Snak

Mere indhold efter annoncen
Der synes desværre ingen umiddelbar udsigt til at få signet en højreback inden forsommerens transferdeadline imorgen aften.

Til gengæld skramler vandrørene om en ny tredjemålmand i stedet for netop afgåede Scott Carson. Ifølge The Telegraph og MEN går City efter at hente Chelseas tredjemålmand Marcus Bettinelli. Bettinelli har været fire sæsoner hos de kongeblå, hvor det kun er blevet til én kamp. Den 33-årige englænder vil også kunne hjælpe på Citys efterhånden lidt anstrengte ’homegrown’-regnskab.
Gudskelov med Gilding.
Æv med marspindsvinene, som jeg ellers så frem til at høre mere om.
🌵Nick:
For et par sæsoner siden lejede Spurs ham i Barca, mens Barca betalte halvdelen af hans løn. Man har åbenlyst ikke set det store potentiale i Lenglet. Man kan undre sig over hvem, der har har givet ham den kontrakt.

🥒Nick: Jeg vælger at tage et gult kort 🟨 med vilje i din konkurrence. Udelukkende fordi, jeg engang imellem har et behov for at være en hysterisk kvinde for at dampe af. Ingen kritik af hverken dig eller din konkurrence:

WTF??? Elvira Pitzner som nummer 1! Jeg fatter det ikke!!!

Det føltes faktisk dejligt at komme ud med det.
Også Spurs-fan i Championship
@ Rikke:

Oftest godt at få luft for ens indestængte følelser. Om end de sjældent falder i god jord. Og til tider er dårlige beslutninger samt ufortjente mod en modtager!

Med hensyn til kandidatlisten. Så er de nu blot sat op i en tilfældig rækkefølge. Og/så mon dog det går så `slemt`som du antager :-)

1. AER
2. Lina Rafn
3. Mette Frederiksen
4. Mette Blomsterberg
5. EP
6. Natalie Madueno
7. Emma Norsgaard































8. Janni Ree


God landskamp til os alle.........

/HF



Status på Citys afsluttede udlån i sæsonen 24/25:
Det er blevet tid at fortsætte gennemgangen af udlånsspillerne. Efter Juma Bah i sidste kapitel fortsættes i dag med resten af B samt C.

Der begynder at tegne sig konturene af en trist historie om den lokale Manchester-knægt Kian Breckin. Den nu 21-årige søn af Ian ”Breckinbauer” Breckin (fra bl.a. Nottingham Forest og Wigan) kom som miniput i stald hos City og styrede på imponerende vis klubbens forskellige ungdomshold fra sin rolle som central-defensiv midtbanespiller. Så sent som i 22/23-sæsonen var han med til at føre U21-holdet til endnu et mesterskab, hvor han trods sin tilbagetrukne position på banen lavede 8 mål og 4 assists i 24 kampe. På denne tid meldtes sågar om interesse fra Barcelona. Lidt mere jordnært valgte City at udlåne ham forrige sommer til Wycombe Wanderers i League One, men her blev det kun til 2 kampe i efteråret, hvorfor han blev hentet hjem i januar og genindført på Citys U21-hold. Sidste sommer blev unge Breckin så sendt på et nyt udlån hos Crewe Alexandra i League Two, og selvom det her gik betydeligt bedre med 18 kampe (og 2 assists), så gentog historien sig i januar, hvor han blev hjemkaldt og endnu engang tilknyttet U21-holdet. Mens den første hjemkaldelse blev forklaret med manglende spilletid, kom der ikke rigtig nogen forklaring på den anden, og tilknytningen til Citys U21-hold har kun været af formel karakter, idet han ikke har indgået i truppen en eneste gang henover foråret. Der haves ingen meldinger om skader, så noget er tilsyneladende ikke helt, som det skal være. Kian Breckin har kontrakt med City frem til 2027. Men man skal efterhånden nok næppe regne med nogensinde at få ham at se på Citys førstehold – eller i Premier League iøvrigt.

Så er det trods alt gået bedre, om end langt fra godt for 21-årige Finley Burns, der har været udlånt hele sæsonen til Hull City i Championship. Burns er en London-knægt, der som 13-årig kom til Manchester Citys ungdomsafdeling. Han er en 196 cm høj midtstopper, der i sæsonen forinden var udlejet til Stevenage i League One, hvor blev til 43 kampe og tæt på fuld spilletid. I Hull holdt det hårdere med at få spilletid, med sammenlagt 11 kampe og ikke et eneste minut på banen siden januar – tilsyneladende ikke pga. skader. Hull har så heller ikke haft nogen god sæson, præget af dårlig stemning og småkaotisk ledelse, men det ændrer ikke på, at Finley Burns nu er nået til skelsår uden at have vist noget reelt potentiale for at kunne begå sig i Premier League. Udlånet i Hull har været tørt uden nogen købsoption, så nu returnerer han til City, hos hvem han har kontrakt til 2027. Det ligner vel umiddelbart mest et salg til en klub i Championship eller League One.

Dagens statusrapport slutter mere positivt af med den enlige repræsentant for bogstavet C. I sommerens store transferregnskab skal det således erindres, at Citys første udgående skifte allerede kom på plads i oktober, da Borussia Dortmund udløste en betinget købsobligation på Yan Couto lydende på €25m. Den 23-årige brasilianske højreback har været ejet af City siden 2020, men aldrig spillet en eneste kamp for klubben. Efter et ganske hæderligt lejemål i Girona sæsonerne 20/21, 22/23 og 23/24 (med ialt 5 mål og 17 assists i 95 kampe), har det været mere afdæmpet i den senest forgangne sæson hos Dortmund med 1 assist i 30 kampe. Ikke desto mindre valgte dortmunderne at slå til allerede i efteråret. Oveni i de €25m har BvB lagt et loan fee på €4m. Ifølge Sky Sports og Fabrizio Romano har Couto fået en kontrakt hos Gelb-Schwarz gående til 2029.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
De første to signinger på Deadline Day: Pepijn Lijnders og James French som henholdsvis assistenttræner og analytiker/dødboldstræner. Begge med fortid i Liverpool, hvor de tilsyneladende har været vellidte. Indtil nu...
Indtil nu...

Det står vist primært for din egen regning ;-)
Men jeg tænker, at JF er en bedre analytiker end dødboldstræner, for jeg syntes ikke dødbolde er der hvor Liverpool excellerer (vi lå i hvert fald i bunden i den netop overståede sæson).
https://www.givemesport.com/every-premier-league-club-ranked-by-set-piece-goals/

Edit: Og det er faktisk noget Slot har italesat tilbage i april måned:
https://www.liverpool.com/liverpool-fc-news/features/arne-slot-set-pieces-improvement-31471895
OB / Liverpool / Bayern siden start 80erne
James French kender jeg ikke, men Pep v2 var vældig afholdt blandt fansene og Klopp har da også rost ham til skyerne ved flere lejligheder. En erfaren manager, der kender ligaen (og jeres rivaler) gennemgående. Det er vel ikke helt så tosset.
De er vist ikke verdens bedste længere, JG?
Pep 2 ser da i hvert fald ganske fornuftig ud. Og han kan vel ikke gøre det værre end Juanma Lillo, der om muligt virkede endnu mere sortsnakkende end Pep 1. Det begyndte faktisk for alvor at gå ned ad bakke, da han vendte retur.

Om James French kan jeg faktisk ikke se nogen steder, at han havde ansvaret for dødbolde i Pool. Så måske han bare kommer med masser af værdifuld andenhåndsviden om, hvad der IKKE virker. ;)
Annonce