Snak

Mere indhold efter annoncen
@ JGGJ

Det var godt, at du bragte dét op om omkring alder, idet det minder mig om, at Cubarsí fik kørekort den anden dag.

Tillykke til forsvarschefen.

Yamal skulle i samme forb. starte med køretimer i begyndelsen af marts.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Jeg forventer en sikker sejr, ja.

Omvendt er det imod de små hold, at Barca mister point i denne sæson - jeg er stadig chokeret over nederlaget til Legánes; de store hold får til gengæld stryg på stribe.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Og så har TJAA købt hus i den fashionable Madrid-forstad La Finca.

Du overfortolker som altid, Nick. Det er blot så han har et sted at overnatte, når han har besøgt byens kunstmuseer eller været til koncert. 😉
Så er det atter kampdag for Manchester City. Modstanderen er Arsenal FC – og hele to gange på samme dag! Kl. 13:00 tager Citys kvindehold imod de kvindelige Gunners på Joie Stadium i 13. runde af FA Women’s Super League. Og sidst på eftermiddagen kl. 17:30 gæster mændenes førstehold Emirates Stadium i 24. runde af Premier League.

I begge tilfælde er der tale om subtopkampe inden for de respektive ligaers Top4. I WSL ligger City nr. 3 og Arsenal nr. 4 med henholdsvis 25 og 24 p., og kampen er afgørende for bestræbelserne på at hægte sig på United i forfølgelsen af topholdet Chelsea. Dertil har dagens opgør det yderligere sensitive islæt, at landsholdsangriberen Chloe Kelly under en del drama for et par dage siden skiftede klub fra netop Man City til Arsenal. Spændende om hun kommer på banen i dag klædt i rødt – og hvordan Joie Stadium reagerer, hvis hun scorer.

Hos mændene er det et opgør mellem nr. 2 og nr. 4. I de to forudgående sæsoner var dette en potentielt mesterskabsafgørende kamp. Som Liverpool er flyvende og City er kravlende, er det ingenlunde sagen i år, men for hjemmeholdet er et godt resultat vigtigt for at fastholde andenpladsen ift. Forest, og for gæsterne, nå ja, så drejer det sig vel egentlig bare om at slippe fra opgøret med en eller anden form for selvtillid i behold.

Udover Rodri er Dias og Aké ude med skader. Formentlig også Doku. Oscar Bobb meldes snart klar, men har endnu ikke været udtaget til bruttotruppen i nogen af de forudgående kampe. McAtee ser ud til at skulle fortsætte hos City sæsonen ud, og bør derfor kunne indgå uden problemer. Og alle de tre nye – Marmoush, Khusanov og Reis – kan være med igen efter pausen mod Brugge. U21-holdet har ikke spillet denne uge, så de unge herfra – som f.eks. Alleyne, Wright og Mubama – er også til potentiel rådighed. Citys næste kamp er først på lørdag mod Leyton Orient i FA-cuppen, så der burde ikke være de store hensyn at tage i den henseende.

City bør vel stille i stærkest mulige opstilling i sådan en kamp. Men hvad er det ifølge Pep? Mit gæt er at det bliver noget i stil med dette:
Ederson
Lewis/Nunes – Stones/Khusanov – Akanji - Gvardiol
Kovacic ¬–Gündogan/Bernardo
De Bruyne – Foden – Marmoush/Savinho
Haaland

Pep Guardiola synes ikke Rico Lewis er god nok på højreback i øjeblikket. Præcis hvad deres issue er, ved jeg ikke, men som udgangspunkt er jeg her enig med træneren. Jeg er til gengæld lodret uenig med Peps vurdering af, at Mateus Nunes er en bedre løsning. En våd papkasse ville være at foretrække frem for Nunes! Trossard må glæde sig som en lille dreng på vej ind i Bon-Bon-land til den legeplads der venter ham, hvis catalaneren endnu engang stiller med Nunes på højreback-positionen.

Henved 30 millioner forventningsfulde usbekere så stakkels Khusanovs bidske debut mod Chelsea sidste weekend. Til knægtens ros skal det siges, at han så ud til at ryste den forfærdelige start af sig og leverede faktisk en fornuftig indsats fra det 5. minut og frem til sin udskiftning efter en time. Han blev afløst af John Stones, der har større erfaring men stadig ikke synes helt oppe i omdrejninger efter sin skade, så det er vel nærmest fifty-fifty, hvem af dem der bør starte idag. Jeg synes egentlig det ville klæde Guardiola at vise Khusanov tilliden ved at sætte ham ind igen fra start. Men træn lige det der med hovedstødstilbagelægninger til målmanden med ham først...

