Snak

Mere indhold efter annoncen
Netop! Og City har jo nemlig lige præcis BRUG for en højreback - beklager hvis jeg ikke har nævnt det før.. 😆

Og ja, det kunne da faktisk være cool, hvis City kunne begynde at sælge andre klubbers spillere. Så måske endelig vi kunne få styr på det der netspend-tjavs...
Jeg underdrev faktisk min klagesang i går over den flok af defensive skader, der er landet på Etihad i de seneste uger. Det viser sig nu, at Nico O´Reilly også er blevet skadet på U21-landsholdslejren. Det betyder faktisk, at som sagerne står, er Man City ikke i stand til at stille en fireback-kæde mod Man United!

Med mindre Josep er frisk på et tremandsforsvar, er den mest oplagte nødløsning for mig at se at trække Rodri ned på den ene centreback-plads, hvor han til en slutrunde for et par år siden faktisk gjorde det ganske fornuftigt for Spanien, og så sætte Aké ud på sin vante plads på venstrekanten:
Nunes - Rodri - Dias - Aké

Nico Gonzalez kan så vikariere igen for Rodri på 6´eren i selskab med Bernardo. I offensiven er også Cherki skadet, mens Foden og Savinho stadig er tvivlsomme.

Så træneren må være glad. Det bliver ikke nødvendigt at lade nogen spillere blive hjemme på kampdagen. Og det bliver rigelig plads til at ligge ned og tage en blunder på reservebænken under kampen.
Nu er det jo ikke fordi at jeg nyder at trampe rundt i det. Men...

Pep Guardiolas mest citerede mantra gennem hele sommervinduet har været, at hans trup var for stor: »[It’s] too much – too many people. I like a deep squad to compete in all competitions, but I don’t want to leave players at home. It’s not healthy. You cannot create a good vibe or atmosphere to compete.« I starten af sommeren truede han sågar med at sige op, hvis ikke truppen blev reduceret. Han har efterfølgende sagt, at det var en joke, men..tja..who knows?

I hvert fald har han fået det som han ville. 14 spillere har i løbet af sommeren forladt Citys førsteholdstrup, gennem kontraktudløb, salg og udlån. 7 er kommet til udefra, ingen er rykket op fra U21-holdet. I bund og grund er det Peps filosofi, at man kan nøjes med én backup til hver af de 11 startere, og derudover supplere op med spillere fra U21-holdet.

Denne filosofi fejler for mig at se på tre forhold. For det første ignorerer den fuldstændig den stigende slitage og skadesfrekvens på spillerne, der afledes af de stadig flere kampe, senest gennem udvidelsen af Champions League og det famøse FIFA klub-vm. For det andet bygger den på en ukorrekt præmis om, at Pep rent faktisk vil gøre brug af U21-spillere på førsteholdet. De seneste tre sæsoner har gang på gang vist, at hvis en U21-spiller en sjælden gang får chancen, ryger han ud igen for resten af sæsonen hvis han sætter blot én forkert fod i løbet af kampen. Hvorimod en etableret klovn som Nunes kan fucke op igen og igen uden konsekvenser.

Det sidste og tredje misforhold i masterplanen er, at også U21-holdet bliver åreladet hver sommer, enten gennem udlån eller salg for at skaffe penge på transferkontoen til at indkøbe udenlandske spillere til førsteholdet for. Af defensive spillere alene har U21-truppen denne sommer sagt permanent farvel til Couto, Doyle, Okeke og Wright, mens yderligere fem forsvarsspillere er sendt på udlån: Alleyne, Burns, Samuel, Simpson-Pusey og Susoho. I hvert fald seks af disse ville have haft kvaliteten til at kunne udfylde rollen som førsteholds-backup i City. Men klubben har ikke desto mindre valgt IKKE at have dem til rådighed – med selvsamme señor Guardiolas velsignelse.

Det betyder, at Citys U21-hold nu har en defensiv, der udelukkende består af spillere, der til denne sæson er rykket op fra U18-holdet – men alle har alderen til fortsat at have kunnet spillet U18-fodbold: Henderson-Hall (18 år, RB), Harrison Parker (18 år, CB), Stephen Mfuni (17 år, CB), Kian Noble (18 år, CB), Christian McFarlane (18 år, LB), Rhys Thomas (18 år, DM) og Femi Fapetu (18 år, DM). Sæsonens første U21-kampe har allerede tydeliggjort, at Citys forsvarende mesterhold kan få rigeligt at gøre med blot at hænge på i toppen denne sæson, hvor offensiven ser fornuftig nok ud, men defensiven lidt ligner Bambi på glatis. Akkurat som på førsteholdet. Så enhver tanke om at hente nogle af disse drenge op som reserver på førsteholdet, er helt ude i hampen.

Bottom line er, at Pep Guardiola med sin tåbelige og bedrevidende stædighed nu endnu engang ser ud til at fucke en sæson op for City, endnu inden den rigtig er begyndt. Og nej, han kan ikke gøre for at City endnu engang er blevet ramt af uforholdsmæssigt mange skader i defensiven på kort tid. Men han så sidste sæson at det kunne ske og hvilken effekt det havde, og vi har ved Gud haft alle kort på hånden til at stå bedre forberedt denne gang, hvis noget tilsvarende skulle ske. ”Verdens bedste træner” valgte at spille kortene anderledes. Og nu ser det så ud til at vi ud af hele truppen (inkl. U21-holdet) ialt kan mønstre to spillere til hans elskede firebackkæde – tre hvis vi tæller Nunes med!

Værsågod, United. Der er serveret på tag-selv-bordet!

#NextSeason NextCoach
Normalt rapporterer jeg ikke om City-transfers på U18-holdet, men denne her er måske alligevel værd at bemærke. Man City har signet en ny landsholdsmålmand, nærmere bestemt 16-årige Ben Vickery, der står på det engelske U17-landshold. Han tilgår fra Hibernian for det på disse alderstrin ganske anseelige beløb af £200.000, hvortil skotterne også har fået inkluderet en videresalgsklausul. Vickery sad med på bænken for en uge siden, da U18-holdet slog Blackburn Rovers med 7-3 – med 17-årige Max Hudson på mål.
Ja, jeg synes også det virkede lidt svagt med signingen af Donnarumma, så jeg er glad på dine vegne, at I har fået Vickery. Stort tillykke herfra!
Også Spurs-fan i Championship
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Mange tak! Fremtiden er sikret på målmandsposten. Nu kan jeg sove trygt.. ;D
Angående højre back; er den gode Rick Karsdorp ikke også ledig?
FCN
Glæder mig til den dag, Pep omskoler Vickery til højre back. Så kan I blive første PL-hold, der har en back med målmandshandsker på 😄.
Også Spurs-fan i Championship
Angående højre back; er den gode Rick Karsdorp ikke også ledig?

Så er det faktisk lige før jeg foretrækker Matheus Nunes! 😆
Eller en omskolet James Trafford eller Ben Vickery...
Fin dart i Prag her til aften. Virkelig solide præstationer af Price og Littler. Men MvG var da godt nok uhyggelig! Jeg tænker det var sådan han spillede i årene før jeg stødte til? Tegner til en spændende finale i morgen. 🎯👍
Annonce