Redigeretfre 16. maj 2025
@Hedengran
Ja, man skulle jo synes at et halstørklæde og en varm hue i klubbens farver burde være tilstrækkeligt. 😜
@Gunnerslinger
Hvis "man" = undertegnede, så ja. Pep har gjort det episk fantastisk, men hans tid er gået, og vi trænger til nyt blod i trænersædet. Og vel og mærke ikke blod fra den catalanske næse og hovedbund. Jeg har dog ikke indtryk af at dette nødvendigvis er flertallets holdning blandt City-fans generelt, hvor den nok hedder omkring 60-40 i #PepStay-lejrens regi. Mange tror at han er den rette til at genrejse holdet med en ny generation af spillere. Det tror jeg så ikke han er. Han virker udbrændt, desperat og famlende. Usædvanligt mange taktisk dårlige beslutninger, stædig/desperat holden fast ved løsninger der ikke fungerer, udtalt manglende tillid til de unge spillere selvom de gør det godt. Og så nogle helt grotesk dårlige valg angående salg af unge talenter ud af truppen, som dog også må lægges Txiki Begiristain til last.
Imidlertid ser jeg absolut ingen tegn på nogen snarlig Pep-exit, tværtimod. Selv en hård 115-dom vil næppe kunne gøre det. Så på den baggrund er det jo svært at have de helt store forhåbninger til næste sæson. Dertil afhænger meget også af hvad der sker transfermæssigt henover sommeren, hvor der ser ud til at skulle ske en del. Hvis vi nu f.eks. slipper af med "onklerne" (KDB, Bernardo og Gündo) og i stedet får Wirtz og Reijnders ind (samt Rodri tilbage), så er det trods Pep-faktoren svært ikke at blive bare en lille smule optimistisk. Hvis vi omvendt ender med at fyre hele sommerens transferbudget af på Morgan Gibbs-White og ellers fortsætter med to af onklerne samt Nunes på højreback, ja, så tror jeg sgu ikke en tvangsnedrykning bliver nødvendig - så klarer vi det helt selv. 🙈