Snak

Bert T. er så god en historie 😃

Vedholdende stædighed er ofte egenskaber forbundet med energi, bare ikke på bold.dk hvor det oftest ender patetisk

Er dén til mig, Wise - og i så fald, hvad betyder det ?

De to robuste knægte spiller sgu fremragende dart, her til aften🎯

Edit: Rock er 24 og vel ikke en knægt så?🤔
Jeg troede kun han var 21.

WOW, Littler med 5 legs i træk, hvor han ellers var nede med 9-6.

Endnu et imponerende comeback af Littler. Indimellem virker det til at han spiller bedst, når man tror at denne gang er han da sat af. Tegner til et par virkelig stærke og meget jævnbyrdige semifinaler.

Best City XI Ever # 2 Centreback (right)
Citys alltime stjernehold stiller med en fire-back-kæde med to midterforsvarere eller ‘centrebacks’ Her er først den højre af disse:

Nr. 3 er Nicolas Otamendi, der spillede 210 kampe for klubben i perioden 2015-20; i disse lavede han 11 mål og 4 assists. Og ja, undervejs havde han da sine blundere, men i det store hele var han bundsolid og en medvirkende faktor til at klubben i hans tid vandt ni titler, heriblandt to engelske mesterskaber.

Nr. 2 er John Stones, der kom til klubben i 2016 og aktuelt er oppe på 287 kampe; i disse er han noteret for 19 mål og 9 assists. Han fik en lidt spektakulær ankomst til klubben fra Everton, idet hans navn blev offentliggjort af UEFA i Citys trup inden transferen var officielt på plads. Efter en lidt svær start var han i årene 2018-23 ”Mr. Reliable” i Citys defensiv med mange afgørende redninger og adskillige afgørende hovedstødsscoringer. Tiden efter har været præget af skader, men når han sættes ind, er man stadig tryg ved at have Stones med som næstsidste skanse. Og om nødvendigt kan han også vikariere på højrebacken og 6’eren - hvilket som bekendt indimellem er nødvendigt hos City.

Nr. 1 som Citys alltime højre centreback er Mike Doyle, der spillede 570 kampe for klubben i perioden 1965-78; undervejs lavede han trods sin defensive position hele 41 mål. Et af disse blev sat ind i EFL-pokalfinalesejren over West Bromwich Albion i 1970. Det var dog især hans defensive styrke, som han huskes for, og ved en afstemning i 2010 (iøvrigt året før han døde) blev Doyle af City-fansene kåret som den hårdeste spiller i klubbens historie. Doyle beskrev sig selv som en fanatisk City-fan, der havde fået muligheden for at spille med på banen, og han elskede især derbyerne mod United, som han har kastet mange gyldne citater af imod. Blandt andet den om at der findes to hold i Manchester: Manchester City og Manchester Citys reserver. Kronen på hans klublegendestatus blev opnået i 1974, hvor City i en af sæsonens sidste kampe gæstede Old Trafford i en kamp, som United skulle vinde for at kunne tage mesterskabet. Da drømmen brast få minutter før tid ved et rødt selvmål, gik stadion amok i frustreret raseri, og vrede United-fans stormede ind på banen. Spillerne fra begge hold løb mod udgangen for at komme i sikkerhed, men Doyle gik stille og rolig derhen og havde snart en horde på ca. hundrede røde fans lige bag sig. Så vendte han sig om, satte hænderne i siden og stirrede koldt på dem. Der var herefter ikke én United-fan der kom nærmere. Mike Doyle er et selvskrevet valg til Alltime City’s ene centrebackplads.

Nick … den var absolut ikke rettet mod dig, mere de græsstrå der gribes efter i jagten på medynk på dette site

Ret interessant med historierne omk. de enkelte spillere. Ret beset burde jeg også kunne sætte et flot Leeds United all - star hold sammen. Må jeg lige tænke lidt omkring.

Læste et sted at Haaland i 108 klubkampe for de lyseblå, kun er løbet offside 18 gange. Det er ganske fornemt i så fald. Gør en Højlund mfl. jo på et par kampe.

