Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja det vel kun JG der prøver at holde en nogenlunde standard herinde, og skrive om noget så vildt som fodbold. Totalt useriøst af ham.
Officiel vinder af United-trådens forudsigelser 24/25
haha
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Jeg ved det godt. Jeg er en lost case... 😋
City XI vs. FC Midtjylland (U19):
Whatmuff
Samuel ● Alleyne ● Simpson-Pusey ● Mfuni
J. Heskey ● Gray ● Mukasa
Henderson-Hall ● Oboavwoduo ● R. Heskey


(Bemærk venligst de nyintroducerede separationsprikker, der forhåbentlig afhjælper visse af gæsternes optællingsproblemer...)
Okay, det er da heller ikke Whatmuff der er løsningen på Citys målmandskrise. Assist til FCM´s 1-0-scoring før pausen. Han har vist ladet sig inspirere lidt for meget af Ederson i aftes...
Mere indhold efter annoncen
Annonce
I pausen af U19-kampen (hvor det stadig står 1-0 til midtjyderne), kan jeg jo passende udgyde lidt flere Dagen derpå-betragtninger ovenpå oldboys-floppet i aftes. Nederlaget er hvad det er. Herregud! At være foran 2-1 med 5 minutter igen, og så alligevel tabe kampen, er jo blevet mere reglen end undtagelsen for City. Og var da ikke mindst forventeligt imod Real Remontada.

Der var i det hele taget ikke meget nyt under den sol, der abolut ikke præger februarvejrliget i Manchester – eller over The Blue Moon Saloon, for den sags skyld. Offensiven kører sådan set fint nok, hvor især Savinho er skarp for tiden, men også Haaland må siges at være effektiv. Vi var i det hele taget sjældent kyniske i aftes, hvor vi vel ret beset ikke producerede mere end en håndfuld hæderlige chancer. Mod ca. en snes af slagsen til madrillerne, primært koncentreret til kampens første og sidste ti minutter.

Defensiven derimod sejler fortsat i et helt ubegribeligt omfang. Det er alligevel lidt svært at forstå, hvordan forsvaret kan fungere SÅ dårligt i kamp efter kamp efter kamp gennem hele sæsonen? Og det vel og mærke også længe inden vi begyndte at tabe kampene. Skader, jo bevares, men alligevel? Enten er Citys defensiv virkelig 100% afhængig af Rodri, hvilket er betænkeligt nok, når man først nu har besluttet at indkøbe en reserve for ham (som så bliver skadet efter 21 minutter i sin debutkamp), eller også er der noget mere fundamentalt galt. For mig at se kan de vedvarende blamager ikke bare fedtes af på individuelle fejl, men må pege på nogle dybe strukturelle problemener i hele den defensive organisation. Som igen kun kan pege tilbage på en træner, der enten ikke forstår problemerne eller ikke formår at gøre noget ved det. Evner, som ellers burde være standard hos de fleste trænere, der har stået i spidsen for et hold i den nedre halvdel af rækken. Nå, men idag skal det ikke handle om catalaneren.

Aftenens store City-syndebuk blev Ederson, ikke mindst pga. sin dobbelt-assist til Reals andet mål, men han så heller ikke for godt ud ved de to andre mål. Men derudover stod han faktisk rigtig godt, og reddede City fra adskillige andre oplagte chancer imod. Sammelignet med Ortega fremstår brasilianeren stadig som holdets absolutte førstemålmand.

I forsvarslinjen gjorde Dias og Gvardiol det gennemgående helt godt. Kroaten har efterhånden hævet sit niveau betydeligt fra vinterens lange række af ofte fatale fejl. Aké var derimod så langsom i både bevægelse og opfattelse, at han tydeligvis ikke var klar efter sin skadespause og slet ikke burde have spillet.

