Snak

Mere indhold efter annoncen
The City Weekly
Så blev det officielt! Manchester City vil IKKE tilbyde Kevin De Bruyne en ny kontrakt, når den aktuelle udløber til sommer. Eventuelle likørstuegæster vil vide, at min enighed med City-ledelsen i denne sæson har været lidt køligere end lunken, men i denne sag fortjener cheferne på Etihad sgu ros. Det er sin sag at være den der bryder båndet til en af klubbens største legender i nyere tid, en mand hvis statue uden tvivl snart vil gøre Kompany, Bell, Summerbee og Lee selskab uden for stadion. Men det er det rigtige at gøre på det rigtige tidspunkt. Belgieren fylder 34 til sommer, og ud over de mange skader må man også bare erkende, at der de seneste par sæsoner har været længere mellem snapsene fra Citys tidligere talisman end der er mellem landevejskroerne i emiraterne. It’s been beautiful. But it’s been. Kevin De Bruyne har spillet i Manchester City igennem ti sæsoner. I disse ti år er det blevet til 414 kampe, 106 mål og 176 assists. Han har med City vundet seks engelske mesterskaber, to FA cups, fem ligacups, en Champions League og et FIFA klub-vm. Hvad der så nu skal ske for De Bruyne er der nye mediegisninger om hver dag, men endnu intet konkret eller troværdigt. Seneste melding går ifølge ESPN på, at Inter Miami har ”sagt dips for” belgieren ved at få ham skrevet på en eksklusivliste, der angiveligt betyder, at ingen andre MLS-klubber må forhandle med ham. Sådan nogle lister har man åbenbart derovre?

Afklaringen for City om at De Bruyne fra næste sæson ikke længere skal være holdets offensive omdrejningspunkt betyder, at klubben nu for alvor kan afsøge markedet for KDB’s efterfølger. Og ifølge NickRomano, The Mirror og GiveMeSport synes pilen at pege på Florian Wirtz fra Bayer Leverkusen. Angiveligt har City-ledelsen faktisk allerede været i forhandlinger med Wirtz’ agent gennem længere tid. Også Real Madrid og Liverpool meldes interesserede i den 21-årige tysker, men tilsyneladende synes kampen i øjeblikket kun reelt at bestå imellem City og Bayern München. Dem der hævder at vide mere derom end os andre, beretter, at Wirtz på den ene side gerne vil blive hjemme i det tyske, men omvendt er han også tiltrukket af muligheden for at blive trænet af Guardiola. Dertil har hans nuværende arbejdsgiver i Leverkusen selvfølgelig også lidt at skulle have sagt. De regerende tyske mestre har kontrakt med Wirtz frem til 2027, og aftalen indeholder ingen frikøbsklausul, så prisen forventes at ville ligge på den frække side af £100m. Og hvis leverkuserne endelig SKAL slippe ham, vurderer The Mirror at klubben foretrækker, at det IKKE bliver til rivalerne fra Bayern.

Ifølge den ellers sædvanligvis indsigtsfulde David Ornstein fra The Athletic er en anden mulighed som KDB’s afløser Morgan Gibbs-White fra Nottingham Forest. Ornstein må tilsyneladende have glemt, at Gibbs-White er et f***ing p**hoved, som aldrig nogensinde vil blive venligt modtaget af hverken fans eller spillere hos City ovenpå sit klamme stunt mod Rodri i sidste sæson, der var tæt på at koste klubben et mesterskab. Desuden indgår der en bindestreg i hans navn, hvilket er et definite no go så længe Pep har noget at skulle have sagt. Så lad det endelig blive Arsenal, der kan blive beriget af denne charmerende spiller for et beløb på mere end £50m, således som rygterne lyder fra London.

Pep Guardiola har en sjælden evne til at give udtryk for det modsatte af hvad han prøver at sige. I forbindelse med søndagens lokalderby forsøgte Pep tilsyneladende at rose Matheus Nunes for dennes ihærdige, men ikke særligt vellykkede anstrengelser på den uvante position som højreback. Ifølge catalaneren har Nunes fysikken til på sigt at kunne blive en god højreback – hvormed træneren så indirekte også siger, at Nunes altså p.t. ikke er en god højreback. Nunes blev som bekendt købt som en offensiv midtbanespiller, så portugiseren er næppe heller udelt begejstret for sin træners videre bedømmelse: »I think he´s not a player to play in the middle because he´s not clever enough, in composure.« Nunes er med andre ord for dum til at spille midtbane, men han har fysikken til i teorien engang at kunne begå sig som fullback, hvilket åbenbart ikke kræver nogen videre intelligens. Noget af et skulderklap fra træneren dér, alligevel...

