Snak

Mere indhold efter annoncen
Seneste nyt i Wirtz-sagaen:
Likørstuens udsendte ravne over Manchester er uenige om, hvorvidt Florian selv eller kun hans forældre sidder til møde på Etihad. Men ifølge Sacha Tavaliori skulle der være en mundtlig transferaftale på plads mellem City og Leverkusen, så Txiki, Hugo og Pep skal "bare" have overtalt spilleren og hans familie. Omvendt med Bayern, der har en aftale på plads med Papa Wirtz (bl.a. lydende på €20-25m i årsløn, hvilket er ret voldsomt i bayerske D-mark), men ikke møder megen velvillighed i Leverkusen. De har foreløbig budt €100m i transfer, hvilket de stadig griner af i Bayer-koncernen.

Det er endvidere vurderingen i TeamTalk, at mens forældrene helst ser at sønnike forbliver i Tyskland, er lille Florian eventyrlysten nok til hellere at ville prøve sig af i det store udland. "Du skal ikke lytte til din far, Florian. Du skal ikke lytte til din far!"
Spændende! Jeg håber, det lykkes for jer. 🤞Egentlig tror jeg også det er bedst for Wirtz og det tyske landshold, at han prøver en anden liga med en anden fodboldkultur. Det vil nok udvikle ham mere, end at blive i de trygge rammer i hjemlandet. Og så møder Man City mere modstand i ligaen end Bayern gør. Men vigtigst af alt, så har Man City sådan en dejlig tradition med at lade sig køre over af Tottenham en gang imellem. Det er en oplevelse, jeg også under Wirtz.
Også Spurs-fan i Championship
Ha-ha, du er et godt menneske! I Bayern kunne han til gengæld høre Kane og Dier fortælle om hvordan det var ikke at vinde noget år efter år efter år... 😂
Hehe. Godt comeback! 😅 Desværre har de diskvalificeret sig til at komme tilbage til Spurs nogensinde. Vi gider ikke fodboldspillere der vinder mesterskaber. Det passer ikke ind i klubbens identitet.
Også Spurs-fan i Championship
Damn! Så kan vi også godt slette Tottenham som en potentiel aftager for Kalvin Phillips og Matheus Nunes...
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Har du et link liggende, eller kan man finde det på nogen anden nem måde? Det skal godt nok være morsomt, førend jeg leder manuelt i deres tråd.

Som jeg husker det, så skyldes det en kommentar fra en enkelt bruger i rød tråd.
Men lad da endelig Dick Moron skabe et narrativ om, at det var hele rød stue der var med på den vogn.
OB / Liverpool / Bayern siden start 80erne
City må være rimelig sikre i 115-sagen, siden de jagter Wiertz m.fl.
Der må sgu da snart ske noget ?
Ang. 115, så var der jo ellers for cirka en måned siden blæst op til at NU ville dommen komme. Intet skete og siden er der kun kommet sporadiske pip. Det seneste jeg har set var at jura-drengene er iskolde over for mediers og fans (og klubbernes) utålmodighed, og derfor skal have vendt og drejet hver eneste detalje, udsagn og paragraf syv-otte gange i samtlige 115-eller-hvor-mange-det nu-egentlig-er punkter. Og at det nemt kan komme til række ind i næste sæson også. Men reelt tror jeg ikke hverken medier eller eksterne selvbestaltede eksperter aner en hujende fis om hvornår den falder.

Men i det omfang Lord Pannick og City-ledelsen selv har nogen reel fornemmelse om sagens udfald, så ja, så har flere af de måske lidt mere indsigtsfulde eksperter, som f.eks. Borson, også antydet, at stemningen på Etihad synes at indikere en forventning om en hel eller delvis frikendelse. Men folk har jo før taget fejl.*

*jf. den ikoniske afslutningsreplik i filmen om Butch Cassidy & the Sundance Kid: "Good, for a moment there I thought we were in trouble...!"
Ja, det er sgu mærkeligt! De bør bare stikke City den undskyldning og komme videre😂

“ i filmen om Butch Cassidy & the Sundance Kid: "Good, for a moment there I thought we were in trouble...!" “

Klasse film🔫
Jeg tænker at Richard Masters stiller i Citys omklædningsrum med en kasse kvajebajere og en fodbold, som en af spillerne får lov at tyre så hårdt han kan lige i røven på ham. Hvis han er smart vælger han Haaland, så er der god chance for at den ikke rammer målet. Og så er vi ovre det. Venner igen. Videre!

(Klopptimisten kan passende også møde op i Likørstuen med sin forsonende standardreplik: "Jeg gi´r en luder!")
Annonce