Snak

Mere indhold efter annoncen
Delap fik sin første kasse i nat, JGGJ 💪
"We didn't underestimate them. They were just a lot better than we thought” 🙈 #KSDH 🤍 #KTBFFH 💙
Bare vent, han laver garanteret hattrick når Chelsea møder City derovre.
Tillykke med avancementet. 🍺👍
Tak min ven 😊👍 kamptidspunkter kl 04.00 trækker tænderne ud
"We didn't underestimate them. They were just a lot better than we thought” 🙈 #KSDH 🤍 #KTBFFH 💙
Jo, det er tv for arbejdsløse, pensionister og nattevagter.
Vi andre må nøjes med sammendraget næste formiddag i kaffepausen.
The City Weekly
Under træningsturneringen i USA er intensiteten dampet lidt af i Citys transferaktiviteter, men lidt er der trods alt alligevel sket siden sidste uge.

Ifølge Fabrizio Romano skulle det være tæt på officielt, at 19-årige Juma Bah tilgår OGC Nice på lån i den kommende sæson. Den unge sierraleonske centreback blev købt af City i januar og straks sendt på udlån i Lens, hvor det er gået ganske fint, og nu fortsætter han så i Ligue 1 og måske Champions League hos klubben på den franske riviera; nice! Olympique Lyon var ellers også svært interesserede, men i de seneste 24 timer har de som bekendt pludselig fået andet at tænke på. Der plejer ikke at være nogen transfer fees involveret i Citys udlån af unge spillere.

Man Citys kontraktpolitik betyder, at en efterhånden ikke helt ubetydelig del af klubbens transferindtægter kommer ind via såkaldte ’windfalls’, altså bonusser udløst af videresalgsklausuler på unge spillere solgt fra akademiet. Tidligere i sommerens vindue udløste salget af Liam Delap fra Ipswich til Chelsea en sådan bonus på ca. £2m til City, og nu meldes yderligere £5m på Citys vej for salget af James Trafford fra Burnley til Newcastle. City solgte den unge talentfulde målmand til Burnley for to år siden for £15m. Citys salgskontrakter for denne type spillere indeholder som standard en tilbagekøbsklausul (der endnu aldrig er blevet aktiveret for nogen) og en videresalgsklausul på 20% af et eventuelt transferoverskud. Burnley har meddelt Newcastle at prisen for Young Trafford er £40, hvilket altså i givet fald vil generere en gevinst på £25m. Og 20% af £25m er som bekendt £5m.

Rico Lewis’ udvisning i træningskampen mod Al-etellerandet har udløst en karantæne, der holder ham ude i resten af turneringen, og eftersom alternativet på højreback tilsyneladende er Matheus Nunes, så vil det utvivlsomt blive grusomt understreget i de næste par kampe, i hvor voldsom grad City behøver en ny og rigtig højreback. Så om ikke andet kommer der da dét ud af turneringen. Pudsigt nok står den første af disse kampe imod netop Juventus, hvor to af de hidtidige favoritter til jobbet kommer fra, nemlig Andrea Cambiaso og Nicolo Savona. Som en der har fulgt City gennem noget tid ved jeg imidlertid af erfaring, at der er større chance for at se grønne grise flyve omkring skyskraberne i The Great Jackson Street District end at se Guardiola rekruttere en italiensk fodboldsspiller. Og fra mit skycam i toppen af Elizabeth Tower kan jeg konstatere, at udsigten til sådanne revolutionære hændelser fortsat lader vente på sig.

De engelske medier har tilsyneladende også umådeligt svært ved at slippe drømmen om, at Citys nye højreback bliver engelske Valentino Livramento fra Newcastle. I et interview før Englands U21-landskamp mod Spanien blev han spurgt til transfermulighederne igen, og svarede da: »I don’t know anything about that!« Hvilket ret beset er det mest positive og understøttende statement, jeg endnu har registreret i hele forløbet. Altså ingen klar afvisning af City! Måske er der alligevel noget på vej..?

