Snak

Mere indhold efter annoncen
Endelig!!! Det var kraftedeme dejligt endelig at prøve og vinde en fodboldskamp igen! Men godt gjort at man skal sidde og være nervøs med en 3-0-føring ti minutter før tid.

Og så skal jeg da ellers love for at Blå Stue gør rent bord over hele linjen i denne midtugerunde. Det tror jeg aldrig er sket før i min tid. Fedt! Der er selvfølgelig fri bar. Og Khankan på scenen. Cheers all! 🍻💙
Sådan Tintin og JGGJ - endelig !!!!!!!
Tillykke drenge, I er tilbage
"We didn't underestimate them. They were just a lot better than we thought” 🙈 #KSDH 🤍 #KTBFFH 💙
Jo tak da og i den grad i lige måde, Admiral Wise. Aktuel andenplads og førsteudfordrer, kun 7 p. efter scouserne! 👍

Tilsyneladende noget af et drama de har haft i Newcastle. Det må sgu også udløse en fribillet til fadølsanlægget til vores Brothers in Oil. 🍻
Rigtig flot kamp af Doku, der måske så småt begynder at ligne noget seriøst. Hans træfsikkerhed på pasninger og skud på mål mangler stadig lidt, men det er blevet bedre. Også en rigtig fin indsats af De Bruyne, som tydeligt viser, hvor afhængige vi bare er af vores talisman. Bernardo Silva fortjener også ros i aften. Og så var det da imponerende som City-spillerne roterede i offensiven.

Træerne vokser ikke ind i himmelen, og der var også ganske mange steder med udtalt plads til forbedring, men i aften vil jeg nøjes med at fokusere på det positive. Vi vandt, sadenædeme! Well done, boys!
Og Real Madrid taber i Bilbao. Man tror jo dårligt sine egne øjne. Sikken svir! Tillykke til Nick med 6 point i denne runde.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tillykke med sejren! Så går jeg ud fra troen på Pep vokser en smule? Han er stadig genial. Han skulle bare lave en startopstilling uden gamle Walker og urutinerede Lewis. Spændende om det her er starten på en af Man Citys berømte sejrsstimer på 17-18 kampe.
Også Spurs-fan i Championship
@Rikke
Mange tak. En svale gør jo ingen sommer, men forhåbentlig er styrtblødningen stoppet, så både han og holdet kan få bare lidt selvtillid igen.

Der var dog stadig flere store graverende problemer i defensiven, som en skarpere modstander kunne have straffet hårdt. Gündogan som 6´er holder simpelthen ikke, enhver modstander der kommer i ryggen kan tage bolden fra ham og selv Jan Mølby (i dagens udgave) ville kunne spadsere forbi ham.

Peps primære taktiske ændring i går var vel at overlade højrebacken til Akanji og trække Grealish ind på 10´eren (hvor han faktisk gjorde det fint). Og så lade City-spillerne rotere helt vildt meget i angrebet, så Forest-spillerne konstant måtte være i tvivl om hvem de egentlig skulle dække.

MEN´s observatører på Etihad i aftes bemærkede i øvrigt en ændring i Citys opvarmning til kampen. I stedet for den sædvanlige, afslappede rutine, bl.a. med skud på skift på et flytbart mål mod Scott Carson, så virkede det i aftes langt mere fokuseret med indøvelse af indlæg fra flankerne til udvalgte angribere (især Haaland og Grealish) på det rigtige mål. Måske det var med til at gøre en forskel?

En stime på 17-18 sejre skal der da måske nok ligge foran os. Men det bliver dælme ikke i træk, snarere fordelt over de næste halvanden sæsoner..! ;)
Uanset hvor meget eller lidt overbevisende Citys præstation var i aftes mod Forest, så var det under alle omstændigheder kærkomment med en hårdt tiltrængt sejrsoplevelse. Mindre kærkomment var det, at dagen også bød på tre-fire decimeringer af truppen – ikke mindst i det hårdt trængte forsvar. Det var forventet fra flere sider, at John Stones ville have været klar igen i går efter sin skade, men det var han ikke, og ifølge Pep sker det næppe heller til weekendens kamp. Phil Foden måtte melde fra op til kampen pga. bronkitis, hvilket normalt heller ikke lige er noget man ryster af sig på et par dage. Og undervejs i Forest-kampen måtte både Akanji og Aké udgå med skader; hollænderens lignede desværre umiskendelig en fibersprængning i baglåret.

