Rikke, indeed, bliv endelig hængende! Som Klopptimisten så rigtigt skriver, så har din tilstedeværelse en tydeligvis positiv indvirkning på indeklimaet her i bulen. Jeg har f.eks. til min udelte glæde bemærket, at flere af de gamle stamgæster er begyndt at gå i bad og skifte tøj fra tid til anden. Enkelte af dem bruger sågar håndvasken på toilettet - til at vaske hænder ved, altså!
Så længe du ikke begynder at lovprise Lazio, så er alt cool. Eller Feyenoord. Det dur bare ikke.
Held & lykke på torsdag mod de tovlige nordmænd fra Bodø. Et godt råd fra Roma og Lazio, sørg for at smaske dem godt og grundigt på hjemmebane, for de har tilsyneladende lavet kunstgræsbanen deroppe ved polarcirklen af frosset tang smurt i torskelevertran, som ingen civiliserede hold kan spille fodbold på.