Snak

Mere indhold efter annoncen
The City Weekly
Pep Guardiola er stadig træner i Manchester City. Og vi har fortsat ikke nogen højreback. #NextSeason.

I mangel af noget reelt nyt, udkommer The City Weekly denne uge ekstraordinært på en tirsdag. Så sker der da lidt.

Det tætteste vi er kommet på en nyhed i den forgangne uge er, at Fabrizio Romano i torsdags kunne forkynde, at Nico O’Reilly er tæt på at underskrive en ny kontrakt med City. SÅ tæt har det så åbenbart heller ikke været, for der ikke sket mere i sagen siden da. Romano mener også at vide, at O’Reilly i forbindelse med kontraktforlængelsen desuden vil få et nyt trøjenummer i stedet for det nuværende nr. 33. Lidt overraskende er historien måske alligevel, eftersom O’Reillys nuværende kontrakt faktisk går til 2028, men den er fra efteråret 23, hvor han stadig var tilknyttet U21-holdet, så fornyelsen afspejler utvivlsomt en stadfæstelse af hans nyvundne rolle blandt førstereserverne på førsteholdet og skal vel dertil også ses som et statement udadtil, hvor der ellers bl.a. har været interesse fra Bayer Leverkusen. 20-årige O’Reilly er født i Manchester og har spillet i City siden han var 8 år gammel, så han kan med rette betegnes som ’homegrown’. Han er venstrefodet og føler sig bedst hjemme i venstresiden af den offensive midtbane, men det store gennembrud på førsteholdet er kommet i denne sæson som venstreback. Med Ait-Nouris ankomst til samme position må det formodes, at O’Reilly i overvejende grad er tiltænkt en anden rolle fremover. Det er indtil videre blevet til 21 kampe på Guardiolas førstehold, hvor han står bag 5 mål og 2 assists.

Vi er ifølge The Athletic også meget tæt på en kontraktfornyelse med 28-årige Ruben Dias. De præcis vilkår er ikke oplyst, men avisen forventer en et-årig forlængelse af den nuværende aftale, der går til 2027. Dias kom til City fra Benfica i 2020, og har siden spillet 222 kampe for de himmelblå.

Der er sådan set rigeligt med andre løse City-rygter at tage af, men de kommer gennemgående alle så tyndt belagt, at selv de flade leverpostejsmadder fra skoletidens madpakke kommer til at fremstå som en lækkerbisken. For god ordens skyld kan de da godt lige opsummeres her. De kulørte medier foreslår fortsat dagligt at Ederson er på vej væk, i øjeblikket meldes han fristet af en kæmpeløn i tyrkisk fodbold, hvor det veklser mellem lige og ulige datoer om det gælder Galatasaray eller Besiktas. De mere seriøse medier ser Traffords ankomst som et farvel til 32-årige Stefan Ortega, uden at der er kommet seriøse bud på en ny klubadresse; til gengæld lyder et mere kuriøst bud på Manchester United!

De engelske medier har også fast besluttet, at James McAtee og Jack Grealish forlader klubben denne sommer. Sky Bet kører ligefrem en særskilt odds-pakke på hvor Grealish skifter hen til. For et par dage siden stod de laveste odds på Napoli (1,3), Everton (3,25) og Aston Villa (3,5), men det nyeste rygte peger angiveligt på Tottenham. Indtil videre træner både James og Jack blot stille og roligt sammen med de andre City-spillere på anlægget ved Etihad. Et problem med at sælge de to englændere er i øvrigt, at City balancerer på kanten af homegrown-regnskabet, som især halter i forhold til UEFA-reglerne. Hjemhentningen af Trafford har hjulpet, men ifølge MEN er der faktisk ikke råd til flere homegrown-exits – snarere tværtimod.

Der spekuleres også en del i medierne om udlån af flere yngre spillere fra førsteholdstruppen. Det gælder især Reis, Nypan og Echeverri. Sidstnævnte har interesse i de italienske medier, hvor historien går på, at City egentlig havde en udlånsaftale på plads med Girona, men Claudio Echeverri vil meget hellere til Roma, hvor han kan spille Europa League, blive trænet af Gasperini og være i selskab med sine argentinske landsmænd Dybala og Soulé. Det vil de sådan set også godt gå med til på Etihad, men kun i form af et tørt lån, mens romerne vil have en købsoption med i aftalen. Der forhandles angiveligt p.t. om et lån med et højt loan fee og en købsoption suppleret med en fornuftig tilbagekøbsmulighed og formentlig en heftig videresalgsklausul i 50%-klassen.

Derudover er som tidligere omtalt blot at melde, at Pep Guardiolas skilsmisse ifølge den spanske sladderpresse er tæt på fuldendelse; at Puma har lanceret Citys tredjetrøje for den kommende sæson (melleret regngrå i anerkendelse af det nordvestengelske vejr (I kid you not, det er begrundelsen!)); og at truppen sidst på ugen flyver afsted til Sicilien for at spille testkamp mod Palermo på lørdag.

Cheers!
Men hvad med de 115?
"We didn't underestimate them. They were just a lot better than we thought” 🙈 #KSDH 🤍 #KTBFFH 💙
Der er skam stadig odds 1:115 på at City får en rigtig højreback.
hahaha - klasse
"We didn't underestimate them. They were just a lot better than we thought” 🙈 #KSDH 🤍 #KTBFFH 💙
Trist nyt for Tintin og Nick. Knægten med bindestregen og det kinky efternavn Jahmai Simpson-Pusey bliver udlånt til Celtic for den kommende sæson. Der er dog tilsyneladende tale om et tørt lån, og det har tidligere lydt, at City insisterede på en kontraktforlængelse inden det ville blive effektueret, så der er stadig håb om en retur for JSP til Citys førstehold. I en fjern post-pep-fremtid.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
#NoPuseyNoParty
😥
FCN
Det lader til, at Pau Cubarsí flytter for sig selv.

Samtidig skal han - som jeg også har skrevet tidligere - begynde på universitetet. Det er store omvæltninger for et barn.

Heldigvis ser det ud til, at han er tæt knyttet til sin søster, som både flytter med ham og også deltager på studiet.

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvorvidt Cubarsí har kørekort, men er ikke nået frem til et resultat.

https://www.football-espana.net/2025/08/05/barcelona-star-to-begin-university-degree-this-septmember

Jeg kan godt frygte, at han, hvis han skal i skole om morgenen, hjem og lave lektier, måske ud at gå med reklamer om eftermiddagen, og selv skulle vaske tøj, lave mad og gøre rent, måske ikke er udhvilet og tilstrækkeligt forberedt til en CHL-kamp om aftenen.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
..og selv skulle vaske tøj, lave mad og gøre rent

Det er vel dér søsteren kommer ind i billedet..?
Afløseren 😂😂👌
"We didn't underestimate them. They were just a lot better than we thought” 🙈 #KSDH 🤍 #KTBFFH 💙
Dagens melding fra træningsanlægget på City Football Academy forud for turen til Sicilien er, at hverken Reis eller O´Reilly deltog i tirsdagens træning. Mens Nico O´Reillys fravær blev forklaret med at han ikke er helt frisk, så meldes Vitor Reis på vej til Girona på et udlån for den kommende sæson. Ifølge Fabrizio Romano mangler der kun et lægetjek.

For dem der bekymrer sig om Rodris tilstand, kan meldes, at han var med til dagens træning, men på sit eget skåneprogram (og nej, det indikerer ikke at han er på vej til Malmö FF).
Annonce