Dagens lokalrapport fra campingpladserne omkring Manchester kommer fra Wythenshawe, hvor regnen siler blidt ned over de betongrå boligblokke. Jeg var så heldig at finde Cole Palmers foretrukne frisør, hvor jeg lod mig friste af et ”Knock-em-Cole-Friday-Special”-tilbud på £5. Men som fruen siger, ”Det vokser vel ud igen!” Under klipningen, der reelt foregik med en barbermaskine indstillet på 2 mm hele vejen rundt om hatten, faldt snakken naturligt på Man City, og her kunne frisøren tilføje den spændende nyhed om James McAtee, at denne i de seneste dage skulle være spottet på et hotel i Liverpool. Stakkels fyr! Men det betyder måske at der stadig er håb om at han ender i Everton?
Derudover lyder meldingen fra Citys træningsanlæg, at de tre nye assistenttrænere er faldet godt til. Pep Lijnders er tydeligvis og heldigvis ikke bleg for at diskutere den anden Peps dispositioner, og det er primært Lijnders, der står for den daglige træning. Hollænderen synes allerede at have tilføjet City-holdet et mere pågående presspil end hvad vi har set længe. Kolo Tourés rolle bliver som tidligere berettet at øge moralen og humøret i truppen, og tage sig godt af integrationen af de unge spillere og varetage forbindelsen til akademi-holdet. Og så er der James French, der ud over dødbold-situationerne også meldes at have ansvar for den defensive organisation. Og dén kan sandt for dyden også godt fortjene en øget bevågenhed hos City! Og Frenchs indsats er allerede blevet lovprist af Gündogan, der har udtalt, at englænderen udtrykker sig befriende kort, klart og enkelt, så det rent faktisk er til at forstå, hvad Citys defensive taktik går ud på! Så måske er der vitterligt håb op forbedring frem mod den kommende sæson, hvis det ikke længere er Guardiola selv, der står for det defensive taktikoplæg…