@Leeds/City
Tak for beroligende melding. Vincent skal bare indtale et standardsvar på alle eventuelle opkald fra Spanien: "No habla!"
Nå, fremtidens City, i hvert fald den næste sæson frem. Udover en ny træner.
o Donnarumma må jeg sgu blankt erkende er en kæmpe gevinst. Jeg har det fortsat meget svært med den lortede behandling klubben har givet Trafford, men rangforholdet kan der ikke være tvivl om. Ortega bør sælges eller foræres væk i indeværende vindue.
o Jeg synes fortsat det er helt åndsvagt overkill med Dias, Gvardiol og Guehi til to centrebackpladser, hvor man samtidig har Khusanov og Reis som backups, samt Alleyne og Simpson-Pusey stående klar i kulissen. Reis klarer sig angiveligt fint i Girona. Aké og Stones skal efter min mening sendes på pension efter indeværende sæson med tak for lang og tro tjeneste. Jeg formoder at Akanjis salg til Milano bliver en formssag.
o Du foreslår Khusanov som VB, men jeg ser ham klart mere som emne til HB. Faktisk vurderer jeg ham som den bedste defensive HB i truppen p.t. Men jeg synes også han har vist hastigt voksende værd på centrebackpladsen i de seneste kampe, hvor han er begyndt at kunne kombinere sin hurtighed og fysik med et køligt overblik. Still, eftersom der kan blive kamp om pladserne i centerforsvaret, kan en mere permanent omskoling til HB være en fornuftig idé.
o Nunes ville være en helt fornuftig højre wingback, men hans uoprettelige defensive mangler gør ham simpelthen uduelig som fullback. Og offensivt er han trods alt også for ordinær til at kunne være højre wing hos City. Så med mindre Pep vil gå over til en 3-5-2 eller 3-4-3, forbliver Nunes overflødig.
o Lewis har samme defensive mangler som Nunes og dur i mine øjne hverken som HB eller DM. Han kunne være rigtig god som OM i højresiden, men dér rækker hans evner ikke til Citys (forventede) niveau. Hvis han nogensinde skal have succesoplevelser i andet end pokalkampe mod League One-hold, bør han gives lov til at fortsætte karrieren andetsteds.
o O´Reilly er lidt samme historie på VB, med betydelige defensive mangler, dog med den forskel, at han har så meget potentiale i det fremadrettede spil, at han bør tænkes ind permanent dér. Han kunne måske godt, som du foreslår (?), indgå som backup på DM, men jeg tror især han kunne blive god som 8´er.
o Ait Nouri bør gives en seriøs chance for at vise sit værd på VB, det er trods alt det han er købt ind til, og han er stadig den eneste rigtige fullback i hele truppen.
o Rodri. Jeg tror heller ikke på at han kommer tilbage. Desværre. Tiden er gået, han må afsted med samme færge som Stones og Aké, og vel reelt også Kovacic. Men jeg frygter at hans navn og position i City gør at hans udfasning bliver for langtrukken og kostbar. Der var en gang, hvor vi aldrig tabte, når Rodri var på banen. Nu virker det svært for os ikke at tabe, når han er der.
o I den aktuelle trup er hans selvindlysende afløser Nico Gonzalez, der er solid defensiv, men ikke voldsomt produktiv offensivt. Spørgsmålet er vel om han har niveau til at blive førstevalg på positionen eller om der skal investeres til sommer, men nu og her må han være den foretrukne.
o En elefant i rummet, som vi ikke rigtig omtaler, er Bernardo Silva, der med sit anførerbind synes at være urørlig og selvskreven, men i praksis er ved at udvikle sig til lidt af en belastning, eftersom hans teknik, hurtighed og pasningssikkerhed ikke længere er hvad de har været. Til gengæld bidrager han med rigtig meget negativitet på banen i sit konstante brok til dommerne. Jeg håber Nick har ret i, at han (altså Bernardo) rejser sydpå til sommer.
Som jeg ser det bør den foretrukne opstilling resten af sæsonen se således ud:
Donnarumma
Khusanov - Dias - Guehi - Ait Nouri
Gonzalez - Reijnders/O´Reilly
Semenyo - Cherki/Foden - Doku
Haaland
Hvis Haaland skal en tur på bænken (eller alternativt have en busdør i hovedet), kunne man jo overveje at sætte Semenyo eller Savinho ind centralt. Marmoush har indtil videre ikke overbevist mig.