Mens vi venter på om City rent faktisk lykkes med at hente en 6’er hjem inden januars transfervindue smækker i, så ligner lappeløsningen i Rodris fravær desværre fortsat Kovacic i selskab med enten Bernardo Silva eller Gündogan. Kova har længe været den mindst dårlige løsning, men han har faktisk været decideret skrald i sine defensive gerninger i de seneste kampe. Det oplagte alternativ er fortsat 19-årige Jacob Wright fra U21-holdet, men jeg har opgivet ethvert håb om at Pep nogensinde bruger ham andre steder end på bænken. I de sidste to kampe, som begge blev vundet, har Kovacic fået Gündogan som makker, så det er vel utopisk at håbe på noget andet i dag. Alligevel vil jeg mene det kunne være et step op, hvis det i stedet blev Bernardo, der trods alt stadig kan bevæge sig uden hjælp af et gangstativ.

Selvom De Bruyne og Foden var fælt skuffende mod Brugge, er de uden tvivl med i startopstillingen igen idag. Selvom jeg ville foretrække McAtee på en af pladserne. Mere tvivl kan der være om, hvorvidt venstrewingen går til formstærke Savinho eller den nyindkøbte ørkenstorm Marmoush. Mit gæt er, at de i løbet af kampen kommer til at afløse hinanden.

Come on Cities!
Det var godt, at du bragte dét op om omkring alder, idet det minder mig om, at Cubarsí fik kørekort den anden dag. Tillykke til forsvarschefen. Yamal skulle i samme forb. starte med køretimer i begyndelsen af marts.

Åhh, de bliver så store! Tillykke med dem! Mon det betyder at de vil kunne få byttet de cykler de fik af sponsoren for et stykke tid siden, da de andre spillere fik biler?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Joe Bray fra Manchester Evening News tolker Pep Guardiolas sædvanligt snørklede snak på pressemødet op til Arsenal-kampen som en indikation på, at Matheus Nunes er udset til at fortsætte på højrebacken sæsonen ud. Og jeg er desværre nok tilbøjelig til at give ham ret. Suk! Nu er MEN’s City-skribenter normalt umådelig loyale over for klubbens episke træner, men mellem linjerne fornemmer man (eller i hvert fald jeg) alligevel en sjælden snert af skepsis over for visdommen i dette træk. »It´s been a mixed bag for Nunes in his six successive starts for City. Some games - and some errors - make it obvious he´s simply not a full-back. Just when you think he´s bounced back from his errors vs Manchester United, he dives in against Club Brugge or PSG. [...] Guardiola´s comments suggest he will continue in that role for the time being, even if he is prone to switching off or getting caught out upfield. And with Arsenal, Real Madrid, and Liverpool coming up, Nunes´ defensive attributes will be fully tested. As will City´s transfer decision to let Walker leave while waiting for the summer to sign a replacement.«
Dårskaben i City vil ingen ende tage! Ifølge Fabrizio Romano er City nu ved at sælge 19-årige Jacob Wright til Swansea for £4m. Klubbens p.t. eneste spilbare defensive midtbanespiller! Jeg mangler ord..!!!

Desuden melder Romano (altså Fabrizio), at den 20-årige angriber Will Dickson nærmer sig et udlån til skotske Motherwell.
City-kvinderne bringer sig bagud i det første minut mod Arsenal! Wow! Hvis 4-0-temaet fortsætter i dag, bliver det da vist med røde tal...

Chloe Kelly er i øvrigt ikke på banen for Arsenal.
Arsenal kom på 2-0 efter 7 minutter, men så har Mary Fowler heldigvis fået reduceret til 1-2.

Hvilket minder mig om, at hvis jeg ikke allerede har gjort, så vil jeg gerne nominere Mary Fowler fra (Wo)Man City til Nicks liste:
https://www.theguardian.com/football/2022/jun/29/manchester-city-women-sign-mary-fowler-australia-montpellier
https://www.youtube.com/watch?v=DNfZV7e9Vr4
Hun er også sød. Lidt skørt I ikke adresserer jeres problemer på højre back og 6´eren. Man kan undre sig over, hvad de har røget på ledelsesgangen i Man City, men det har uden tvivl været stærkt. Det kan være, de kan give nogle anbefalinger i den retning, når de nu ikke kan klare de andre opgaver.
Også Spurs-fan i Championship
Annonce