Bare et par aldeles ukvalificerede og uforpligtende overvejelser omkring VAR fra nede i cykelsmedens baglokale med en høkerbajer i hånden.
Hele den grundlæggende idé med VAR er vel sådan set god nok og burde i teorien udrydde en meget stor del af fortidens fejlkendelser (herunder manglende kendelser), men problemerne med at implementere det i praksis har vist sig overraskende store. Bedømmelser ud fra fastfrosne stilbilleder; overdreven fokus på mikroskopiske detaljer som ingen kan se med det blotte øje i normalt tempo; forbløffende store problemer med at tegne de fordømte offsidelinjer; og en fortsat mangel på konsekvens i hvordan de samme situationer bedømmes i forskellige kampe. Læg dertil de absurde hands-regler, som ikke direkte er en VAR-ting, men alligevel bliver en supplerende hadefaktor i VAR-diskussionen. Omvendt er det også dybt frustrerende med de åbenbare fejlkendelser (fx ved advarsler og film (senest Bastoni-sagen)), som tydeligt afsløres af teknikken, men ikke kan dømmes pga. selvpålagte begrænsninger.
VAR løser nok nogle problemer, men skaber også selv en række nye, og de dræbende lange VAR-pauser suger meget af spontaniteten og dermed også glæden ud af sporten for både aktører, publikum og seere.
Et afledt problem er også de mange klokkeklare offsides, der ikke vinkes for pga. VAR /"semiautomatisk offside". Og er det ikke lidt det samme vi ser i udvidet omfang i de kampe, hvor der slet ikke er VAR, nemlig at dommere og linjevogtere (jo, det hedder de fortsat her i cykelsmedens baglokale) fortsat dømmer - og især ikke dømmer - som om denne ekstra domsinstans var til stede?
Jeg mener ikke nødvendigvis at VAR bør afskaffes igen, men systemet trænger til en gennemgribende revision. Det er der sikkert mange andre der også mener. Problemet er bare, at vi alle har vores helt egne meninger om hvad det er der skal ændres... 😄
Skål! 🍺