Det tyder dermed på en genindkaldelse til den 19-årige centreback Jahmai Simpson-Pusey fra U21-holdet, der efter alt at dømme kommer til at danne makkerpar med Dias i lørdagens udekamp mod Palace.
The City Weekly
Med under en måned tilbage til åbningen af vinterens transfervindue er det vel passende at genintroducere de ugentlige opdateringer på stort og småt i rygtemøllen vedrørende Manchester City.

Sædvanligvis er City ikke videre aktive i januarvinduet, men som det har sejlet rundt for holdet i efteråret, forventer mange eksperter en eller to større transfers efter nytår. Det mest åbenlyse behov for en forstærkning er på den defensive midtbane, hvor Rodri som bekendt er langtidsskadet og Kalvin Phillips (heldigvis) er udlejet til Ipswich. Af de forskellige lappeløsninger har Kovacic vist sig som den mindst dårlige, men nu er han også skadet, formentlig det meste af julemåneden. Og Peps aktuelle løsning gennem de seneste uger med Gündogan (evt. suppleret med Lewis) på 6’eren har vist sig at have omtrent samme bolværkseffekt som at smide en enkelt sandsæk ud for at stoppe tidevandet i Vadehavet. Adskillige emner har været nævnt, men de p.t. tre varmeste er Zubimendi (Real Sociedad), Ederson (Atalanta) og Wharton (Crystal P).

Og om 25-årige Martin Zubimendi beretter The Athletic i denne uge, at han angiveligt har ladet forstå, at han måske vil overveje at forlade Real Sociedad i 2025. I så fald synes sommerens transfervindue dog nok mere sandsynligt end januars. Han meldes at have en frikøbsklausul på €60m. Omtrent samme prisleje skal man angiveligt op i for den blot 20-årige Adam Wharton fra Crystal Palace, men sådan er det jo nu engang, hvis man vil købe engelsk. Og ifølge Charles Watts til Caught Offside har City i øjeblikket det længste ben foran (i forhold til bl.a. Arsenal) hvad angår mulighederne for at bringe Wharton til klubben. Palace hentede den 20-årige defensive midtbanespiller i det seneste januarvindue for £18m fra Blackburn Rovers, men på nuværende tidspunkt menes prisen på ham at være steget til omkring £54m. Udover at gøre det godt for sin nye klub, har Wharton også i mellemtiden fået debut på det engelske A-landshold.

Et andet tydeligt behov for forstærkning i City-truppen har vist sig på højreback, hvor alderen nu langt om længe synes at have indhentet 34-årige Kyle Walker. Nominelt er Rico Lewis hans backup, men i praksis er Lewis ikke længere at betegne som nogen kantspiller (og da slet ikke defensiv), og hvis problemet med Walker er hans aftagende hurtighed, så er løsningen i hvert fald på ingen måde den markant langsommere Lewis. Der findes faktisk potentielle backups på U21-holdet, men indtil videre tyder det mere på, at Pep og Txiki (og Hugo Viana) vil kigge ud af huset efter en afløser. Manchester Evening News foreslår City-ledelsen at rette fokus på 24-årige Tariq Lamptey, hvis kontrakt med Brighton udløber til sommer. Men om han vil kunne hentes ind allerede til januar, melder historien ikke noget om. Når det handler om Brighton, vil det i givet fald nok blive kostbart. TBRFootball mener derimod at vide, at City seriøst overvejer at hente Jeremie Frimpong tilbage fra Bayer Leverkusen, efter at City solgte ham til Celtic i 2019. Han har i indeværende sæson lavet 2 mål og 7 assists i 19 kampe for de tyske mestre og vurderes ifølge TBRF aktuelt til £33-34m; Real Madrid, Liverpool og Man United meldes også interesserede. Den 23-årige hollænder har tidligere udtalt sig positivt til Marca om muligheden for en retur til barndomsklubben City: »It would be great, but I don’t know. They have just won the Champions League and are the best team in the world. In the future we will see.« Et rundspørge på X har vist, at en sådan retur også ville være særdeles populær blandt fansene. Svarene gik fra: »Yes! Bring him back home« til »Yes sir indeed at this point i would take a kangaroo and get Waker out of the club«. TBRF foreslår i forlængelse heraf, at man snarest bør skibe den aldrende Walker afsted til SPL. TalkSport derimod forudser en retur til barndomsklubben Sheffield United, hvor Walker også tidligere selv har udtalt at han gerne vil afslutte karrieren.

