Snak

Mere indhold efter annoncen
Rodri, Khusanov og Ait-Nouri sidder fortsat på skadesbænken. Der var ellers spekulationer om, at sidstnævnte var fit nok til at rykke over på reservebænken, men det skete så ikke. Der er til gengæld fundet et par pladser til de to Nico’er, Gonzalez og O’Reilly, som der begge var tvivl om; så helt ringe kan de vel så ikke være.

Det betyder så at Gvardiol får endnu en tur på venstreback, hvor han ellers generelt ikke har gjort det for godt, specielt ikke siden at Pep er begyndt at bruge ham i midterforsvaret. Nunes er selvskreven til højreback. Efter at han har spillet decideret råddent ringe på denne plads i 40 kampe i streg, leverede han en rigtig god defensiv præstation i den seneste kamp mod Villareal, hvilket straks fik en glædesstrålende Pep til at hovere i bedste ”Hvad sagde jeg!”-stil på det efterfølgende pressemøde. Ja, han var ikke langt fra at udpege Nunes som en de af de potentielt bedste højrebacks siden nogensinde! Så nu skal vi vel døje med yderligere 40 katastrofale Nunes-kampe, førend catalaneren eventuelt atter måtte begynde at betvivle sine egne geniale omskolingsevner. Der er selvfølgelig også den teoretiske mulighed, at Pep har ret og Nunes pludselig har knækket koden. Vi får se.

Mere bekymrende i dag er det, at vi stiller uden nogen defensiv midtbane. Opgaven synes tildelt Reijnders og Bernardo i en eller anden form for makkerskab, muligvis tilmed med førnævnte Nunes som inverteret højreback. Det kan meget vel gå hen og blive rigtig grimt...!

Fremme i offensiven er Foden tilbage i rollen som 10’er, Savinho er rykket over på Dokus plads på venstrewingen (hvilket giver rigtig god mening, Pep, da han nu ENDELIG spillede en god kamp på højrewingen mod Villareal!), mens Bobb indtager højrewingen.

Ah, well. Det kan vel ikke gå værre end galt. Come on, City!
Tja, hvis jeg var en kold skid kunne jeg jo sige, at Matheus Nunes endnu engang koster et mål. Og jeg er en kold skid.
Nå, det tog da Villa ti minutter at lure, at City spiller uden defensiv midtbane. Derefter har det været op ad bakke...
Tja, hvad skal man sige. Det er svært at spille 4-1-4-1 uden højreback og 6´er.
Det svarer lidt til at lade AC/DC stille op uden rytmeguitar og trommer.

Både Nunes og Gvardiol er da godt nok tilbage på vanligt niveau på deres omskolede fullback-pladser. Men tomrummet på den defensive midtbane skriger om muligt endnu mere til himmelen. City kunne lige så godt sætte et blinkende neonskilt op midt foran straffesparksfeltet med teksten "Get it here!"

Dertil virker offensiven usædvanlig lam! Alle fire offensivspillere er konstant en meter fra dér hvor de hellere skulle ha´ været. Og Reijnders og Bernardo bør efterlyses i højtalerne på Villa Park; hvis nogen finder dem, kan de afleveres hos kundeservice.
Gult kort til Boubacar Kamara efter et klart dive fra Jérémy Doku, er det generelt en del af Dokus spil?
West Ham United
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det bliver vist til lige nøjagtig 0 point til Blå Stue i dag😩

Jeg går op og lægger mig.
@Hulemand
Nok ikke mere bevidst fra Doku end alle andre.
Nu ved jeg godt at jeg er en lalleglad jubeloptimist, men jeg havde faktisk oprigtigt troet, at City ville kunne hente en uafgjort på Villa park. Det viste sig alt for kækt og overmodigt. Vi tabte til et bedre hold. Eller rettere, til et bedre organiseret hold - og dermed en bedre træner.

Tre positioner i Citys startopstilling blev forsøgt dækket af spillere, der har naturligt hjemme andetsteds (HB, VB og DM). Alle tre fejlede. Den gennem hele sæsonen haltende offensiv har hidtil kunne gemme sig bag Haalands mange scoringer. Da han ikke kunne score idag, faldt også offensiven sammen. Og da Pep i anden halvleg pludselig kunne findre bedre løsninger til VB og DM, og til næsten alle offensivpladserne, var løbet kørt.

Emery 1-0 Guardiola
#PepRaus
@Tintin
Hold nu op. Jeg synes stadig, Spurs er ret ustabile, så det kan både blive 3,1,0 point til Everton i dag.

Edit: Desuden viser statistikken at Spurs ofte spiller uafgjort på udebane mod Everton, så der burde være gode chancer for point.
Også Spurs-fan i Championship
Heldigvis kunne Roma vinde i Sassuolo. Så det var da ikke helt spildt, at jeg valgte fodbolden frem for den regnvåde skovtur.

Tintin, sov godt - eller husk at du kan trøste dig med darten!
Annonce