På højrebacken havde Pep eksperimenteret med at rykke Akanji ud, og det så ud til at være en god idé. Så en sjælden dobbelt-thumbsup herfra for dels at droppe Nunes (som måske også var småskadet) og dels at give schweizeren chancen derude i stedet. Igennem det meste af første halvleg formåede han faktisk ganske fint at dæmme op for Vinicius Jr. med en klog og afventende opdækning. Men til sidst i halvlegen pådrog han sig hvad der lignede en lyskenskade og måtte derfor udskiftes i pausen. Ikke desto mindre gav det et lille håb om, at vi her måske har en mulig løsning på det skrigende højreback-problem for resten af sæsonen.

Rico Lewis er i hvert fald ikke løsningen. Han er jo fuldstændigt absurd håbløs i sine defensive indgreb, har ingen fysik til at stå imod den mindste skuldertackling, lader bestandigt sin mand stå uopdækket og er langsommere på distancen end Kyle Walker i version 2025! Det er da også symptomatisk at han fik en særdeles stor aktie i Reals mål til 2-3, omend skylden herfor kan deles med Kovacic. Og det er sgu lidt synd, at han skal misbruges på en backposition, som han tydeligvis ikke mestrer, når vi igen i aftes så et glimt af hans umiskendelige offensive kvaliteter omkring modstanderens straffesparksfelt.

John Stones får en del roser i den engelske presse for sit vikariat på 6’eren, som jeg dog ikke rigtig var imponeret over. Men det var da bedre end hvad vi har set længe fra Gündogan, Lewis og Kovacic. Så måske har vi her den bedste reservevikarløsning, indtil Nico Gonzalez forhåbentlig snart er klar igen.

I offensiven synes jeg Kevin De Bruyne var den eneste større skuffelse, om end Marmoush heller ikke gjorde meget væsen af sig efter sin indskiftning. Og så kan jeg da glæde mig i mit stille sind over, at James McAtee ikke blev sat ind til sidst, så Pep m.fl. ikke denne gang kan give ham skylden for det sædvanlige sammenbrud.

Til sidst er blot at nævne, at jeg synes City burde finde sig en ny førsteholdstræner. Den nuværende har gjort det rigtig godt i rigtig mange år, men han synes at være kørt ubehjælpeligt fast og har tydeligvis ikke evnerne til at bringe verdens dyreste fodboldhold på ret køl igen.

Mvh. Banjo Skinger-Lemming
(hysterisk likørstuevært og City-fan siden ruderkonge var en lille pige)
JG, rigtig fint med de separationsprikker👍🏻

Og rigtig fint med gæster i tråden😂
Et helt oprigtigt spørgsmål herfra; hvad er egentlig planen med Lewis? Han lader ikke til at fungere optimalt uanset hvor på banen han bliver placeret.

Han er vel Manchester Citys svar på en Fiat Qubo. Den har 4 hjul og kan køre både op og ned, men kønt er det ikke: https://images.app.goo.gl/VyFFyptvcNpH7VUn8
FCN
Han scorede da et fint mål for en måneds tid siden med et godt løb ind i feltet. Det kunne være, han ville fungere i en mere offensiv rolle. Bale startede jo også som back i Spurs og var ret ringe defensivt. Så var der nogen, der fik den geniale ide, at flytte ham længere frem på banen.
Også Spurs-fan i Championship
Det var alligevel en grum sammenligning! Lewis er ved at udvikle sig til en omvandrende katastrofe rent defensivt. Men når han en sjælden gang imellem får lov at deltage i offensiven, er han faktisk stadig ganske god. Specielt med Oscar Bobb havde han en helt unik spilforståelse i sommers, som jeg gerne ser gentaget.

Men udover at Pep stadig misbruger ham som konverteret fullback, så har han foruden alle de andre udfordringer, jeg oplistede, også et ret iltert temperament, der indbringer ham lidt for mange advarsler. Så alt i alt er spørgsmålet vel efterhånden, om han har niveauet til det City selv mener niveauet burde være.
Annonce