjelse, at han året før sin død nåede at opleve City vinde 6-3 over United – på to hattricks i samme kamp af Haaland og Foden. Gamle ’Franny’ Lee havde ikke været i fysisk stand til selv at være med på Etihad, så han måtte nøjes med at se kampen på tv. Da sønnen Jonny kom hjem og fortalte, at Haaland og Foden havde slået farmands rekord, blev han straks irettesat: »They haven’t beaten my record, just equalled it! But these lads did it at home against a shit United team, while I got my hat-trick against a great United side when they were European champions – and I did it at Old Trafford!« Så Erling, du har stadig et stykke vej...
at nordmandens fremtidige ugeløn inklusive bonusser kan vokse til £850.000, mod hans nuværende £375.000 om ugen.

£850k er vel mere end resten af League two lagt sammen 😆
OB / Liverpool / Bayern siden start 80erne
Jeg tænker egentlig at man vil kunne købe hele League 2 for det beløb... ;D
Jeg tænker egentlig at man vil kunne købe hele League 2 for det beløb... ;D

Det lyder som vejen frem ift oprykning til League One 😜
OB / Liverpool / Bayern siden start 80erne
Det lyder som vejen frem ift oprykning til League One

Uden at have nærlæst regelsættet for League Two (som jeg påregner at have klar i et lamineret kopisæt til The Blue Moon Saloon inden juleferien), så kunne jeg godt have en forhåndsformodning om, at den foreslåede tilgang både ville stride imod ånden i reglerne og sikkert også balancere på kanten af flere konkrete paragraffer. Og dermed være helt udelukket for Man City.

Som Citys erfarne Chief of Ethics and Moral Standards, Luigi Vercotti, udtrykker det: "We´ll have none of that!" 😆
Annonce