Snak

Mere indhold efter annoncen
Men i har også nogle hårde kampe med Real i morgen og så næste onsdag.

Ikke, hvis man allerede er bagud med 5 - 6 stykker efter 1. halvleg i morgen...
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
12½...Hall er kun en halv.

Den slags spillere er der mange af i Man. City for tiden.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
“ 12½...Hall er kun en halv. “

😂😂
Det forklarer problemerne på Citys førstehold og ikke mindst manglerne i trænersædet, hvor vi kun har en Kvartiola…😆
JG, bare nu ikke dine Plymouth-jokes kommer tilbage som en boomerang😂
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Oh shit! Hvornår lærer jeg at knytte kaje..?!? Det ender helt sikkert galt..!!! 😆
Mere City-succes at svælge i. Når nu catalaneren ikke kan levere. De lyseblå hentede endnu en 3-1-sejr i weekenden, da Citys kvindehold i går eftermiddags smadrede Leicester på Joie Stadium i 1/8-finalen af kvindernes FA Cup.

Målet til 2-0 var lidt af en frækkert, da Citys nye brasilianske angriber, Kerolin Nicoli, lobbede den ind over Leicesters målvogter fra en meget spids vinkel. I praksis er det hende der har afløst den meget omtalte Chloe Kelly, der under stor mediedrama skiftede til Arsenal i januarvinduet. Så fedt for Nicoli at få åbnet sin engelske målkonto.

Målet til 3-0 blev scoret på hovedstød af City-kvindernes svar på Haaland, Bunny Shaw, der ellers har været ude i et stykke tid. Hvis City kan få hende tilbage i omdrejninger, bliver vi seriøst svære at bide skeer med.

For husarerne kan som en bonusinfo bemærkes, at sidste sæsons bourgognefarvede shorts i denne sæson er afløst af nogle mørkeblå nogen af slagsen. Og som en mulig konsekvens af Haalands nylige lønforhøjelse, synes der her at være blevet sparet på materialeudgifterne, for der er godt nok ikke brugt meget stof på de benklæder...

Der bliver trukket lod til kvartfinalen i morgen tirsdag. De potentielle modstandere er: Liverpool, Crystal Palace, Sunderland, Arsenal, Chelsea, Manchester United og Aston Villa.

City-kvindernes næste opgave bliver søndag aften hjemme mod Liverpool i liga-sammenhæng.
Nå, men det forventes vel at jeg simulerer en smule interesse for aftenens kamp. Manchester City tager kl. 21:00 imod Real Madrid i det første opgør af hvad der kan betegnes som en slags 1/16-finale til Champions League.

At disse to klubber er tvunget ud i hvad der formelt er en playoff-kamp til 1/8-finalerne illustrerer kun alt for klart, at det halter gevaldigt begge steder, men det er alligevel svært at sige andet end at Madrid trods alt stadig har klaret sig markant bedre igennem sæsonen end Manchester. Så med tanke på hvordan det normalt går i dette nyklassiske europæiske derby, så er det svært for alvor at tro på, at denne sæsons sørgelige undskyldning for et City-hold skal kunne ekspedere den europæiske kongeklub ud af turneringen. I bedste fald kan vi vel hente en uafgjort hjem på Etihad, inden vi formøbler den sædvandlige 2-målsføring ti minutter før tid på Bernabeu om en uge.

Som udgangspunkt ser Real faktisk ud til at være hårdere ramt af skader end City. Angiveligt står Ancelotti uden Carvajal, Militao, Rudiger, Alaba og Vazquez. Præcis hvad status er hos City er lidt uklart. Mens Ederson, Aké og Doku sad over i weekendens pokalkamp, var de med i mandagens træning. Det var Bobb og Nunes til gengæld ikke. Selvom Nico Gonzalez måtte udgå efter 21 minutter efter en hård tackling i pokalkampen mod Leyton Orient, trænede han med igen mandag og ventes som minimum med i truppen i aften.

Men alle forudgående og efterfølgende analyser bliver sådan set overflødige, når ét regnstykke sættes op: Med mindre Pep Guardiola tager røven på alt og alle, stiller han i aften endnu engang op med Matheus Nunes som højreback. Her vil portugiseren skulle dæmme op for enten Vinicius Junior eller Mbappe. => Game, set og match Real Madrid.
Ugens City-kampe
Tirsdag 11/2 kl. 21:00. Man City-Real Madrid (Champions League)
Onsdag 12/2 kl. 14:00. FC Midtjylland U19-Man City U19 (UEFA Youth League)
Lørdag 15/2 kl. 12:30. Nottingham Forest U18-Man City U18 (Premier League North U18)
Lørdag 15/2 kl. 16:00. Man City- Newcastle United (Premier League)
Søndag 16/2 kl. 19:45. Man City-Liverpool (Women’s Super League)
Måske er der alligevel lidt håb for City i aften. Vedholdende rygter i det østlige Manchester vil vide, at Nunes IKKE kommer til at spille højreback! Årsagen til hans fravær ved gårsdagens træning skulle således være en skade, men det er ikke officielt bekræftet. I givet fald er det selvfølgelig trist for ham, og ikke noget man på nogen måde bør glæde sig over, MEN det betyder at Guardiola bliver tvunget til en anden og forhåbentlig defensivt stærkere løsning.

Eftersom Begiristain som bekendt aldrig lykkedes at finde siderne med højrebacks i januarkataloget, er det nærmeste vi kommer en sådan inden for truppen fortsat Rico Lewis, der også spillede pladsen mod Leyton – og i det store hele gjorde det okay. En anden mulighed er at lade Akanji trække derud, hvilket han har prøvet før, uden at det så helt forfærdeligt ud. I teorien havde Guardiola også mulighed for at kalde den 18-årige højreback Lakyle Samuel op fra U21-holdet, hvilket imidlertid så skulle være meldt ud på nuværende tidspunkt, og han er ikke gjort spilleberettiget til i aften – det havde nok også været en smule bidsk at lade ham debutere mod Vinicius. Af sådanne formelt indmeldte U21-spillere stiller Guardiola i aften med Max Alleyne (cb) og Nico O’Reilly (om) i truppen.

Hvis Nunes-rygtet taler sandt, kunne denne opstilling måske være et kvalificeret bud på start-XI’eren:
Ederson
Lewis - Stones - Dias - Gvardiol
Gonzalez - Kovacic
De Bruyne - Foden - Savinho
Haaland
Annonce