Andetvalget har længe set ud til at være den 21-årige brasilianske højreback Wesley Franca, der aktuelt også er til Infantino Cup i USA med Flamengo. Og ifølge et tidligere forlydende vil han faktisk gerne til City! Som berettet i løbet af ugen har der været højst divergerende udmeldinger i pressen om, hvad Flamengo vil kræve i transfer. Men i den forgangne uge har klubbens sportsdirektør angiveligt meddelt italienske Corriere dello Sport, at startprisen hedder €30m. Zenit Sankt Petersborg har ifølge Calciomercato.it netop fået afvist et bud på €25m. Når sagen interesserer italienske medier så meget, skyldes det, at både Roma og Juventus også gerne vil signe ham – hvad er det lige med Juve og højrebacks; samler de på dem eller hvad? Ifølge The Telegraph har Brighton vanen tro også et godt øje til sydamerikaneren.

Som noget helt nyt nævnes nu også (af sjældent særlig pålidelige TeamTalk) 19-årige Martim Fernandes fra Porto som et potentielt emne til Citys højreback-position. Pep Guardiola har muligheden for at studere ham ved selvsyn ved træningsturneringen i USA. Knægten har efter sigende en frikøbsklausul på rørende €60m.

Selvom det nye norske håb Sverre Nypan endnu ikke formelt er signet af City, gættes der allerede livligt på, hvad City i så fald vil gøre med ham. Fabrizio Romano mener, at han vil blive udlånt til Girona, mens Football Norway foreslår et udlån til enten Brentford eller Benfica.

Ifølge Fabrizio Romano er der også interessante indkøbsplaner til City-akademiet, om end vi nu bevæger os lidt ned i afdelingen for kuvøseguf. Der meldes således om fremskredne forhandlinger med 16-årige Dexter Oliver fra Tottenham (midtbanespiller) og en ’tæt-på’-signing med 15-årige Kaylum Moss fra Liverpool (også midtbane), som efter sigende begge skulle være yderst talentfulde.

For sjovs skyld kan vel også nævnes, at mens Arsenal prøver at hente Rodrygo ind på en kæmpetransfer fra Real Madrid, så hævder Cadena SER at vide, at den 24-årige brasilianske angriber faktisk hellere vil til Manchester City. Now that’s something you don’t hear everyday! Der er dog aktuelt ingen meldinger om, at City har øje for ham. Og angiveligt koster han immervæk i omegnen af €90m, hvilket selv for City-sheiken svarer til en halv oase og spidsen af en forgyldt dromedar.

På den udgående transferfront er nærmest ingenting at melde. Det tætteste vi kommer på en nyhed er Daily Mails historie om, at Kevin De Bruyne prøver at overtale Antonio Conte til at hente Jack Grealish til Napoli.

That’s all folks. Cheers! 💙⚽🍺
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Tintin
Tak for info. Nå, ja ja, gamle tykke mænd i hawaii-skjorter kan vel også have brug for ferie. Så må jeg se at få smækket den dartskive hjemme havepavillonen i stedet. 🎯
JGGJ
Rodrygo ville pynte på alle hold selvom I er godt besat - ham så jeg også gerne i Chelsea
"We didn't underestimate them. They were just a lot better than we thought” 🙈 #KSDH 🤍 #KTBFFH 💙
Jojo, han er da ikke værst. Men prisen forekommer mig lidt voldsom i sammenligning med det hidtil viste niveau - og modsat visse andre må vi jo også tænke lidt på det dér net spend..! 😆

Men nu synes der som sagt snart checket £7m ind på windfalls, så kan Hugo Viana jo se hvad han kan købe for dét... 😋
Ahh ja - glemte net spend 🤡 sorry
"We didn't underestimate them. They were just a lot better than we thought” 🙈 #KSDH 🤍 #KTBFFH 💙
Honest mistake. Det gælder jo ikke for de adelige klubber. Det er kun noget vi nyrige proletarrøve må døje med i byretten... 😜
Annonce