Snak

Mere indhold efter annoncen
Skinger-Lemming, om jeg må be´.
er alle de tomme flasker i baglokalet væk. Har du pantet dem JG/Lemming?

Der kom en lastbil fra Thai Airways for godt en uge siden og hentede dem. Angiveligt som udlæg for to flybilletter. De havde en stor kobraslange med i snor, så jeg stillede ikke flere spørgsmål.
Nå, efter en småtræls weekend har det da været en fodboldmæssig munter og opløftende mandag. Ikke nok med at City U21 har taget den niende sejr i ti ligakampe, så har Stadio Olimpico i aften lagt græstæppe til et veritabelt blodbad, idet Lazio på hjemmebane blev smadret 0-6 af Inter. Vel og mærke i en kamp, der ifølge tabellen stod imellem nr. 5 og nr. 3. Næst efter egen lykke, er naboens ulykke ikke at foragte...
Citys førsteholdsspillere holder fri fra træning mandag og tirsdag, ovenpå den seneste fadæse mod United i søndags. Eftersom den igangværende resultatmæssige deroute indledtes med et nederlag til Tottenham i Carabao-cuppen, slipper vi heldigvis for en midtugekamp, og den dobbelte fridag er normal kutyme for holdet ved sådanne (hidtil) sjældne lejligheder. Kritikere kunne anføre, at det måske mere havde været på sin plads med enten noget træning eller nogle fællessociale tiltag for at højne humøret, men Guardiola synes altså at have valgt at gøre ingenting og overlade den mentale restituering til spillerne selv. På lørdag venter næste kamp, der er ude mod Aston Villa i ligaen.
Det er jo ikke meget positivt, der kan siges om Manchester Citys førstehold for tiden, men en lille glad vise kan måske alligevel kvædes om overraskelsen på City-bænken til søndagens ellers så sørgmodige tåreperser af et derby: Divin Mubama. Det virkede for mig umiddelbart som grænsende til tåbeligt, at Pep Guardiola havde indkaldt den 20-årige angriber som reserve til førsteholdet, eftersom han har siddet ude af U21-holdet med en skade igennem næsten hele sæsonen, og her kun akkurat var kommet tilbage ovenpå skadespausen med to korte indhop af sammenlagt 34 minutter. Men helt vanvittigt var det måske alligevel ikke. Eftersom Mubama (selvfølgelig) ikke kom på banen mod United, så var han i stedet spilleklar, da U21-holdet gik på banen dagen efter i årets afsluttende kamp ude mod Nottingham Forest. Ben Wilkinson havde sat Mubama på fra start, og dét var dælme en god idé, idet knægten fra Newham i London scorede to af målene i Citys 3-2-sejr og lagde op til det tredje. Bam-bam-bam!

Hvor kom han lige fra, spørger man sig så? Jo, han kommer fra West Ham, hvor han har været blandt de mere lovende engelske angrebstalenter i de senere år. Efter en forrygende periode i afgangsklasserne på West Hams akademi (med 40 mål i 57 kampe på U18-holdet og 18 mål i 34 kampe på U21-holdet) fik han en noget mere afdæmpet debut på The Hammers førstehold i sidste sæson, med 1 mål og 1 assist i 18 kampe, heraf 5 i PL. Da hans kontrakt med West Ham udløb i sommers, tilbød de ham forståeligt nok en ny, men det takkede han nej til og skiftede i stedet til Man City. Selvom han egentlig skiftede på en fri transfer, har City i henhold til FA’s regulativer om ungdomsspillere betalt West Ham en slags uddannelsesafgift på £2m. Mubama levede sig tilsyneladende så hurtigt ind i City-rollen, at han straks fra starten af sæsonen løb ind i en langvarig skade, men nu er han tydeligvis kommet sig. Han er formelt tilknyttet U21-holdet, men allerede i sommers var der snak om, at han også skulle indgå som backup for Haaland på førsteholdet. Og præstationen i aftes på Loughborough University Stadium taler således ikke just imod den plan.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hermed præsenteres Julebabe nr. 15 :

https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/dr/laura-bach-jeg-tager-ikke-arbejdet-med-hjem

Hun er bare rigtig sød. Jeg har altid været fascineret over hende i de roller, som hun har spillet. I de aktuelle TopDanmark-reklamer på TV er hun dog lidt for sød. Var de bedømmelsen, var hun ikke kommet med på listen. Det virker som, at hun afsolut skal falde i god smag hos Hr. og Fru Danmark.

Det trækker også ned, at hun- som andre i øvrigt på listen - har været kæreste med Dan Jørgensen.

Laura Bach har også styrken, at hun ser meget forskellig ud på de forskellige billeder af hende - mest dikteret af evigt skiftende frisurer. Denne forskelligartethed gør hende ekstra interessant og altid nuværende.

Jeg synes måske, at hun virker lovlig tilbagetrukket i forh. til det udtryk hun har som skuespiller, men det er måske bare mig.

Smuk og sød kan under ingen omstændigheder tages fra Laura Bach.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Til gengæld trækker det op at man kan finde en ret så spændende video med hende på internettet...har jeg hørt fra en ven...
FCN
JG

Peter Wright spiller aftenens sidste kamp, med start omkring kl. 23.10🎯
Tintin, tak for tip. På billedet har han endda en blå hanekam. Oplagt ny helt for lemminger i Blå Stue vers. 2.
Det trækker også ned, at hun- som andre i øvrigt på listen - har været kæreste med Dan Jørgensen.

Don Jørgensen? Du godeste, er han blevet sådan en slags nutidens svar på Frederik Fetterlein? Jeg fatter mindre og mindre. Jeg holder mig til City U21 og dart. Og rødvin. Og øl.
Annonce