@VikingStar
Godt spørgsmål, som jeg også selv har stillet flere gange gennem det sidste års tid. Men Pep har ikke rigtig svaret. I sidste sæson blev Julian Alvarez vel anset for en bred backup på både 10´er, falsk 9´er, 9´er og højrewing, men han viste også hver gang Haaland var ude (hvilket som bekendt skete en del), at han absolut ikke evnede at spille 9´er.
Og nu synes backup-løsningen at være at bruge Foden som en slags falsk 9´er, men selv hvis han nu kunne begynde at ramme målet igen, vil det jo stadig kræve et større offensivt stilskifte.
Jeg kunne forestille mig at Txikis og Peps tøven ved at hente en rigtig 9´er-backup ind bl.a. bygger på Haalands skræmmende styrke, for hvem gider være reserve for verdens bedste angriber og dermed vide at man aldrig bliver førstevalg? Men man kunne jo lade være med at hente en fra øverste hylde, og "nøjes" med en duelig reserve, sådan en type der er god for 10-15 mål i 25 kampe, for netop på angriberposten er det jo nogenlunde forsvarligt at skifte ud i den sidste fjerdedel af kampen uden at risikere noget i organisationen. Også selvom lastskibet bliver pissesur og sparker alle vandflaskerne væk.
Noget andet er så, at City har haft alle chancer for at hente den duelige 9´er-backup op fra U21-holdet. I 22/23 havde man et målmonster af haalandske dimensioner gående i Carlos Forbs (der dengang hed Carlos Borges), som selv Haaland var imponeret over. Det havde været så sygt oplagt og fedt at få ham ind som Haalands vikar og lærling, men i stedet solgte tosserne ham til Ajax for €14m, og nu er hans karriere nærmest gået i stå (udlejet til Wolves). Skal man undskylde Pep og Txiki lidt, så havde de til denne sæson faktisk kørt en anden City-akademist i stilling som Haalands vikar, nemlig Oscar Bobb, der både kan bruges som wing, falsk 9´er og 9´er. Som du sikkert ved var han helt absurd god i testkampene i sommers, men fik så en skade ved sæsonstarten, hvorfra han ventes tilbage omkring nytår. Så på den konto er der lidt håb om aflastning i januar.
Og ifølge løse rygter ved pølsevognene i Manchester er der dertil nu også reelle overvejelser om at hente en backup-angriber ind udefra til januar, men jeg har ikke hørt nogle reelle navne endnu.