Snak

Mere indhold efter annoncen
Så blev det Semenyo-dag. Hvis rygter og forventninger får ret, lander Antoine Semenyo i dag i Manchester til lægetjek og kontraktunderskrivning. Forhåbentlig med den lyseblå af byens to klubber.

Hans ankomst falder også på et tørt sted, hvilket blev endnu mere tydeligt i går. Her tænker jeg ikke blot på Citys frustrerende kvaler med at score mål, men også at Pep efter kampen kom med endnu en træls skadesmelding fra truppen: Savinhos skade opstået i Sunderland-kampen er værre end først antaget og den forventes at holde ham ude i et par måneder!

Hvis Semenyo-transferen falder på plads i dag, rettes blikket herefter mod Marc Guehi. Gvardiol er som bekendt ude resten af sæsonen, Dias i 1-2 måneder. Aké er småskadet og viste igen i går at hans fødselsattest er løbet fra ham – hvilket så heller ikke kræver ret meget for at kunne. Khusanov og debutanten Alleyne gjorde det fint og solidt i midterforsvaret i går og var i mine øjne blandt holdets bedste, men det er klart at det ville gavne betragteligt med en mere erfaren kapacitet af Guehis kaliber også; der kan blive rigelig brug for de to unge endda med det tætte program, også selv når Dias kommer tilbage sidst på vinteren. Fabrizio Romano kunne i går melde at City har taget kontakt til Crystal Palace, men mere opsigtsvækkende er næsten Palace-træner Oliver Glasners udmelding i går om, at han selvfølgelig håber på at kunne beholde Guehi, men at han ikke er mere naiv end at han godt forstår, at hvis City lægger en tilstrækkelig stor pose penge og hvis Guehi gerne vil skifte, ja, så kommer det også til at ske. Det er usædvanligt at en træner udtaler sig så konkret om en mulig forestående transfer og endda med specifikt klubnavn på. Det store spørgsmål indtil nu er om Guehi overhovedet vil til City, men Glasners udmelding kan vel dårligt tolkes anderledes end at det i hvert fald ikke er helt udelukket.
Ørnen er landet: Semenyo is in Manchester!

Under naiv forventning om at han tager en taxa til den østlige del af byen, kan dette jo være en kærkommen lejlighed til, til ære for Prins Knud og Onkel Banjo, lige at få opsummeret, hvad det i grunden er for en spiller, City tilsyneladende er ved at få papir på?

Antoine Serlom Semenyo er en nu 26-årig (han havde faktisk fødselsdag i går!) ghaneser født i London. Han er fodboldmæssigt opfostret i Bristol Citys ungdomsrækker (med flere udlån undervejs) indtil han i januar 2023 blev købt af Bournemouth for £10m. Her har han siden da spillet 110 kampe (med 32 mål og 13 assists), og er i indeværende sæson noteret for 10 mål og 3 assists i 21 kampe; han ligger aktuelt nr. 3 på topscorerlisten i Premier League. Semenyo er at betegne som en wing, men af den interessante type, der selv scorer flere mål end han laver assists. Han er primært højrefodet, men fungerer tilsyneladende lige godt på begge kanter. I City kan man vel formode, at han primært skal tage sig af højrekanten, hvor han sammen med Doku på venstre og Haaland foran mål kan komme til at forme en relativ giftig treenighed. Da jeg første gang hørte ”Semenyo-til-City”-rygtet i starten af december tillagde jeg det ikke meget troværdighed, da det blev breaket (eller ’broken’?) af normalt lidet pålidelige The I Paper, men æres den der æres bør. Det samme gælder i øvrigt Semenyos ghanesiske landstræner Otto Addo, der senere i julemåneden afslørede, at hans mavefornemmelse fortalte ham, at et klubskifte for Semenyo var på vej. Og Ottos mavefornemmelse holdt altså stik! Prisen har hele tiden været givet, idet City gør brug af en frikøbsklausul, der angiveligt lyder på £60+5m. Havde vi ventet til sommer ville han kun have kostet til £50m, men som det gamle ordsprog siger: Den der gemmer til natten, gemmer til leverfuglen.

