Snak

Mere indhold efter annoncen
Mens det var Cherki og Trafford der løb med overskrifterne i City News ovenpå Swansea-kampen, så var det en anden der modtog trænerens primære anerkendelse på post-match-pressemødet: Nico Gonzalez. Rodris backup udnytter Ballon d´Or-vinderens fortsatte fravær til bare at blive bedre og bedre kamp for kamp, og mens der i det første halvår var tiltagende rygter om at Gonzalez nærmede sig en hurtig exit, så betegner Pep ham nu som "fundamental" for holdet, og spørgsmålet er vel, om ikke den 23-årige spanier stille og roligt er ved at køre sig i stilling som Rodris reelle afløser - og dermed Citys førstevalg til 6´eren?

Jeg synes ikke han stod helt godt ved Swanseas enlige scoring i går, men skal der peges fingre her (for et i øvrigt helt igennem flot mål), må det primært være mod Ait-Nouri, der tillod indlægget, og mod den blot 18-årige Divine Mukasa, der vel snarest var den der burde have passet Goncalo Franco op. Omvendt må man også indimellem bare acceptere, at modstanderne scorer flotte mål.

Hvis Nico Gonzalez kan fortsætte udviklingen, ser jeg ham gerne som Citys næste 6´er. Og han er i hvert fald den suverænt bedste backup for Rodri i den aktuelle trup, så fedt at der nu endelig synes styr på dén plads. Nu mangler så bare højrebacken...
"Ingen overraskelser"😀

Jeg blev faktisk lidt overrasket, da det viste sig, at Arsenals startopstilling kunne følge med. Kepa var dog også god i et par afgørende situationer.

Vi trak Crystal Palace, som på baggrund af deres opstilling i går ser ud til at prioritere Ligacuppen højere, end Arsenal gør. Hvor meget vil Arteta vinde, hvordan ser det ud med Kais, Nonis og Ødegaards form i midten af december? Er vi fri for mange skader, kan vi egentlig godt stille med en ret god startopstilling uden at drive rovdrift på de 11 bedste.
Erling Haaland blev kåret til "Månedens Spiller" i Premier League i september. Det har jeg så i mellemtiden fundet ud af betyder noget helt andet end da jeg var værnepligtig i Flyvevåbnet, for ellers kunne man godt have troet, at hans chancer for at genvinde dét trofæ var kraftigt reduceret efter mødet med en af målstolperne på Villa Park.

Hvorom alting er, er vor norske yeti blandt de otte nominerede til titlen igen i oktober. De øvrige nominerede er Matty Cash (Aston Villa), Bruno Guimaraes (Newcastle), Eli Junior Kroupi (Bournemouth) , Bryan Mbeumo (Manchester United), Nordi Mukiele (Sunderland), Igor Thiago (Brentford) og Jurrien Timber (Arsenal). Der er pudsigt nok hverken nogen fra Liverpool, Everton, Chelsea eller Tottenham. Jeg nævner det bare.

Nå, men samme Haaland er faktisk også nomineret som "Månedens Spiller" (stadig med samme betydning) inden for Manchester Citys egne rækker. Her er der to andre nominerede: Nico Gonzalez (som ovenfor skamrost) og .... Matheus Nunes! Nunes??? Hvad fanden tænker de på? Manden har spillet som en flækket kegle på Farøbroen i kraftig sidevind gennem halvanden sæson, og pga. én (ÉN!!!) god kamp mod Villareal skal han nu krones med egeløv og guldscepter? Okay, jeg forstår godt at chokket over at han tilsyneladende faktisk besidder defensive kvaliteter mod en flok bønder fra den østspanske højslette kan udløse euforisk adfærd, men sku´ vi nu ikke liiiiiige slappe lidt af..?
Hvilken ugedag er Eintracht Frankfurt ?
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Jeg gætter på noget med 1 ud af 7. Har spekuleret igennem et helt glas rødvin, men ikke fundet svaret. Måske nogen af gæsterne er kvikkere?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Søndag selvfølgelig.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Hvorfor søndag?
Jeg har også en:
Hvorfor er Liverpool FC kult blandt de helt unge fodboldfans?
- De er bare så meget "six-seven"! 😁

God fredag! ☕ (> senere 🍺)
Nej, der er ikke nogen nominerede som månedens spiller fra Spurs, og jeg undrer mig lige så meget som @JGGJ.

Som jeg husker det, har hverken Maddison eller Kulusevski lavet en eneste fejlaflevering eller ramt ved siden af målet. Helt ærligt! Hvad er det lige der kræves?
Også Spurs-fan i Championship
Jeg måtte lige spørge fruen, hvad 6-7 betyder. Det viser sig, at vores ældste også siger det, uden at jeg har opfattet😬🙄 #AltidOpmærksomFar
Annonce