Hjertensfryd m.fl., lad jer endelig inspirere, Alltime XI´s for andre klubber er meget velkomne. Der er som bekendt først rigtig fodbold igen om en uge, og vi skal jo ha´ tiden til at gå med noget. Og der kan vel dårligt vrides meget mere ud af OliVAR i denne omgang...

Best City XI Ever # 3 Centreback (left)
Tredjevalg til den venstre centreback-plads er Aymeric Laporte, der spillede 168 kampe for City i årene 2018-23, og undervejs lavede 12 mål og 4 assist. Ifølge historien havde han ikke været i Manchester mere end to timer, før Pep kaldte ham til træning, og da Laporte ikke havde medbragt sine fodboldstøvler, måtte der i hast findes nogle til ham. Allerede næste dag blev han sat på banen i en kamp mod West Bromwich. Den franske basker har delt vandene blandt City-fans, og så vidt jeg husker var min forgænger her på tråden ikke begejstret. Men i min optik har han været en solid soldat, der altid har været der, når der var brug for ham - nogle gange nok også lidt for meget i forhold til hvad der var sundt for ham. Især de 4.352 spilleminutter i sæsonen 18/19 tangerer rovdrift fra Peps side. Udover sine mange bundsolide defensive præstationer har Laporte også bedrevet noget, ikke mange andre City-spillere kan prale: Scoret sejrsmålet i en pokalfinale mod Tottenham (EFL 2021)!

Andetvalget er Joleon Lescott, der i årene 2009-14 spillede 160 kampe for City. Lescotts start i City var præget af skader og manglende tillid fra Mark Hughes, men under Mancini blev han den foretrukne makker til Kompany, især efter Kolo Tourés dopingdom i 2011, og en lang serie af stærke defensive præstationer blev krydret med adskillige afgørende hovedstødsmål (ialt 9 mål og 4 assists). I sine år i City nåede Lescott at vinde to mesterskaber og en af hver af de to pokalturneringer. Han er i dag ansvarlig for Citys (spiller)udlånsvirksomhed.

Førstevalget er Vincent Kompany, der i perioden 2008-19 spillede 360 kampe for City, med 20 mål og 10 assists. I otte af sine elleve sæsoner for de lyseblå var han holdets anfører - hence tilnavnet ’Captain Kompany’. Det var i hans første sæson som anfører (11/12), at City vandt sit første mesterskab i 44 år, og i de følgende år tikkede yderligere elleve trofæer ind på kontoen. Han kom på årets hold i PL i årene 2011, 2012 og 2014 — i 2012 blev han tillige valgt til sæsonens spiller i PL. Det var Mark Hughes selv der flere år forinden havde opdaget Kompany, mens han spillede i HSV, og da City endnu i sommeren ’08 kun havde store ambitioner, men nærmest ingen penge til transfers, huskede Hughes den store belgier i Hamburg, som det lykkedes at overtale til et skifte, som blot kostede £6m. Ti dage efter signingen af Kompany blev City købt af Sheik Mansour, og budgettet tidobledes, og med de betingelser var valget formentlig faldet på en anden. Heldigvis skete tingene i den rækkefølge som de gjorde, for Kompanys betydning for Citys succes i den første fase af olie-æraen kan ganske enkelt ikke overvurderes. Hans ikoniske moment var i sæsonen 2012, hvor City i tredjesidste runde tog imod lokal- og mesterskabsrivalerne fra United. I overtiden af første halvleg steg kaptajnen til vejrs og pandede bolden ind bag De Gea, med hvad der viste sig at være sejrsmålet til 1-0, og en halvleg senere sprang han ved slutfløjtet hele Etihad rundt som et forårskådt føl i glæde over den vigtige sejr. 3-2-sejren to runder senere over QPR huskes af de fleste, men ret beset var det ligeså meget Kompanys mål mod United et par uger forinden, der muliggjorde mesterskabet. Men faktisk lavede han en endnu en episk scoring i næstsidste runde i 2019 mod Brighton, der i praksis førte til endnu et mesterskab, og efter kampen blev Kompany spurgt af Sky Sports-værten Gary Neville: ”Where do you want your statue?”, hvortil belgieren beskedent svarede ”Outside the front of the stadium, thank you!”. Og der står den så nu. Captain Kompany er selvskreven til Citys Alltime XI – både som spiller og anfører.