Så er der mere utvetydig ros til denne sæsons City-åbenbaring fra ungdomsrækkerne, 20-årige Nico O’Reilly, der er blevet lidt af en ”Mr. FA Cup”. Han scorede sit debutantmål på førsteholdet mod Salford i 1/16-finalen, udfyldte venstreback-positionen med bravour mod Plymouth i 1/8-finalen, og decideret vendte og vandt kvartfinalen for os, da han kom ind i pausen ved stillingen 0-1 og lavede assists til begge Citys mål i anden halvleg. »His impact today was outstanding. He’s going to play in semi-final for sure!«, sagde Pep efter kampen. Den 193 cm høje anfører fra U21-holdet er egentlig offensiv midtbanespiller, men i de seneste kampe er han med succes blevet indsat som venstreback på førsteholdet, mens Gvardiol vikarierer i det skadesramte midterforsvar – og det ligner umiskendeligt et af de efterhånden sjældne vellykkede tilfælde af Peps kreative omskolinger. O’Reilly, der er født i Manchester med jamaicanske rødder, er endnu et eksempel på en City-spiller af helt egen avl, idet han har spillet i klubben siden han var 8 år. Formelt er han stadig tilknyttet U21-holdet, men det er ikke meget træner Ben Wilkinson har set til sin holdkaptajn i denne sæson, hvor han overvejende har siddet på bænken hos Pep og dertil været ude med en skade lidt af vinteren. I januar gik der rygter om, at Chelsea ville prøve at overtage O’Reilly, men dét skind blev der heldigvis ikke noget pølse ud af, og for at afværge et nyt forsøg fra London-klubben til sommer, går snakken ved pølsevognen (og i The Sun) nu i stedet på, at City er ved at tilbyde ham en voksenkontrakt af fem års varighed og til en løn af £25.000 om ugen, ca. det dobbelte af hvad han får nu.

Ifølge Manchester Evening News har 19-årige Jacob Wright udtrykt ønske om at måtte gøre sit udlånsophold i Championship-klubben Norwich permanent. Den talentfulde defensive midtbanespiller er i Norwich på et tørt lån uden optioner.

En anden nok så bekendt City-spiller på udlån er Kyle Walker, der siden januar har gjort sine hoser grønne i Milano. Pep Guardiola har på sin egen snørklede vis for nyligt givet udtryk for, at Walker ikke længere er at regne for en City-spiller, men formelt set er han stadig på kontrakt et år endnu, når den nuværende låneaftale hos Milan slutter til sommer. Milaneserne har en option til at købe ham for €5m, men om de har tænkt sig at gøre brug af den, er der ingen der ved – tilsyneladende inklusive Walker og Milan-ledelsen selv. Situationen er ikke blevet nemmere af, at Walker nu oveni det hele er blevet opereret i albuen, hvilket formentlig vil holde ham væk fra grønsværen resten af sæsonen. Walker, der fylder 35 til sommer, har senest meldt ud, at han da sagtens kan se sig selv komme tilbage til City, og han har netop fået lavet en ny tatovering til samlingen med teksten ”4 In A Row!” Den er flot, Kyle. Men..øhm..jeg er nok faktisk enig med Pep her, så: Thanks, but no thanks!
https://www.facebook.com/100083370549813/videos/kyle-walker-has-a-4-in-a-row-tattoo-marking-an-achievement-like-no-other-in-engl/1194653518873625/

Og endelig er der siden sidste uges City Weekly sket det, at Manchester Citys nye sportsdirektør Hugo Viana er tiltrådt! Efter aftale med Sporting CP har Viana flyttet kontoradresse fra Lissabon til Manchester pr. 1. april, og i de kommende tre måneder vil han gradvis overtage forretningen fra den afgående Txiki Begiristain. Vianas første officielle optræden som en del af City-ledelsen var ved søndagens derby mod United på Old Trafford, hvor han sad ved siden af Txiki. Og man kan jo sige, at han ind til videre er ubesejret i embedet. Keep it up..!

