Redigeretfre 11. okt 2024
Off topic, selvom Hugo Viana (sorry!) stadig kun uofficielt er Citys nye sportsdirektør fra næste sommer (og lærling fra januar), så spekuleres der allerede nu i, hvem hans første nye City-signings bliver.
Det saftigste navn er Viktor Einar Gyökeres, den 26-årige ungarnsk-svenske centreforward, der kom til Sporting i fjor, og siden da har hærget den portugisiske liga som ABBA gjorde hitlisterne siden 1974. I sidste sæson lavede han 43 mål i 50 kampe, og i denne er det foreløbig blevet til 12 mål i 11 kampe. For mig at se ligner han en fornuftig gardering for nordmanden. "Erling og Einar", det kunne da være for cool en angrebsduo..!
Dertil omtales også 20-årige Ousmane Diomande (med en fortid i FCM) og 23-årige Goncalo Inacio som potentielle forstærkninger til fremtidens City-forsvar.
Danske Morten Hjulmand nævnes såmænd også blandt de potentielle transfers fra Sporting til City, uden at det nødvendigvis får mig til at juble højt.
Og endelig betegnes den blot 17-årige Geovany Quenda som et spændende angribertalent, der sagtens kunne have en fremtid på City-akademiet.