Med kåringen af Luke ’The Nuke’ Littler som ny dart-verdensmester og dermed afslutning på festen i Ally Pally som tilflugtsted for kriseramte fodboldflygtninge, banker den grusomme virkelighed nu atter på. Det er blevet tid for årets første kamp på Etihad i 2025! I eftermiddag kl. 16:00 tager Manchester City imod West Ham United i 20. runde af Premier League.
Tør man håbe på at skiftet i årstallet også betyder et skifte i flere måneders resultatløs ørkenvandring for Manchesters blå? Varsler udesejren over Leicester før nytår bedre tider for ligaens højst betalte og dårligst præsterende mandskab? Eller vil The Foxes bare blive en af sæsonens få stakkels undtagelser, der ikke lykkedes at hente point fra de detroniserede mestre?
Kampen på King Power Stadium gav City et lille håb om fremgang, idet vi for første gang i mands minde formåede at holde buret rent, Haaland fik gang i scoringen igen og selv Savinho lykkedes at finde nettet for første gang i sine 24 kampe for City. Pep Guardiola havde endelig ændret lidt på taktikken og kørte et mere afdæmpet presspil med kortere afstand mellem kæderne og dermed mindre sårbarhed for omstillinger. Og så gav han tilmed reel spilletid til en af de unge i form af McAtee, der kvitterede ved at tilføre ungdommelig dynamik på højrekanten, hvilket førte frem til 2-0-målet. Nu skal man jo ikke tro at alle skyerne er blæst væk af den grund, for Leicester formåede såmænd at blive rigeligt farlige, og havde det ikke været for en offsidekendelse, havde Ortega begået straffespark, og så kunne det lige så godt have endt 1-1. Eller 2-1 til hjemmeholdet. Og Gvardiol ligner fortsat en fodboldmongol, der vikarierer for sin tvillingebror Josko. Men med alle de håbløse udsigter, som de forudgående tre måneders kampe har givet, så var det da det mest opløftende og spæde håb om genoprejsning, som City-fans har set længe. Dagens kamp mod West Ham vil vise, om det var en enlig svale, eller den første forårsbebuder i et større træk af sejre.
Dagens modstander har ikke en af deres bedste sæsoner, og de kommer lige fra en blodig snitter på 0-5 hjemme mod Liverpool – men nu er de kommende mestre jo heller ikke nogen rimelig målestok at vurdere andre hold op imod i øjeblikket. I de fire kampe forud for Pool-kampen har The Hammers høstet to sejre og to uafgjorte, og kun lukket tre mål ind sammenlagt, så City-offensiven skal formentlig vise sig fra sin sjældne gode side, hvis det skal lykkes at trænge igennem gæsternes defensiv i dag. West Ham er dog ramt af to væsentlige afbud, idet førstemålmanden Fabianski er ude efter en hjernerystelse, ligesom holdets målfarlige anfører Jarrod Bowen meldes ude med en skade. Dét burde alt andet lige bedre Citys chancer i begge ender.
Hos City er Rodri, Bobb og Stones fortsat skadede. Dias og Ederson har genoptaget træningen efter deres fravær, men ventes ikke klar til i dag. Nunes meldes fifty-fifty. Grealish var med på bænken mod Leicester og synes dermed klar, og Walker kom sågar på banen i de sidste 20 minutter.
Når Pep ringer og spørger, hvordan han skal stille op idag, råder jeg ham til dette:
Let’s do it, City!
Tør man håbe på at skiftet i årstallet også betyder et skifte i flere måneders resultatløs ørkenvandring for Manchesters blå? Varsler udesejren over Leicester før nytår bedre tider for ligaens højst betalte og dårligst præsterende mandskab? Eller vil The Foxes bare blive en af sæsonens få stakkels undtagelser, der ikke lykkedes at hente point fra de detroniserede mestre?
Kampen på King Power Stadium gav City et lille håb om fremgang, idet vi for første gang i mands minde formåede at holde buret rent, Haaland fik gang i scoringen igen og selv Savinho lykkedes at finde nettet for første gang i sine 24 kampe for City. Pep Guardiola havde endelig ændret lidt på taktikken og kørte et mere afdæmpet presspil med kortere afstand mellem kæderne og dermed mindre sårbarhed for omstillinger. Og så gav han tilmed reel spilletid til en af de unge i form af McAtee, der kvitterede ved at tilføre ungdommelig dynamik på højrekanten, hvilket førte frem til 2-0-målet. Nu skal man jo ikke tro at alle skyerne er blæst væk af den grund, for Leicester formåede såmænd at blive rigeligt farlige, og havde det ikke været for en offsidekendelse, havde Ortega begået straffespark, og så kunne det lige så godt have endt 1-1. Eller 2-1 til hjemmeholdet. Og Gvardiol ligner fortsat en fodboldmongol, der vikarierer for sin tvillingebror Josko. Men med alle de håbløse udsigter, som de forudgående tre måneders kampe har givet, så var det da det mest opløftende og spæde håb om genoprejsning, som City-fans har set længe. Dagens kamp mod West Ham vil vise, om det var en enlig svale, eller den første forårsbebuder i et større træk af sejre.
Dagens modstander har ikke en af deres bedste sæsoner, og de kommer lige fra en blodig snitter på 0-5 hjemme mod Liverpool – men nu er de kommende mestre jo heller ikke nogen rimelig målestok at vurdere andre hold op imod i øjeblikket. I de fire kampe forud for Pool-kampen har The Hammers høstet to sejre og to uafgjorte, og kun lukket tre mål ind sammenlagt, så City-offensiven skal formentlig vise sig fra sin sjældne gode side, hvis det skal lykkes at trænge igennem gæsternes defensiv i dag. West Ham er dog ramt af to væsentlige afbud, idet førstemålmanden Fabianski er ude efter en hjernerystelse, ligesom holdets målfarlige anfører Jarrod Bowen meldes ude med en skade. Dét burde alt andet lige bedre Citys chancer i begge ender.
Hos City er Rodri, Bobb og Stones fortsat skadede. Dias og Ederson har genoptaget træningen efter deres fravær, men ventes ikke klar til i dag. Nunes meldes fifty-fifty. Grealish var med på bænken mod Leicester og synes dermed klar, og Walker kom sågar på banen i de sidste 20 minutter.
Når Pep ringer og spørger, hvordan han skal stille op idag, råder jeg ham til dette:
Ortega
Walker - Akanji - Simpson-Pusey - Aké
Kovacic
McAtee - De Bruyne
Savinho - Haaland - Grealish
Let’s do it, City!