Cheers! 🍺💙
moderator
"40D må jo også sige jer noget?!?"


Den spiser jeg af og til. Den er helt ok, men det er lidt for meget mad synes jeg. Priserne på det sted er heller ikke helt Aalborgagtige, der er nærmest hip cafe i KBH dyre. Koster en cola ikke 50 kr eller sådan?
Dette er en signatur.
@ NR: Jo tak - så ikke kampen, men måske meget godt nu det hold jeg støtter endte med at få en lussing. Stærkt spillet af Gunners. Til lykke til deres tilhængere.

Håber sandelig dit hold klarer sig bedre i aften. Og mon dog ikke.

Alt respekt til både Aalborg og Birmingham. Men, afholde en så prestigefuld konk. Næppe en reel mulighed. Det går simpelthen ikke gode herre!
Nej, jeg synes også, at Aalborg er for lille. "Babes du monde" vil blive afviklet i puljer ( 31 i alt ), hvoraf en indledende pulje er henlagt til Århus ( denne pulje kan evnt. flyttes til Aalborg ), mens en senere pulje afvikles i København - og det er så dét for Danmark.

De øvrige settings ( i Tyskland, Polen, Østrig og Schweiz ) er fine til en pulje hver, men efter at have set omgivelserne til Allianz Arena i aftes er jeg kommet meget i tvivl om, hvorvidt finalepuljen kan afvikles i sådanne omgivelser.

Lige nu spekulerer jeg over en løsning, hvor alle oprindeligt udpegede byer fortsat indgår, men finalen flyttes til Montjuic i Barcelona, hvor finalepuljen i "Babes du monde" kan "parres" med storskærm af CHL-finalen . Men hvorfor så den tyske forbindelse for alle andre puljer ?

Så kunne disse jo lige så godt afvikles i Spanien, Portugal, Frankrig og Marokko.

Det kunne også være en tilbagekomst til Paris, som vi kunne indbefatte flere lande pga. den centrale europæiske beliggenhed, men det vil kræve en sporslig succes for PSG, som jeg ikke tror helt på.

Hvorfor inddrager du Birmingham i spørgsmålet ? - arrangementet bliver ikke flyttet til England, når "Babes de la diversité" var henlagt til Skotland.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Man. City burde udover fravalget af De Bruyne også have både Grealish, Kovacic og Bernardo Silva som tvivlsomme til næste sæson, hvorfor det ikke behøver være enten eller mellem Morgan Gibbs-White og Florian Wirtz, men måske et goddag til begge.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Barcas opstilling i aften : Sczcezny - Koundé - Cubarsí - Inigo M. - Balde - De Jong - Pedri - Gavi - Raphinha - Lewandowski - Yamal.

Måske Ferran Torres starter i stedet for Gavi.

Olmo skulle være klar til returen om 6 dage.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
@andib
Naturligvis. Det eneste jeg oprigtigt savner fra Aalborg, det er altså en 40D fra Sam’s.

Til de uindviede:
Der er tale om en form for indbagt pizzasandwich med kebab, pommes frites og rød og hvid dressing. Legendarisk stykke fast food.

On topic:
Tak til JGGJ for fyldig opdatering om City. Der bliver nok oprustet i sommerens transfervindue, må man tro. Eller måske er det nok at hive nogen af alle dem med bindestregsnavne op fra U21 og omskole dem, og så blot investere i Wirtz? Det bliver spændende.

Jeg glæder mig i øvrigt til at se Barcelona i aften. Slukkede ved halvleg af Real-Arsenal i går, fordi jeg var overbevist om den ville ende 0-0…
@Nick
Nej tak til MG-W. Han er en klam nar!

Held og lykke mod borusserne i aften. Sørg venligst for at de ikke kommer længere i turneringen end Bayern.
Birmingham fordi du sagde Aston.

PSG - Aston i aften.

Apropos:
Hvad slags bil kører Villas målmand i?
- Aston Martinez, selvfølgelig! 😄

(Undskyld, men jeg har skiftet fustage på påskebryganlægget og måtte lige teste om det fungerede. Med andre ord: Baren er åben!) 🍺
Annonce