Redigeretons 26. mar 2025
Hermed et bud på Barcas sommer-rokeringer i truppen, godt nok kun ud fra spanske mediers skriverier og egen opfattelse :
I forh. til den nuværende trup vil der komme ca. 5 tilføjelser :
Til højre back forventes en klar forstærkning til at gardere for Koundé. Man skulle have en aftale på plads med Almerías Marc Pubill, men 1. prioriteten er givetvis Monacos Vanderson, som passer ind i beskrivelsen af, hvilken type spiller backen bedst forstærkes med - og mere end Pubill; erfaring og international rutine vægtes højt, idet man trods succes med egenudviklede spillere trods alt ikke ønsker at holdet får slagside til, at det er for ungt.
Selvom man også kunne ønske sig mere konkurrence til Balde på modsatte back, afstår man tilsyneladende fra indkøb, idet man rykker den unge Jofre Torrents op fra Juvenil til at konkurrere med Gerard Martín om at være back-up.
Til centerforsvaret regnes Jonathan Tah fra Bayer Leverkusen som transferfri forstærkning.
Til midtbanen kommer Marc Bernal retur fra korsbåndsskade, mens det unge stortalent Quim Junyent givetvis også forfremmes til Flicks tropper.
Til frontlinjen forventes 1 forstærkning. Meget har afhængt af, hvorvidt Lewandowski stopper eller fortsætter. Aktuelt peger alt på, at polakken bliver et år yderligere. Prioriteten transfermæssigt bliver derfor en angriber, der kan spille både til venstre eller centralt, og som kan vikariere for Lewandowski, og overtage for denne på sigt, og ligeledes være starter til venstre i offensiven. Alexander Isak skulle være 1. prioriteten, og man er også allerede i gang med handlen, mens spillere som Nico Williams, Rafael Leao, Julián Álvarez og Luis Díaz også er inde i billedet - selvom ingen af disse udfylder kriterierne for den ønskede angriber optimalt.
På afgangssiden forventes spillere som Eríc García, Andreas Christensen, Pablo Torre, Inaki Pena og Ansu Fati samt en helt række spillere, der spiller i andre klubber, men som man har den ene eller anden videresalgsklausul på.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."