Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja, de er helt usandsynligt ringe.

Og hvert eneste af deres "lovende" nyindkøb er også alle vildt dårlige.

Ufatteligt, at man kan gøre alting forkert.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Tillykke til Nick. Barca taber kun en enkelt point i topstriden og er stadig solidt foran. 👍
Ja, omfanget af fadæsen i Pamplona blev begrænset, men RM fik stadig skåret forspringet ned med 1 point efter en af deres sæsons vanskeligste kampe.

Forhåbentlig fik Flick - som ny udenlandsk træner - lært, at truppens dybde ikke er uendelig, og at nogle bestemte af udebanerne er modbydelige, ligesom der er begrænsninger for, hvor mange spillere man kan rotere af gangen.

Men udmærket underholdning fra Metropolitano.

Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Så er det atter kampdag for Manchester City! I aften kl. 21:00 gæster vi ŠK Slovan Bratislava på Tehelné pole (eller Národný futbalový štadión) i 2. runde af grundspillet af Champions League. Og nej, slovakkerne har ikke – som det tilsyneladende er blevet kutyme i den danske pokalturnering – solgt hjemmebanerettigheden til modstanderen.

City kom lidt skramlet fra land i turneringen med 0-0 hjemme mod Inter, og alt andet end en sejr i aften vil få kriseklokkerne til at begynde at bimle i såvel Greater Manchester som den samlede internationale sportspresse.

På papiret ligner Slovan da nok også en af de svageste modstandere i Citys europæiske program denne sæson, der i forrige runde i klubbens CHL-debut startede med at blive flænset 1-5 ude mod Celtic. Bortset fra en ⅛-finale i Conference League i 22/23, har der været umådeligt langt mellem de europæiske hruskovica’er for holdet fra Bratislava siden den store sejr i Pokalvindernes Europacup tilbage i 1968/69 – over FC Barcelona, såmænd (undskyld, Nick). Men på de hjemlige breddegrader er de p.t. seksdobbelte mestre og aktuelle tophold i den slovakiske Super Liga en veritabel fodboldstormagt, hvor man denne sæson har vundet syv af de første otte kampe i ligaen.

Træner for holdet er den garvede Vladimir Weiss, der typisk tryner de mindre hold i ligaen med en 4-1-2-3-opstilling. I aften kan vi dog nok forvente hans lidt mere defensive alternativ i form af en 4-2-3-1-formation, med to defensive midtbanespillere (typisk Szoke og Ignatenko) foran firebackkæden, hvilket bl.a. praktiseredes mod Celtic, men altså uden det helt store held. Offensiven vil formentlig blive centreret omkring Marko Tolic som 10’er flankeret af Tigran Barseghyan og Robert Mak eller Vladimir Weiss på lidt tilbagetrukne wing-positioner i henholdsvis højre og venstre; sidstnævnte er i øvrigt trænerens søn. Helt fremme på toppen kan vi forvente 23-årige David Strelec, der indtil videre har lavet 5 mål og 4 assists i denne sæsons 16 kampe. Holdets topscorer er imidlertid den 31-årige armenske angrebsveteran Barseghyan (8 mål og 2 assists i 13 kampe), der udover at være højrewing også eksekverer straffespark.

Pep Guardiola har for sin del som bekendt en lidt amputeret trup til rådighed i sæsonens første europæiske udekamp. Bobb og Rodri er ude med langtidsskader. De Bruyne og Aké døjer skader af knapt så langvarig karakter, men forventes ude på denne side af landskampspausen. Haaland fik et åbent sår i hælen mod Newcastle, men spillede kampen færdig og forventes i hvert fald med i truppen. Foden burde være ovre sin sygdomsperiode, og spillede fuld kamp mod Watford og de sidste 25 minutter mod Newcastle, men er fortsat milevidt fra sidste sæsons niveau.

Det er næsten håbløst at prøve at forudsige Pep i en kamp som denne, men jeg gætter på en løsning med Walker og Gvardiol på backerne, og hvor Stones eller Akanji trækker frem ved siden af Kovacic på den defensive midtbane. Hvis Haaland bliver sparet, bliver det nok med Foden fremme som falsk nier; hvis Haaland er med, bliver Foden formentlig 10´er. Og så håber jeg ved Gud ikke at Bernardo (eller Foden) skal spildes endnu engang ude på højrewingen, som bør være et anliggende for Savinho eller Doku.