Dertil har flere påpeget, at City mangler en rigtig 9’er-backup for Haaland. Det er dog nok tvivlsomt, om det er fokusområde for ledelsen i det kommende vindue, også fordi Oscar Bobb forventes tilbage efter sin skade omkring nytår. Hvad denne ende af banen angår har TRBFootball dog i dag berettet, at City har meddelt agenten for Kvicha Kvaratskhelia klubbens potentielle interesse i den georgiske venstrewing, der fortsat ikke har fået forhandlet en kontraktforlængelse på plads med Napoli. En eventuel transfer kommer dog formentlig til at ligge i omegnen af €100m. Hvilket selv efter Citys standarder hører under skuffen med det store checkhæfte.

Trupforstærkningsmæssigt skal det dertil blot erindres, at vi pr. 1. januar får tilslutning af 18-årige Claudio Echeverri, som City købte sidste januar fra River Plate, men på den ordning at han spillede den argentinske 2024-sæson færdig for sin barndomsklub. Echeverri er offensiv midtbanespiller, og er i indeværende sæson noteret for 4 mål og 5 assists i 39 kampe. Han har desuden spillet 9 kampe for det argentinske U23/OL-landshold.

Endelig er at nævne, at i 115-sagen er høringsprocessen nu nået til ’closing statements’ fra anklager og forsvar. PL-advokaterne Andrew Hunter og Adam Lewis leverede ifølge Daily Mail deres indlæg i går onsdag i International Dispute Resolution Centre (IDRC) i London; det var i øvrigt de samme fyre der førte sagen mod Everton i fjor. Citys repræsentation ledes fortsat af Lord Pannick. Høringen er berammet til at afslutte i december, hvorefter en dom ventes i starten af det nye år.

Cheers!
Så er det i aften der trækkes lod til gruppespillet i FIFA’s klub-VM med afholdelse i USA næste sommer. Man City er som forsvarende verdensmestre med i første seedningslag, sammen med Real Madrid, Bayern München, PSG, Flamengo, Palmeiras, River Plate og (sidste års finalist) Fluminense.

Fra andet lag vil City kunne møde Juventus, Benfica, Borussia Dortmund, Inter, FC Porto, Salzburg og Atletico Madrid; Chelsea indgår også i lag 2, men de to engelske klubber vil ikke kunne møde hinanden i gruppespillet. [Edit: Faktisk kan vi heller ikke trække Dortmund, Inter og Porto, af tekniske årsager som jeg ikke helt kan gennemskue.]

Tredje seedningslag tæller overvejende klubber uden for Europa og Sydamerika, nemlih Al-Hilal, Ulsan HD, Al Ahly, Wydad Casablanca, Monterry og Leon, samt argentinske Boca Juniors og de nykårede brasilianske Copa Libertadores-mestre Botafoga.

Fjerde seedningslag består af Inter Miami, Urawa Red Diamonds, Al Ain, ES Tunis, Mamelodi Sundowns, Pachuca, Seattle Sounders og Auckland City.

Likørstuens Blå Stue er således repræsenteret ved VM af City og Chelsea. Rød Stue er repræsenteret ved...øh.. Bayern München! Cheers, Badazz. 🍻
Annonce