Redigerettors 19. jun 13:43
Ja, men langtfra fuldstændigt - eller kun det, som jeg kan læse i medierne ( det er et meget stort regnestykke ).
Problemet er som sådan ikke købssummerne, men det såkaldte Masa Salarial; dvs. samlede lønsum i forh. til en række faktorer.
For at splitte det ud på en række forbedrede faktorer i forh. til sidste sommer kan nævnes; returneringen til Camp Nou lover større stadionindtægter, en række kontrakter er blevet forlænget, hvorved omkostningen er fordelt ud over flere år, flere dyre spillere er på vej væk ( Ansu Fati, Ter Stegen ), man har i forh. til tidligere solgt spillere med fornuftig salgssum, VIP-sæde-salget, det forkætrede Barca Studios-salg tegner også til at være gennemført inden juli og rigtig meget mere.
Alt dette tillader, at man opererer indenfor 1 : 1, hvor man tidligere har opereret indenfor 1 : 4 ( i korte træk, at man kan operere på transfermarkedet som alle andre klubber, hvor man tidligere skulle sælge for 1 kr., for at kunne investere 25 ører ).
F.eks. kunne man godt have købt Nico Williams allerede sidste sommer, men ville haft umådeligt vanskeligt ved at få ham ind under de begrænsninger, som lønsums-problematikken udgør.
Den samlede udfordring er således ikke så meget økonomi i gængs forstand, men en række regler for, hvor stor procentdel lønbudgettet må indeholde.
Barca arbejder f.eks. også på, at man kan udskille kvindeholdet, hvorved man får oceaner af plads i lønbudgettet.
Flere eksperter nævner paradoksalt nok, at Barcas helt store fremtidige udfordring vil være, hvad der egentlig har reddet klubben; de unge spillere.
Som disse bliver bedre og bedre, og mere og mere etablerede på national og international scene, vil der også skulle pumpes betydeligt mere løn i disse spillere end hidtil, hvilket truer, hvortil man er nået lige nu.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."