Snak

Mere indhold efter annoncen
Ifølge Pep til dagens pressemøde er der to skadede spillere ude af Citys trup til kampen imorgen mod Newcastle: Rodri og Kovacic.
Typisk Littler. Bagud 0-1, vinder 6-1.
Best City XI Ever # 9 Striker
Så er jeg nået til sidste runde af min ”Best City XI Ever”, der selvfølgelig slutter af med 9’eren. Og her må jeg ekstraordinært lægge ud med en delt tredjeplads, der dels går til Shaun Goater, der i årene 1998-2003 spillede 212 kampe for City og heri scorede 103 mål. Han deler tredjepladsen med Erling Braut Haaland, der indtil i dag er noteret for vanvittige 142 mål i 160 kampe for City.

Da Shaun Goater kom fra Bermuda til England som 17-årig var det faktisk inde hos naboen, hvor han formelt set også rykkede op på førsteholdet i 1989, men her blev han vejet og fundet for let og sendt bort uden en eneste førsteholdskamp. 8½ år senere kom Goater tilbage til Manchester, men denne gang til den blå del af byen, hvor han i de følgende fem år opnåede kultstatus. Perioden 1998-2003 var alt andet end en ”guldalder” i Citys historie. Goater kom til City sidst i 97/98-sæsonen og fik dermed fornøjelsen af at rykke med ned i 2. division, men det var ikke mindst hans 21 og 29 mål i de to følgende sæsoner, der sikrede City to oprykninger i streg og en retur tilbage til Premier League. Shaun Goater fik således sin PL-debut som 30-årig. Igennem hele denne turbulente elevatortid, der rummede endnu en nedrykning og endnu en oprykning, høvlede Goater bare vedvarende mål ind, og han var holdets topscorer fire sæsoner i træk! Det var således ikke uden grund, at fansene hyldede ham med sangen »Feed the Goat, and he will score!« Det er svært at sammenligne målscorere fra forskellige tidsaldre og på forskellige hold (og i forskellige divisioner), men at Goater i denne turbulente City-periode i gennemsnit scorede i tæt på hver anden kamp, er altså imponerende. I hans sidste sæson 02/03 begyndte det at knibe med spilletiden, men ikke desto oplevede han her den glæde at score sit City-mål nr. 100 mod lige netop United, som ikke kunne bruge ham. Og i en anden kamp mod United i samme sæson lavede han et mål blot 9 sekunder efter at han var sat ind; det hurtigste indskiftermål i Premier League til dato.

Om Erling Haaland er det vel ret ikke beset ikke nødvendigt at skrive så meget. Hvis han fortsætter i samme spor vil han ved sit kontraktudløb i 2034 utvivlsomt være den største målscorer i klubbens historie, og måske endda den største spiller. Men for nu må han altså stille sig tilfreds med en delt tredjeplads som Citys Best Alltime 9’er. Samt selvfølgelig fansangen »Haaland! Haaland!« [https://www.youtube.com/watch?v=cixr-7fMWwU]

Nr. 2 er Francis Lee, der i årene 1967-74 spillede 308 kampe for City og i disse scorede 138 mål. Da Joe Mercer hentede ham til klubben fra Bolton i 1967 betegnede han Lee som ”den sidste manglende brik i puslespillet”, hvilket skulle vise sig yderst retvisende. I Lees første sæson vandt City mesterskabet, og i resten af hans tid fulgte pokaltitler i begge turneringer, en europacup og to charity shields. Undervejs blev ”Franny Lee” Citys topscorer fem sæsoner i streg i de gyldne sæsoner 69/70 til 73/74, og ligaens topscorer i 71/72. Han var ganske effektiv til at eksekvere straffespark, og næsten endnu mere effektiv til at få dem tilkendt, hvilket skaffede ham det kinesisk-klingende tilnavn ”Lee Won Pen”. Hvad fansange angår, er Francis Lee nok den City-spiller, der indgår i flest af Uniteds smædesange, hvilket i sig selv siger noget om hans betydning. 10 af hans 138 mål blev da også scoret mod netop de røde djævlenaboer, hvilket længe var derbyrekord (indtil Rooney lavede sit ellevte i 2013).

AGUEROOOOO!!! Nr. 1 er Sergio Agüero. Selvfølgelig. 390 kampe og 260 mål i perioden 2011-21. Haaland kommer formentlig (og forhåbentlig) til at score flere mål for City. Men kommer han nogensinde til at score et sejrsmål 2 minutter og fem sekunder ind i overtiden af sæsonens sidste kamp og dermed sikre klubben det første mesterskab i 44 år? Nej.

Cheers! 🍺
Goater og Erling lige gode😂
Jeg tænkte at det ville motivere yetien til lidt ekstra vildskab senere i dag. 😋
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Må indrømme jeg åbenlyst er en ignorent når det kommer til den periode. Kan kun huske Spurs-spillere, så var nødt til at Google Shaun Goater. Var han Citys GOAT? I så fald et velvalgt navn.
Også Spurs-fan i Championship
Mens han var i klubben var han "The GOAT", i hvert fald blandt fansene. Træner Keegan var vist lidt mindre begejstret, og han kom ikke godt ud af det med Anelka, som Goater syntes var lidt for selvglad og højrøvet. Omvendt var Goater også 33 år ved sin afsked, og som Banjos Lov foreskriver, "så´ det bar´ ud!"

Glemte i øvrigt at tilføje, at han pga. sine præstationer i City fik tilkendt sin egen nationaldag på Bermuda, hvor den 21. juni er officiel "Shaun Goater Day".
Man City U18 smadrer Sheffield United U18 med 4-1. Efter at have været bagud 0-1 ved pausen. Hattrick af Teddie Lamb. Well done, City Boys! 💪💙⚽🍺
And, so, there you have it:
Best City XI Ever # The Full Monty

Trautmann
Zabaleta - Doyle - Kompany - Pardoe
Touré - Fernandinho - Bell
Summerbee - Agüero - Silva

Subs: (GK) Corrigan, Ederson; (CB) Stones, Otamendi, Lescott, Laporte; (RB) Walker, Book; (LB) Kolarov, Clichy; (DM) Rodri, Barry; (CM) Gündogan, Oakes; (AM) De Bruyne, Kinkladze; (RW) Mahrez, Wright-Phillips; (LW) Sterling, Sané; (CF) Lee, Goater, Haaland.

City 4 Ever 💙
City XI vs Newcastle:
Donnarumma, Nunes, Dias, Gvardiol, O’Reilly, Gonzalez, Silva, Foden, Cherki, Doku, Haaland

Subs: Trafford, Stones, Ake, Khusanov, Ait-Nouri, Reijnders, Bobb, Savinho, Marmoush.
Lewis er blevet vraget pga. begrænset antal sæder i holdbussen.
Annonce