Herefter resterer det sædvanlige og yderst vigtige spørgsmål: Hvilket trøjenummer vil Semenyo få i City??? Han har spillet med nr. 24 i Bournemouth, men dette nummer holdes i City af Gvardiol. I Bristol har han optrådt med numrene 11 og 18, der i City holdes af henholdsvis Doku og Ortega; eftersom sidstnævnte ikke længere synes at indgå aktivt i truppen, kunne dette nr. 18 vel være en mulighed. På Ghanas landshold har Semenyo båret numrene 25 (Donnarumma), 11 (fortsat Doku) og 17 (ledigt), så pilen peger nok mest på nr. 17 eller 18. Af de lavere numre er også 12, 15, 22 og 23 en mulighed.
JGGJ:

`The Eagle has landed`..................

Det lyder som ganske store sko at skulle fylde ud. Min første tanke er i alle fald 20/7 1969 og Neil Armstrongs månelanding med Apollo 11´s Lunar Module, Eagle.

Skidt aften for trådens faste brugere i PhL. regi. Og i aften kan Gunners lægge yderligere afstand i toppen. Ser dem ikke tabe hjemme mod Pool.
@Fryd
Vi bruger kun store sko i City. 😉
Og nej, som vi siger i Likørstuen: "Onsdagskampe min bare mås!"

Svært at spå om udfaldet af det interne opgør på Rød Stue. Liverpool plejer nu at have udmærket tag på Arsenal, og hvis vi andre dødelig skal håbe på at nogen kan stikke en kæp i hjulet på Gunnermobilen, er Pool vel ved at være et af de sidste skud i bøssen?
Jeg er optimistisk i forhold til i aften. Gokke har været meget udskældt, men jeg er sikker på, at han scorer i dag, fordi VVD og Konate kommer til at undervurdere ham. Jeg håber naturligvis, at vi tæver dem gule og blå (hvem har egentlig været det seneste hold i PL i svensker-uniformen?), men 1-0 på selvmål vil også stille mig tilfreds.

Selvom ManC ser ud til at forstærke sig med både Semenyo og Guehi, så synes jeg trods alt, at det ser godt ud selv uden forstærkninger i Nordlondon.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Pis, så solgte vi Semenyo. Vi finder bare en anden og spiller stadig offensiv og underholdende bold💪🏻💪🏻
Tintin, du kan også glæde dig over jeres sportsdirektør, Tiago Pinto. Jeg kender ham fra hans tid i Roma, hvor han var utrolig dygtig til at hente spillere ind for ingen penge (med en kombination af tomme løfter, halve poser med lavazza-kaffe og hårelastikker). Har du i øvrigt fundet ud af du går med den sodstribede del af Rød Bås eller Scholes´ gamle barstol?
Liverpool plejer nu at have udmærket tag på Arsenal, og hvis vi andre dødelig skal håbe på at nogen kan stikke en kæp i hjulet på Gunnermobilen, er Pool vel ved at være et af de sidste skud i bøssen?

Jeg tror desværre ikke, at du skal forvente nogen form for hjælp i aften.
Arsenal river os rundt på dødbolde. Vi er lige så dårlige til at forsvare på dem, så vi er til at score...
OB / Liverpool / Bayern siden start 80erne
Badazz, vi kan jo håbe på at Gokke ved et uheld hamrer en ind i egne netmasker med den højt besungne diller. Pendulet svinger som bekendt begge veje...
Lidt supplerende bonusinfo til de finansielt interesserede. I stedet for den annoncerede, vejledende transferpris på £60+5m for Semenyo, er City og Bournemouth ifølge Manchester Evening News blevet enige om en pris på £62½+1½m (hovedsummen betalt over 24 mdr.) + 10% af en eventuel videresalgsbonus.
Annonce