Mit overordnede forslag til Pep er, at VI SMADRER DEM! (Han må vel for fanden høre efter før eller siden...?!)
Jeg glemte et vigtigt forhold: valg af trøje! Slovan udmærker sig ved en nydelig lyseblå hjemmebanetrøje, så City er tvunget over i de alternative trøjefarver. Og desværre ligger hjemmeholdets farver nok for tæt på den frække Oasis-fjerdetrøje, så jeg frygter at vi ryger ud i den stygge gul-sorte andentrøje. Bedre ville det være at give debut til den flotte bourgogne-farvede tredjetrøje. Men går det som jeg frygter, må jeg lede efter sort-hvid-funktionen på fjernsynet...
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ifølge Nicks grandfætter har Szczesny bestået lægetjekket i Barcelona. Det bliver interessant at følge hans retur fra pensionisttilværelsen. Tillykke med ham! 👍
Som et lille kuriosum til ovenstående gennemgang, så har Vladimir Weiss jo også tørnet ud for Manchester City for 15 år siden 👍
FCN
Det er da også rigtigt. "Unge" Vladimir Weiss (på 34 år) kom til City-akademiet i 2006, og rykkede efter tre år i ungdomsrækkerne op på førsteholdet, hvor det dog kun blev til tre kampe over en halv sæson (efteråret 2009), hvorefter han var på udlån i to-en-halv sæsoner frem til 2012.

Weiss havde ellers været en bragende succes på akademiholdet. Daværende akademi-chef Jim Cassell beskriver det således til MEN:
He was terrific. He totally integrated into Manchester. Moss Side wasn´t the most glamorous place to come to but he was fantastic. I´m not surprised he speaks so many languages because he´s never been afraid of a new challenge. He had terrific feet and acceleration as a young player - that´s what we really liked about him. He was a dribbler, he could carry the ball, he scored some fantastic individual goals which he would do because of his talent.

He was a terrific lad too, not an ounce of trouble, who integrated himself in the community and was everything the club was about at the time - progressive, nice, wanted to enhance his career, always looking for new challenges. He was a great advert for what we were trying to do because we didn´t have a lot of cash in those days. It wasn´t that we trawled the world for players, it was just at the stage where the club was being able to branch out further so he was probably one of the first target players that we could get from outside our immediate area. He was a genuine guy who loved football.

I FA Youth Cup-finalen mod Chelsea i 2008 scorede han det afgørende sejrsmål på frispark, efter at trænerstaben forgæves havde råbt og skreget at han skulle lade Kieran Trippier tage sig af det. Året efter blev han hentet op på førsteholdet under Mark Hughes, men da Roberto Mancini overtog tøjlerne, blev City en lukket bog for Vladimir Weiss, og han måtte efter de 2½ år på udlån søge fodboldlykken andetsteds.

På godt gensyn i aften, Vladimir!
Vladimir Weiss senior, altså Slovans træner, sammenlignede på gårsdagens pressemøde Pep Guardiola med den catalanske arkitekt Gaudi: "Just like Gaudi had his idea of a cathedral, now he’s achieved what he wanted to do. He’s selected players who fit his philosophy."

Den sammenligning kom noget bag på Guardiola, der tydeligvis ikke var helt komfortabel ved situationen, da han senere blev adspurgt til bemærkningen: "No glass of wine for my colleague? I appreciated that a lot, but from Catalonia Gaudi was maybe the greatest. I want to say something honest – with this start of the press conference (it seems like) we are going to play a friendly game tomorrow. I’m a little bit concerned about that in terms of the questions about Gaudi and this kind of thing. It’s a competition!"
Apropos kunst....

Hvis man gerne vil underholdes, bør man sætte 15 m. af til at læse nedenstående tråd fra en tid, hvor Bold.dk var et hårdere forum end i dag, og med flere karakterer.

Det er usandsynligt sjov, og offeret/trådstarter er naturligvis en Liverpool-tilhænger, der tager sig selv for alvorligt.

https://bold.dk/snak/off-topic/tak-bold-dk--amp--co-?side=1&room_id=4&thread_id=172726
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Annonce