Snak

Mere indhold efter annoncen
Dagen derpå. Ingen overraskelser i gårsdagens resultat eller præstation. Endnu en formøblet føring der førte til en ikke-sejr i en på papiret meget overkommelig kamp – på hjemmebane. Endnu en for de naive lovende omgang ”Nu-er-City-tilbage-på-sporet”-bold i kampens tidlige fase, der fes ud i en ineffektiv boldbesiddelse krydret med enkelte brændte kæmpechancer, tiltagende angst for ny fiasko, og en defensiv omtrent lige så effektiv som nattevagten i min barndoms Olsen Banden-film.

Det var heller ikke for alvor nogen overraskelse at Guardiola havde fyldt bænken op med ungdomsspillere, og det var i hvert fald slet ikke nogen overraskelse, at han på trods af alle elendighederne ude på banen som sædvanligt valgte ikke at gøre brug af de unge reserver. Udover at han nødtvungent måtte sende Jahmai Simpson-Pusey på græs i de sidste 5 minutter, da Aké humpede ud af banen ovenpå en forceret retur med en genopbrudt skade.

Men kampen bød alligevel på to overraskelser for mig, og begge med relation til de indkaldte U21-reserver. For udover førnævnte Simpson-Pusey samt O’Reilly og Mubama (ham der sad med på bænken i United-derbyet og dagen efter scorede hattrick mod Nottingham for U21-holdet), så havde catalaneren også fundet PL-debutplads på bænken til Alleyne og Brits. Så de fortjener da næsten lige i den anledning en kort introduktion.

Selvom 19-årige Max Alleyne ikke rigtig har været inde over førsteholdsbænken før, så er han en af de mere etablerede kræfter på U21-holdet, som han også er viceanfører for. Han er midterforsvarer og stammer fra Bristol med rødder på Barbados, og han blev købt til City fra Southamptons akademi i 2021. Kampen i går var Alleynes første på bænken i Premier League, men faktisk har han været inde på sidelinjen hos førsteholdet før. Han var udtaget til Citys afsluttende CL-gruppespilskamp mod Røde Stjerne sidste efterår, hvor han ifølge Pep på det efterfølgende pressemøde vitterligt var tiltænkt debut og spilletid, men da serberne endelig formåede at lægge pres på City-forsvaret i slutfasen, fik catalaneren kolde fødder og valgte i stedet at sætte Aké ind som afløser for Stones i de sidste minutter. Alleyne var ligeledes blandt de unge akademispillere, som blev inviteret med i City-truppen til FIFA’s klub-vm, hvor han sad på bænken mod Urawa og i finalen mod Fluminense. Så kommer man ikke meget tættere på græstæppet med Pep Guardiola som træner!

Eftersom Ederson fortsat er ude med sygdom, havde Ortega overtaget målet mod Everton, hvilket betød, at 39-årig Scott Carson var forfremmet til andenmålmand. Og som backup for ham havde Guardiola indkaldt Spike Brits. Og dén havde jeg nok ikke lige set komme. Den 17-årige knægt fra Wimbledon med sydafrikanske rødder er officielt at betegne som tredjemålmand på U21-holdet efter True Grant og Jack Wint, men reelt er han kun fjerdemålmand, da træner Ben Wilkinson i efterårets kampe primært har hentet Oliver Whatmuff op fra U18-holdet til at vikariere for Grant. Så det var ærligt talt en smule spøjst, at Guardiola valgte at kalde netop ham op. Men måske havde de andre fyldt sig for meget med kalkun og græskartærte. Eller også var de i London fordi de havde fået billet til Ally Pally...
9-darter fra Heta. Sindsygt!

You can stick your football your ass!🎯
Dagens stuegang fra feltlazaretet på Etihad melder, at det måske ikke er så galt fat med Nathan Aké endda, og at han primært lod sig udskifte til sidst i Everton-kampen fordi han simpelthen var møghamrende træt ovenpå sine skadespauser. Der er derfor gode chancer for at han rejser med til Leicester på søndag, hvor han om ikke andet burde være med som mulig indskifter.

Kyle Walker var ikke med mod Everton pga. influenza. Der er ingen meldinger om udsigten til at han bliver klar til på søndag. Jack Grealish havde officielt meldt fra fordi han følte noget ikke nærmere defineret ”ubehag”. Men på feriebillederne fra Thailand ser han nu ud til at have det meget godt sammen med Gysse.

Det er uklart, hvad der egentlig er galt med Ederson og Nunes, og derfor står det også hen i det uvisse, hvornår de kan ventes tilbage.
Dias, Stones og Bobb meldes skadede cirka en måned frem endnu.
Kom nu Heta!!!
Æv! Men tak for showet, Heta.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Kroatiske Andy Bara har valgt at holde juleferie i Manchester. Hvem fanden vælger lige det, kan man undre sig over? Det bliver ikke mindre suspekt af, at manden er agent for Dani Olmo, der jo som bekendt har lidt problemer med at blive spilleberettiget for Barcelona for resten af sæsonen. Ramler det helt for catalanerne kan Olmo faktisk forlade klubben transferfrit pr. 1. januar. Men Bara er bare på ferie. I Manchester. For der er jo så dejligt i slutningen af december. Han var efter sigende endda på Etihad Stadium i går og se City mod Everton. Om det så er en fordel eller en ulempe for Citys chancer for at hente spanieren til klubben skal her være usagt.
Babelisten er tilbage 1 dag før lovet.

Som nævnt i forb. med offentliggørelsen af Rikke Solberg d. 24. december, var den tidligere håndbolddarling i skarp konkurrence med Babelistens nr. 6 om titlen som Julebabe, der som bekendt gik til Solberg.

Til gengæld indtager Solbergs rivalinde således en placering 2 positioner højere oppe på listen umiddelbart udenfor den meriterende top 5.

Her er hun...nissepigen Tinka :

https://www.allthatmanagement.dk/stills.php?lang=da&kid=167&tid=2

I julekalenderen er Tinka lige lovlig ung til at komme i betragtning til Babelisten, men Josephine Højbkerg-udgaven i et eller andet bjergbestiger-program fra Nepal, er en helt anden sag. I det program udsletter Josephine Højbjerg nærmest en ellers yderst solid profil som Christiane Schaumbürg-Müller, der af samme årsag blev ekspederet helt ud af Babelisten.

Det bliver spændende at se mere til Josephine Højbjerg i fremtiden.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Og så bliver det straks mere alvorligt.

Top 5 bliver skudt i gang med en af advokaterne fra den forfærdelige Emilie Meng-sag; Mai-Brit Storm Thygesen.

https://journalisten.dk/emilie-meng-advokat-roser-pressen-for-at-holde-igen-med-brutale-detaljer/

Trods den yderst alvorlige baggrund for sin kendisstatus skinner det alligevel umiskendeligt igennem, hvilken forrygende babe Mai-Brit Storm Thugesen er.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
@ JGGJ

Man. City har 320 % større chance for at slutte på 88 point i indeværende PL-sæson end at få fingre i Daniel Olmo.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Fuldstændig vanvittigt drama🎯
Annonce