Kampen om førstepladsen har været tæt, og der er ikke meget der skiller kandidaterne i toppen af min liste over nye City-ønsketrænere. Men valget som nr. 1 er faldet på Luciano Spalletti. Med sine 66 år er han med afstand listens ældste, men dermed også en yderst erfaren kapacitet, der gang på gang har fået sine klubber til at præstere over evne, både i Udinese, Roma, Zenit, Inter og Napoli. Mange Roma-fans, inklusive mig selv, drømmer stadig med våde øjne om klubbens seneste hedengangne storhedstid under Spalletti. Selvom Spalletti faktisk på FIGC’s dommerskole skrev afhandling om 3-5-2-systemet, har han i praksis foretrukket diverse systemvarianter med en fireback-kæde, vekslende fra 4-3-3 til 4-6-0, alt efter hvad spillermaterialet plæderede for. Men for nogle år siden forsøgte Spalletti i et interview at gøre op med vigtigheden af spilsystemer: »Systemer eksisterer ikke længere i fodbold. Det handler om at identificere og udnytte de tomrum på banen, som modstanderen efterlader, samt at have modet til at angribe, også når man selv er under pres.« Spalletti kan som træner bedst beskrives som en snu gammel ræv, der virkelig formår at udnytte ”de forhåndenværende søm” på bedste vis og samtidig indretter sig bestandigt efter modstanderens åbninger og svagheder. Dertil berømmes han for sine evner til at styrke humøret og holdånden, selv på stjernespækkede mandskaber som i Inter og Napoli, og med sin charmerende positivitet er han også god til at håndtere pressen og dommerne. I City-sammenhæng har Spalletti endvidere den åbenbare fordel, at han (som den eneste på Top 10) er ledig på markedet. Spalletti blev fyret som Azzurris landstræner i juni efter en embedsperiode på to år, som fik flere pundits til efterfølgende at konkludere, at hans evner og metoder nok finder bedre anvendelse som klubtræner. Står det til mig, bliver det i Manchester City. Og meget gerne snart!